Den gode viljes teknik

Detaljer

Kategori: World Goodwill

Publiceret Fredag, 13 januar 2012 14:17

Skrevet af Super User

Visninger: 32

Den gode viljes teknik
Indledning
Mange mennesker, der opmærksomt følger tidens strømninger, er ivrige efter at finde nye veje, der kan lede
til en løsning på verdens problemer. De ønsker at arbejde på nye, praktiske måder, men ofte véd de ikke,
hvor de skal begynde, eller hvad de skal gøre.
Noget må der gøres - noget der bygger på væsentlige menneskelige egenskaber som kærlighed og
forståelse, og som er tilpas praktisk og kan give løfte om et konstruktivt resultat.
Den mest smittende menneskelige egenskab, der kan benyttes og gøres effektiv, er den gode viljes energi.
Det, verden i dag mest behøver, er aktiviteter baseret på en mere omfattende brug af denne dynamiske og
harmoniserende energi.
De teknikker, der beskrives i det følgende, er udformet for at give praktisk vejledning til alle, der har god vilje i
hjertet, og som ønsker at gøre deres til at skabe en verden i fred og stabilitet - en fred baseret på mere sikre
værdier end tidligere, på bedre planlægning og på vækst i samarbejdets og forståelsens ånd.
Disse teknikker er stærke nok til at nedbryde skranker og til at opbygge en ny verdensorden i samklang med
alle menneskehedens intelligente ønsker og behov. Disse teknikker kan benyttes af den enkelte eller
udarbejdes for grupper. De er fleksible og passer til enhver omstændighed.
Videnskaben om den gode vilje
Intelligent anvendelse af den gode vilje er en videnskab. Der er bestemte teknikker, der kan benyttes. Først:
at lokalisere og åbne for den gode viljes kilde, og dernæst: at benytte den gode viljes energi på en intelligent
og konstruktiv måde i sine omgivelser.
Mange mennesker har fejltolket ideen om den gode viljes natur. De er tilbøjelige til at betragte den som
noget ineffektivt, en passiv venlighed eller en sentimental indstilling. Men det er forkerte opfattelser, og de
bør rettes.
God vilje drejer sig om at have den rette indstilling. Men den er meget mere end en holdning, og den er
sandelig hverken ineffektiv eller negativ. Den er en positiv og dynamisk energi, kort sagt »viljen til det, som er
godt«, en formålstjenlig og progressiv energi, der kan benyttes effektivt af de mennesker, der arbejder for
menneskelige fremskridt.
God vilje har velgørende egenskaber, der synes at frembringe magiske virkninger på menneskelige
relationer. Dens smittende og magnetiske indflydelse forenkler løsningen på alle problemer i menneskelige
forhold. Et hvilket som helst menneskeligt problem kan løses, hvis den gode viljes energi benyttes kreativt og
praktisk, mens det er umuligt at finde varige og tilfredsstillende løsninger, hvis denne energi mangler.
Den gode viljes kraft udspringer af dens eget inderste væsen. Den er et aspekt af guddommelig kærlighed,
og guddommelig kærlighed er den mest magtfulde energi på vor planet og i vort solsystem. Det siges, at god
vilje er så meget sand kærlighedsenergi, som menneskeheden på sit nuværende udviklingstrin er i stand til
at reagere på og give udtryk for i praksis.
Den gode viljes energi er den mægtigste og rigeste energi, der kan benyttes i vor tid, og ved at benytte den
med omtanke og på videnskabelig vis vil menneskeheden blive i stand til at kunne løse alle verdens mest
brændende problemer, som den måtte stå over for, og blive i stand til at skabe de rette menneskelige
relationer på jorden.
Den gode viljes kilde kan findes på åndeligt plan, og alle har adgang til den.
Gennem vor forstand og vort hjerte er vi alle forbundet med sjælens indre åndelige bevidsthedsplan, med det
åndelige Hierarki, med Gud og med hele universet. Hver enkelt af os er en del af et stort indre system for
fællesskab. Vi kan kalde det et vertikalt system for fællesskab.
Gennem dette vertikale system strømmer uafbrudt god vilje og andre åndelige energier til rådighed for
menneskenes tanker og hjerter og med en potentiel indflydelse på menneskenes anliggender. Vor kontakt
med dette vertikale system kan opretholdes og styrkes gennem koncentreret og kontrolleret brug af tanke og
følelse. Dette opnås til en vis grad gennem bøn. Men det er gennem tankekontrol i meditation, at vi
videnskabeligt kan øse af den gode viljes kilde og danne en kanal, som den kan strømme igennem, til brug
for os selv og andre.
Hver enkelt af os er også en del af et andet system for fællesskab omfattende vor familie, vore kolleger, vore
venner og naboer samt de grupper og organisationer, vi er i kontakt med, vort lokale samfund, vor nation og
hele familien af nationer. Dette komplekse net kan vi kalde vort horisontale system for fællesskab.
Vanskeligheder af alle slags opstår inden for dette horisontale system. Konflikter opstår og forårsager smerte
og lidelse. Der opstår problemer, der ofte synes uløselige, og af og til sker der et fuldstændigt brud i
relationerne. Vi er alle med til at skabe disse vanskeligheder, og det er i vor magt at hjælpe med til at fjerne
dem. Det kan vi ved intelligent anvendelse af den gode vilje.
Vor første opgave er at skabe forbindelsen med det vertikale system for fællesskab og ved hjælp af
koncentreret tænkning og meditation at blive åbne kanaler for den gode viljes indstrømmende energi. Vor
næste opgave er at udstråle denne vitale, harmoniserende energi gennem hele det horisontale net.
Vi kan udstråle god vilje systematisk og magtfuldt ved at benytte tankens kraft. Ligeledes kan vi udstråle god
vilje gennem rette holdninger, idet vi baserer vore beslutninger på princippet: det, der er bedst for så mange
som muligt. Vi kan også udstråle god vilje ved positivt at arbejde på, at alle vore egne relationer fungerer
rigtigt og godt til gavn for alle, vi kommer i forbindelse med.
Aktiv indsats i omgivelserne
Den gode viljes energi er den mægtigste og rigeste energi, der er til menneskets rådighed. Hvis den bruges
med omtanke og på videnskabelig måde, vil de store problemer, verden står over for i dag, kunne løses. Men
hvordan kan mennesket bringes til at benytte denne energi? Alt for ofte ligger den latent og ubrugt hen, en
stor, men uudviklet kraft.
Det, at den gode vilje mangler, er en af de fundamentale årsager til menneskelige problemer. Evnen til at
løse disse findes hos de enkelte mennesker af god vilje. De må vågne op af deres dvale og gå i gang og
derved vise denne magtfulde energis effektivitet.
Den gode viljes energi kan benyttes på forskellige måder. Den kan udtrykkes gennem tanke, følelse og det
talte ord. Den kan også udtrykkes dynamisk ved praktisk gerning. At skride til handling inden for et område,
hvor der er menneskelig nød, og at arbejde kreativt og konstruktivt til menneskehedens vel er et magtfuldt og
praktisk udtryk for den gode vilje.
Vi er alle ude for utallige tilfælde, hvor vi kan handle, og vi må gribe disse lejligheder og udnytte dem til det
gode. Vi må reagere på menneskelig nød, hvor den viser sig iblandt os, dér, hvor vi lever og arbejder. Og
frem for alt: vi må handle på eget initiativ.
Etableringen af god vilje begynder med individets personlige forpligtelse til dynamisk handling. Begyndelsen
er som at tænde for en kontakt. Når først den er tændt, vil energien begynde at strømme. Efterhånden som
arbejdet udvikles, vil energien strømme i rigere mål, idet den gør hvert enkelt individ til en kanal i sine
omgivelser. Der er ingen fare for, at kilden løber tør, for den er uendelig og uudtømmelig. Hvis arbejdet
standses, vil energien naturligvis også holde op med at strømme, hvorimod jo hårdere der arbejdes, desto
stærkere vil den strømme.
Mennesker af god vilje er potentielt det største aktiv i enhver nation, og de kan, hvis de forener og
koncentrerer sig på rette måde, øve en umådelig indflydelse. Naturligvis er der i dag millioner af mennesker
af god vilje, men mange er så plagede af usikkerhed, af en følelse af unyttighed og mangel på klar indsigt og
lederskab, at de forbliver inaktive. De trænger til inspiration, mod og viden om, hvordan den magtfulde
energi, som de har adgang til, skal benyttes. Dette gøres bedst ved det personlige eksempel og ved
handling.
Der er et stort behov for lederskab baseret på den gode vilje. Fælles handling begynder med den enkelte. En
person, der handler positivt, vil utvivlsomt stimulere andre til at gøre det samme. En person, der åbent
repræsenterer den gode vilje, vil blive et samlingspunkt for andre mennesker af god vilje. Et godt eksempel
er uden tvivl den bedste måde at få andre til at handle.
En gruppe mennesker, der arbejder sammen, er meget stærkere og mere effektive end summen af deres
arbejde hver for sig, fordi den gode viljes energi vil strømme i større fylde gennem en forenet gruppe end
gennem de enkelte deltagere alene. Det siges, at hvor to mennesker arbejder sammen, vil deres forenede
kraft være som tre personers, og at tre, der arbejder sammen, vil have en forenet kraft, der svarer til syv
enkeltpersoners. Energistrømmens styrke vil fortsat øges i en geometrisk progression, efterhånden som nye
personer går i nært samarbejde med gruppen.
Kort sagt, den gode viljes energi kan sammenlignes med elektrisk strøm. Som med elektricitet er det
nødvendigt at slutte kontakten til og tænde for strømmen, før den virker. Og ligesom elektricitet kan den
benyttes på mange praktiske måder til at frembringe »lys«, »varme« og »stadig kraft« til transformering af
omgivelserne.
Og for igen at bruge elektriciteten som sammenligningsgrundlag: når man arbejder med den gode viljes
energi, vil der rundt om én opstå et »elektromagnetisk felt« eller en aura, der er i stand til at tiltrække og
vejlede de mennesker, der kommer under dens indflydelse.
Den gode vilje nedbryder skranker og etablerer de rette relationer
»Lad indre forening virkeliggøres og ydre splittelser overvindes«.
»Oprettelsen af en skolet gruppe af mennesker af god vilje er ikke en mystisk
drøm, der ligger og venter på Guds indgriben eller på, at noget vil bringes i orden i
fremtiden«.
En af den gode viljes virkninger er, at den afslører splittelser. I dag er man i vide kredse klar over de
splittelser, der hersker alle vegne, både i det politiske, sociale, økonomiske og religiøse liv. Der er splittelser
mellem individer, grupper og nationer. Men samtidig med at man er klar over disse, er der kræfter i gang for
at forene dem. Dette viser sig ved, at tusinder af grupper og organisationer i dag arbejder på at genoprette
de rette menneskelige relationer.
For at forene det splittede manifesterer den gode vilje sig derfor på tre måder:
1. den afslører splittelserne,
2. den nedbryder de skranker og mure, der adskiller,
3. den bygger broer til genoprettelsen af rette og sunde menneskelige relationer.
Hvordan kan vi deltage i denne proces med at bygge bro og hjælpe med til at gøre denne indsats mere
effektiv, end den er? Vi må allerførst blive klar over vor egen holdning til den gode vilje. Er vi i besiddelse af
god vilje, ikke blot over for vor næste, men også over for os selv? Ofte blokeres vore anstrengelser på grund
af vore egne fiaskoer og følelsen af utilstrækkelighed i situationer, hvor vi tydeligt kommer til kort. Vi kan
starte med forsøg på at hele vor egen indre splittelse. God vilje over for os selv kan gøre vort liv enkelt og
sætte os i stand til at vise et godt eksempel ved et give udtryk for denne gode vilje over for andre, ved at
fjerne splittelser i hjemmet, i vort arbejde og nationerne imellem.
Idet vi opbygger nye relationer og heler det splittede, må vi også erkende en anden virkning af at praktisere
den gode vilje: visionen om nye alternativer.
Vor opfattelse af verden og af, hvad vi hver især opfatter som sandhed, beror i vid udstrækning på vore
værdinormer og holdninger. De fleste mennesker kan karakteriseres ved, hvad Frank Goble på Thomas
Jefferson Research Centre udtrykker som »polariseret perception«, hvilket betyder »tendensen til at
forveksle en del af sandheden med hele sandheden«.
I en artikel i Thomas Jefferson Research Centre Newsletter fra april 1972 fortæller Mr. Goble, at forsøg har
vist, at den menneskelige hjerne kun i meget begrænset omfang kan registrere forskellige oplysninger
samtidigt. Som i en radio udskiller mennesket de mange forskellige oplysninger, det modtager, og registrerer
dem en ad gangen. Vor grundholdning afgør, hvad der skal filtreres bort og har derfor indflydelse på vor
opfattelse af virkeligheden.
Det er derfor meget let at se, hvordan kommunikationen mellem mennesker kan svigte, når hver enkelt kun
ser ét aspekt af situationen. Mr. Goble konkluderer: »Begrebet polariseret perception kan hjælpe os til at
forstå, hvorfor mennesker somme tider er så voldsomt uenige om politik, religion, racespørgsmål, økonomi
osv. Det vil også kunne hjælpe os til at se vor egen tendens til fortsat fejlagtigt at opfatte en del af billedet
som hele billedet«.
De fleste splittelser opstår, fordi enkeltpersoner, grupper eller nationer har direkte modsatte fastlåste ideer.
Med den gode viljes indstilling ser man, at forskellene i de fastlåste ideer er et resultat af forskelle i
opfattelse. Denne erkendelse giver os et helt nyt syn på kommunikation. Det giver kommunikationen et
tilskud af nye tanker og en langt friere dialog mellem mennesker af forskellige synspunkter.
Indtil i dag har man kunnet registrere den offentlige mening i verden, når der opstod kriser på grund af en
enkelt hændelse. Denne uro er sædvanligvis en reaktion mod noget forkert eller uretfærdigt, der enten er
sket eller er ved at ske. Indtil nu har der ikke været gjort noget samlet forsøg på at interessere
verdensopinionen for længerevarende mål eller positive retningslinjer. Hvad der står i vejen for dette, er
manglen på en stærk bevægelse til gavn for menneskeheden som helhed. Indsatsen er størst på nationalt,
kulturelt eller regionalt plan. Men vi må udvide vore interesser til at omfatte hele menneskeheden, hvis vi skal
løse de problemer, vi står over for som verdensborgere.
Men hvordan kan vi vække den offentlige mening til at følge den gode viljes vej? Vi kan gøre noget praktisk:
1. Vi kan undersøge, hvilke ligheder der er i de problemer, to eller flere nationer er stillet over for;
2. vi kan undersøge, hvordan problemer er blevet løst andre steder - om dette er lykkedes eller er slået
fejl;
3. vi kan udsøge os de mennesker og grupper, der sætter deres energi og penge ind på at udvikle
undervisnings- og supplerende programmer efter kreative og enhedsskabende retningslinjer i stedet
for at angribe andre gruppers forestillinger og personer.
Det første skridt hen imod dannelsen af en dynamisk offentlig mening er at oplyse om den gode viljes
aktiviteter i verden. Aldrig tidligere har der været så mange grupper og organisationer, der arbejder på at
imødekomme menneskelige behov på en konstruktiv måde. Udviklingen i den menneskelige tankegang hen
imod at afskaffe konflikter viser et stort skridt fremad på vejen. Men endnu er de kræfter, der skal til for at
løse konflikterne, ikke helt og fuldt aktive, men den kolossale higen efter harmoni er langsomt ved at vende
menneskene bort fra separatisme og adskillelse og hen imod at benytte den gode viljes energi til at etablere
de rette menneskelige relationer.
Løsning af konflikten mellem gammelt og nyt
Hvis verden skal forvandles på en sådan måde, at de rette menneskelige relationer etableres, er det
væsentligt, at mennesket får nye livsværdier. Men efterhånden som disse nye livsværdinormer trænger frem,
er det klart, at de vil komme i modstrid med de gamle normer, der var gældende før i tiden.
I stedet for samling, samarbejde, fællesskab og ansvarsbevidsthed til alles bedste finder vi adskillelse,
rivalisering, grådighed og uansvarlighed. Over hele verden står mennesker af god vilje midt i konflikten
mellem det gamle og det nye. Idet de forsøger at skabe de rette menneskelige relationer, udgør de en
verdensomspændende gruppe, der bliver et middel til at forvandle verdenssituationen. Når gruppen stilles
over for dette, er det grundlæggende problem: Hvordan kan vi løse konflikten mellem gammelt og nyt?
Et første skridt hen imod besvarelsen af dette spørgsmål er at undersøge konflikten set ud fra synsvinklen
»kraft«. En konflikt er i sit væsen et sammenstød mellem to modsatrettede kræfter. Kræfterne kan blandt
mennesker manifestere sig mentalt, følelsesmæssigt og fysisk. De kan forme sig som en idé, en målrettet
higen, et begær eller fysisk handlen. Noget andet, der er karakteristisk for disse kræfter, er vilje, hensigt eller
motivation, der driver dem i en bestemt retning. Hvor kræfter mødes i mental, følelsesmæssig eller fysisk
skikkelse, og hvor deres intentioner er modsatrettede, vil der opstå konflikt.
Hvis vi betragter verden ud fra kræfternes perspektiv, vil vi opdage, at der overalt blandt mennesker er to
stærke kræfter, der kæmper om overtaget. Der er en evolutionær kraft, der prøver at etablere de rette
menneskelige relationer, en ny civilisation og en ny bevidsthed. Men der er også den involutionære kraft til
stede i livsformerne, en kraft, der lægger hindringer i vejen for det menneskelige samfunds udvikling.
Den evolutionære kraft er selve den guddommelige kraft, der hele tiden kæmper for, at tingene manifesterer
sig mere perfekt. De, der bekender sig til det guddommelige princip i mennesket og universet, må ikke
overse, at dette princip nødvendigvis må give sig til kende i verden. Det er altid til stede i visionerne, i
ideerne, i værdinormerne og idealerne, der gennem alle historiske perioder skal føre menneskeheden det
næste skridt på vejen mod det guddommelige.
I dag viser denne evolutionære kraft sig som visionen om den ene menneskehed og en global civilisation,
der bygger på enhed trods forskelle. Den manifesterer sig i værdier som samarbejde, fællesskab og
ansvarsbevidsthed til fælles bedste, og den må nu virke i international politik, i verdensøkonomien, i racernes
indbyrdes forhold og i religionen, dvs. på alle områder af menneskelivet. Den evolutionære kraft manifesterer
sig gennem alle de menneskelige handlinger, som vil føre til en åndelig og fysisk virkeliggørelse af enhed.
Som en modsætning viser den involutionære kraft sig som gamle, fastgroede idealer og tankemønstre, der
har tjent deres formål med at lede menneskene frem til det nuværende stade i udviklingen, men som nu må
forsvinde, hvis en ny tidsalder, som vi ønsker det, skal vinde frem. Den involutionære kraft er trægheden i de
skeldannende og selviske tendenser, der, hvis de fik lov til at dominere, vil føre til svækkelse af livskraften og
til mulig undergang.
Hvis man forstår verdens grundlæggende konflikter som kræfter, bliver den rolle, som mennesker af god vilje
spiller, indlysende. Den ny gruppe af verdenstjeneres funktion er at modvirke de kræfter, der fører til
opløsning og tilintetgørelse, idet de benytter de skabende kræfter til integration og opbygning.
Som modvægt mod den involutionære kraft må mennesker af god vilje virkeliggøre den evolutionære kraft,
der vil grundlægge en ny verdensorden.
Ordet »virkeliggøre« er nøglen til forståelse af, hvordan den gode vilje kan harmonisere konflikten mellem
gammelt og nyt på en sådan måde, at den bidrager til, at den guddommelige plan åbenbares. Websters
ordbog definerer »embody« som »give krop, legemliggøre og virkeliggøre«. For at virkeliggøre den
evolutionære kraft må nutidens mennesker af god vilje give udtryk for den i deres eget liv i tale, stræben og
handling. På denne måde vil de virke som kanaler for en kraft, der vil skabe den ny verdensorden.
Gennem virkeliggørelsen af den evolutionære kraft sættes der fokus på opbygning af de kræfter, der vil føre
til den nye tidsalders opståen, og gennem denne koncentration om opbygning afledes opmærksomheden fra
angreb på de kræfter, som står i vejen for fremskridtet. Resultatet bliver derfor en gradvis tendens hen imod
stabilisering og harmoni.
Konflikten mellem gammelt og nyt løses ikke tilfredsstillende ved angreb på de kræfter, der virkeliggør den
involutionære kraft. Angreb fører kun til større splid og adskillelse og til større forsvarsberedskab og som
følge deraf forskansninger i de kræfter, man prøver at erstatte. Når man angriber det negative, giver man det
simpelt hen mere kraft. Måtte mennesket »ikke modarbejde det onde, men organisere og mobilisere det
gode og på denne måde styrke de mennesker, der arbejder for retfærdighed og kærlighed, således at det
onde får mindre indflydelse«.
Effektiviteten i at virkeliggøre de evolutionære kræfter og i at nære og fostre det positive frem for at angribe
det negative fremgår af en artikel af Elizabeth Mann Borgese i The Center Magazine. Idet hun beskriver den
forskning, der udføres af The Center for the Study of Democratic Institutions for havenes fredelige
udnyttelse, bemærker hun: »Under vort arbejde på centret med havene stødte vi på noget, der måske kan
bidrage til fred og nedrustning. To ting stod os klart. Den ene er, at den industrielle og den militære
udnyttelse af havene er i konflikt med hinanden. Når den industrielle udnyttelse øges, er den militære nødt til
at dale. Derfor har vi i vort arbejde med havene ikke lagt vægt på nedrustning som en forudsætning for
herredømme over havene. At forsøge dette ville være håbløst. Men hvis den fredelige udnyttelse af havene
og det økonomiske samarbejde udvikles, bliver den militære udnyttelse simpelt hen trængt ud. Krig mellem
havenes regeringer vil da være lige så utænkelig som krig mellem landene inden for EU«.
Bevidstheden om, at det positive bør fremelskes, snarere end at man kritiserer det negative, kommer også til
udtryk i udviklingen i de vestlige ungdomsbevægelser og i FN's arbejde. Ungdomsbevægelsernes
kommentatorer har bemærket, at den relative ro blandt de unge i de senere år ikke så meget skyldes apati
som erkendelsen af, at den eneste måde, verden kan ændres, ikke består i at angribe de eksisterende
levevilkår, som de forekommer i »det etablerede«, men i at tage aktivt del i den positive forvandling af disse.
Som et populært slogan udtrykker det: »Hvis du ikke er en del af løsningen, er du en del af problemet«. Tyve
procent af FN's arbejde går ligeledes ud på at skabe fred samt at opbygge kooperative og uafhængige
fællesskaber inden for mange områder af menneskeligt virke, hvilket vil danne grundlag for en ny
verdensorden.
I dag trænger den positive evolutionære kraft ind på alle områder af menneskenes liv. Mennesker af god
vilje, der forstår, at deres liv er uløseligt forbundet med helheden, og som véd, at de påvirker helheden med
kraften fra deres ideer, stræben og handlinger, må i deres livsførelse nødvendigvis lære at virkeliggøre den
kraft, der vil føre til skabelsen af det nye menneske og den nye civilisation. De må lære at skelne mellem de
evolutionære og de involutionære kræfter, som de manifesterer sig i verden.
Efterhånden som mennesker verden over tager mere og mere aktivt del i udviklingen af den guddommelige,
evolutionære kraft, vil verdensbalancen ændres og føre menneskene mod fuldførelsen af det næste store
mål.
Princippet om enhed
Enhed er. Liv er enhed. Spredt gennem tiderne har menneskehedens store intuitive tænkere gentagne
gange båret vidnesbyrd om den enhed, der ligger bag alle eksisterende former. I dag afslører videnskaben
gennem nye opdagelser den enhed, der omfatter alt liv. Med glæde og forvisning om denne viden går
mennesker i dag videre fremad for at hele det adskilte.
»Én familie under himlen« sagde Kungfutse. Ved at undersøge hvordan de forskellige livsformer påvirker
hinanden, er videnskaben i dag enig om, at alt liv er forbundet i en kæde, der går fra det mindste encellede
dyr til selve mennesket, og den er sammensat af indbyrdes afhængige økosystemer. Alligevel tror
mennesket stadig, at tilfredsstillelse af egne selviske behov berettiger det til at blande sig i, ja, muligvis
ødelægge naturens fine balance.
Sokrates bemærker: »Spørger man dig om dit land, svar da aldrig: 'Jeg er athener' eller 'jeg er korinther',
men sig 'jeg er verdensborger'«. I dag tror de enkelte nationer stadig hårdnakket, at deres nationale
interesser er forskellige fra hele menneskehedens, og at opfyldelsen af disse nationale interesser er langt
vigtigere end de uretfærdigheder, dette eventuelt kan medføre over for resten af menneskeheden, når de
»kommer i vejen« for en nation. Man mener klart, at en nations folk er forskellige fra resten af
menneskeheden, og at den individuelle enhed er mere betydningsfuld end helheden.
Nationerne kæmper for militær overmagt, politiske fordele og for tilfredsstillelse af deres stadigt voksende
økonomiske grådighed, idet de hårdnakket forfægter deres specielle status, skønt kendsgerningen er, at
videnskaben har gjort det klart, at der ikke er nogen genetisk forskel på folkeslag eller racer, men at der kun
er én menneskehed. Forskellen på racerne skyldes ikke forskellige gener. Alle racer og folk har fælles
genetisk baggrund. Det, der bestemmer forskellene i fysisk fremtræden, er simpelt hen en større hyppighed
af visse gener, gener, som er fælles for hele menneskeheden. Miljøets naturlige udvælgelse forårsager en
større tilstedeværelse af visse gener, ligesom miljøet også skaber forskellige kulturer. Studiet af genetik har
påvist, at der er basis for menneskeligt broderskab, og bekræfter således, hvad apostlen Paulus siger: »Han
lod alle folk nedstamme fra ét menneske ...«.
Paulus bekræftede også livets enhed, da han sagde: »thi i ham lever og røres og er vi«. Atomfysikken har
reduceret alle livsformer til én væsentlig essens, der gennemtrænger hele universet - energi. Endvidere har
man inden for psykologien for nylig opdaget, at denne verden, ikke en anden, ses som en indre enhed ved
den forhøjede perception under optimale oplevelser. Alligevel vedbliver mennesker at understrege deres
forskelle i stedet for lighederne. De nægter at bøje deres egen egoistiske vilje for det, der gavner den større
enhed.
En sådan selviskhed, hvad enten den er national, racistisk, politisk, økonomisk, religiøs eller individuel, har
sin rod i »separatismens store kætteri«. Separatisme bygger på den tro, at mennesket af natur er isoleret,
uafhængig af en ikke eksisterende større helhed og derfor ikke ansvarlig over for nogen eller noget. Ud over
at dette er i modstrid med, hvad menneskeheden gennem tiderne har erfaret, er en sådan tankegang nu i
direkte modsætning til det, som videnskaben har bevist er sandt. Barbara Ward skriver i »Only One Earth«:
»Det mest forbavsende ved den dybere indsigt i virkeligheden, som vi gennem de sidste 40-
50 år har fået, er, at den i høj grad bekræfter og stadfæster mange af menneskenes tidligere
moralbegreber. Filosofferne fortalte os, at vi alle var ét, en del af en større enhed hævet over
jordisk jagen og behov. De fortalte os, at alt levende bliver holdt sammen i et kompliceret net
af indbyrdes afhængighed. De fortalte os, at aggression og vold, der nedbryder fine
forbindelser i blinde, kunne føre til destruktion og død. Dette var, hvad man kunne kalde
intuitive konklusioner, hovedsageligt opnået ved at studere menneskers samfund og adfærd.
Hvad vi i dag véd, er, at dette faktisk er en beskrivelse af den måde, vort univers virkelig
fungerer på«.
Både uvidenhed og viden har været med til at sætte mand op imod mand og nation mod nation. På den ene
side kan mennesket ikke gøre andet end at erkende den store forskel i udseende, skikke, kulturer og
civilisationer. Men hvor en større forståelse ikke findes, er det næsten uundgåeligt, at denne
forskelligartethed bidrager til splittelse. Endvidere er egoisme en naturlig udtryksmåde på et vist stadium i
den menneskelige bevidstheds udvikling.
Alligevel, ligesom den menneskelige bevidsthed fra kun at omfatte familien nåede til med voksende
inklusivitet at omfatte stammen, samfundet og nationen, således er det bydende nødvendigt, hvis vi i dag
skal overleve, at bevidstheden udvides fra det nationale til det planetariske - til den ene menneskehed.
Menneskeheden står nu over for globale problemer, som enkeltnationer ikke kan håbe på at kunne løse.
Endvidere er de kræfter, som videnskaben og teknologien i dag har givet menneskene i hænde, af en sådan
art, at de forøger faren for selviskhed og splittelse, således at menneskeheden er i lige så stor fare for at
blive undermineret indefra på grund af manglende retskaffenhed, som af ydre problemer. Hvis i naturen, og
som følge heraf også i menneskenaturen, enhed er noget væsentligt, og hvis menneskene ikke retter sig
efter naturens lov og de love, der gælder for vor egen eksistens, bliver menneskeheden uundgåeligt
udslettet.
Det er nødvendigt at erkende menneskeheden som et hele, en enhed trods forskellene. Vi må gøre os klart,
at den samlede menneskehed er det, der tæller mest, og er af større åndelig betydning end de enkelte dele.
Ligesom det åndelige Hierarki ser menneskene som en helhed og ikke delt op i nationer og racer, således
må menneskene også lære at tænke i helhedens interesse og således hæve sig over forskellene.
Forskellene må også erkendes for, hvad de er: den egenart, hvert enkelt folkeslag kan yde til helhedens
større rigdom og muligheder.
Eftersom separatisme og selviskhed er den grundlæggende hindring for udviklingen af en ny verdensorden,
kan disse hindringer fjernes og den ny orden styrkes ved, at man tænker og handler for den samlede
menneskehed. På alle niveauer må individet eller gruppen lade helhedens interesser gå forud for egne
interesser.
Det enkelte individ kan endvidere bidrage til dannelsen af en verdensomspændende enhed ved at betragte
sit eget liv og se, hvordan det selv handler. Ved at pleje vor egen erkendelse af helheden og ved at
praktisere det, der opnås derved, i samarbejde, i fællesskab, i ansvarlighed og i tjeneste til fælles bedste kan
vor separatisme forvandles til samhørighed. Er den enkelte harmløs i sine mentale, følelsesmæssige eller
fysiske udtryksformer? Harmløshed er ikke en passiv og negativ holdning. Det er en aktiv måde at leve på,
der positivt giver udtryk for kærlighedens lov. Den enkelte kan også medvirke til at skabe den rette mentale
atmosfære for dannelsen af den ene menneskehed ved at benytte tankens kraft til verdenstjeneste ved
dagligt at bruge mantraet for enhed:
Menneskesønnerne er ét, og jeg er ét med dem.
Jeg søger at elske, ikke hade.
Jeg søger at tjene, ikke fordre skyldig tjeneste.
Jeg søger at hele, ikke såre.
Lad smerte blive gengældt med lys og kærlighed.
Lad sjælen beherske den ydre form
og livet og alt, som sker,
og bringe kærlighed for dagen,
som ligger bag om alt, som sker i tiden.
Lad vision og indsigt komme.
Lad fremtiden være åbenbaret.
Lad indre enhed vise sig og ydre skel forsvinde.
Lad kærlighed sejre.
Lad alle mennesker elske.
Man kan også nægte at samarbejde med eller afgive energi til nogen som helst manifestation af
separatisme, hvad enten den er mental, følelsesmæssig eller fysisk. På den anden side kan man aktivt
opmuntre de manifestationer af inklusivitet, som er karakteriseret af åndelig værdi. Tanker, stræben, tid og
penge er alt sammen bidrag, som mennesker af god vilje kan yde i tjeneste for alles bedste.
Hver dag er der i nyhederne mange eksempler på, hvordan selviskhed og separatisme underminerer den
større helhed både på det internationale plan og i det lokale samfund. Det kan være to nationers selviske
interesser, som kunne udslette hele menneskeheden i kølvandet på deres konflikt. Det kan også være en
strid mellem arbejderen og kapitalisten, der hver følger deres eget økonomiske begær og således
ødelægger stabiliteten i netop det samfund, som begge parter tjener. Søg efter årsagen til problemet, og den
vil uundgåeligt vise sig at være en eller anden form for separatisme og selviskhed.
Enhed, fred og sikkerhed vil komme, hvis man erkender - ud fra en intelligent vurdering - det onde, der har
ført til den nuværende verdenssituation, og derefter tager de kloge, medfølende og forstående skridt, der vil
føre til oprettelsen af de rette menneskelige relationer og erstatte det nuværende konkurrencesystem med
samarbejde, samt opdrager masserne i hvert enkelt land i den gode viljes ånd og vækker de kræfter, der
indtil nu har ligget i dvale.
Det er væsentligt, at menneskene erkender deres enhed og gensidige afhængighed. Mennesker af god vilje,
som i deres daglige liv giver levende udtryk for denne realitet, kan blive den afgørende faktor ved fødslen af
en ny menneskehed. Så vil grundlaget for den ny verdensorden være lagt, og vi kan med Schiller udbryde:
»Freude, schöner Götterfunken ...
...
Deine Zauber binden wieder,
was die Mode streng geteilt.
Alle Menschen werden Brüder,
wo dein sanfter Flügel weilt«.
Princippet om samarbejde
At samarbejde er at virke eller arbejde sammen. Ikke et eneste levende væsen i naturen er helt uafhængigt,
og når dette afhængighedsprincip bliver bevidst og målrettet, finder det sit mest fuldkomne udtryk i
samarbejdsprincippet.
Samarbejde er i det væsentlige en menneskelig egenskab og er baseret på alle menneskers ligeværd.
Alligevel er det blandt mennesker, at netop denne lighedsfaktor gør samarbejde så vanskeligt, fordi kun få
mennesker vil indrømme, at netop deres nation, race, stand eller familie ikke er mere værd end alle andre.
For at kunne samarbejde rigtigt må man erkende andres egenart og påskønne det, som de kan yde i det
fælles arbejde. Hvert eneste individ er noget unikt, og enhver race og nation kan på enestående vis bidrage
til menneskehedens mangfoldighed. Hver eneste mand, kvinde og barn lider, elsker, håber, frygter og
længes. Vi kan alle bringe ofre, yde tjenester, føle glæde eller sorg uanset race, nationalitet, religion og
status.
Samarbejde bør opstå, ikke ved nedladenhed eller formynderskab, men ud fra erkendelsen af, at når vi
sammen med andre arbejder til det fælles bedste, gavner vi menneskeheden og dermed også os selv.
Den største hindring for denne erkendelse og vilje til samarbejde er, at man må opgive sin stolthed og
følelsen af overlegenhed. Man må uddrive den underbevidste frygt for, at man ved at åbne sit sind og sit
hjerte for andre må foretage en ubehagelig justering, som måske er helt fremmed for alle ens normer for
opførsel, vaner og tro.
Samarbejde foregår i dag på mange forskellige niveauer og ud fra mange forskellige motiver. I mange
tilfælde er det baseret på individuelle og nationale egeninteresser. I krig er der de allieredes samarbejde for
at vinde sejr. I politik samarbejdes der mellem nationer, sædvanligvis til gavn for dem enkelte nation. I
forretningslivet er der samarbejde mellem de multinationale selskaber til gavn for dem, der er involveret.
Inden for videnskaben sætter man sig et større mål i forbindelse med udviklingen af teorier, der er til gavn for
alle.
Internationale relationer mellem forskellige ideologier er næsten altid baseret på kampen om den største bid
af kagen. Et enkelt usædvanligt eksempel på samarbejde mellem folk af forskellige samfundsopfattelser var
det, der foregik mellem Grækenland og Balkanlandene, hvor Grækenland og Rumænien samt Grækenland
og Bulgarien samarbejdede om adskillige økonomiske projekter, og dæmninger blev bygget over en
jugoslavisk flod, for at markerne i det nordlige Grækenland kunne overrisles.
Der er andre eksempler på samarbejde, fra rumfart til FN's specielle projekter og de specialiserede
afdelinger til afskaffelse af nød og sygdom og til forbedring af landbrug, industri og uddannelse på
internationalt plan. Alt dette og de tusinder af filantropiske sammenslutninger modbeviser teorien om, at
mennesket er et konkurrerende dyr, der kun kan realisere sig helt ved at kæmpe mod og udnytte sine
medmennesker. Konkurrence og, endnu værre, had mellem nationer, klasser, ideologier og racer er ikke et
produkt af den menneskelige natur, men af forvridning og undertrykkelse af den menneskelige natur. Når alle
mennesker respekterer hinanden som brødre, og enhver er sin broders vogter, vil både fattigdom og
personlig rigdom være et overstået stadium.
Denne følelse af gensidig respekt og retfærdighed er ingenlunde en ny faktor i menneskets historie, for
mange såkaldte »primitive« folk har skabt retfærdige og harmoniske samfund. Grådighed og udnyttelse
opstår ikke blot på grund af manglende føde og besiddelser, men også hvor der findes overflod. For så
opmuntres menneskets trang til at nyde, og de stærkere udnytter de svagere. Dette har aldrig været så
tydeligt som i dag, hvor de mægtige i-lande bliver stadigt rigere og u-landene fattigere. Ikke blot undlader de
rige lande at hjælpe de fattige, men når der gives hjælp, sker det på en måde, der kommer de rige lande til
gode, hvorimod modtagerlandet kæmper for at holde sin økonomi oppe uden mulighed for at forbedre den.
Selv på nationalt plan, hvor man kunne håbe på at se princippet om at dele i funktion, ses det ofte, at
svælget mellem de fattige og de rige bliver større.
Imidlertid begynder nationerne at indse, at jo fattigere et land bliver, desto større fare udgør det for
verdenssamfundet. For da det ikke lykkes for det at bidrage med sin økonomiske andel af
verdensproduktionen, vil det trække tungt på de globale ressourcer. Endvidere vil det være en potentiel kilde
til voldelige udbrud.
Både her og andre steder i verden går princippet om samarbejde hånd i hånd med princippet om at dele. At
dele ansvar så vel som fysiske ressourcer forøger livskvaliteten og er én form for samarbejde. Inden for
industrien fx må vi gøre os klart, at høj kvalitet og effektiv produktion ikke blot afhænger af kapital og ledelse,
men først og fremmest af dygtighed, stolthed over arbejdet, begejstring og god vilje hos de mennesker, der
producerer varerne. Som en klog leder har sagt: »Vort firmas sjæl er i sindet og hjerterne på de mennesker,
der er ansat i det, og de skal vindes for sagen, før vi kan nå resultater, som har nogen værdi«.
Inden for uddannelsesområdet finder vi de samme behov for at dele og samarbejde. For at samarbejde i
verdens uddannelse bør hver enkelt være både elev og lærer. Han kan lære af alle dem, der besidder de
kundskaber og færdigheder, som han har brug for, og være lærer for dem, der har brug for de kundskaber og
færdigheder, som han selv er i besiddelse af. Børn kan lære af ældre kammerater og kan omvendt lære fra
sig til dem, der er yngre. Selve fællesskabet kan være en stadig kilde til viden for enhver, fordi alle tager del i
det fælles liv og den fælles tjeneste. Og fra det nære fællesskab kan den enkelte udvide sin bevidsthed både
udad mod verden og indad mod sin egen og sine venners subjektive erfaringer.
På samme måde kan alle inden for regeringen bidrage til det fælles bedste ved at øve sig i at anvende de
grundlæggende regler for godt medborgerskab ved at tage sig af og interessere sig aktivt for samfundets
helhed med det formål at opnå harmoni og velfærd for alle og ved at respektere kulturelle og filosofiske
forskelle. Mennesker i alle nationer og samfund kan således aktivt og villigt være medansvarlige for
skabelsen af et rigt, varieret og fælles liv for alle.
At samarbejde er at give uden forbehold og også at modtage i taknemmelighed. I den kommende nye æra vil
de rette menneskelige relationer og et verdensomspændende samarbejde til alles bedste være den
universelle grundtone.
Princippet om at dele
Det er almindeligt erkendt af tænkende mennesker, at et af de hovedproblemer, som verden i dag er stillet
overfor, er retfærdig fordeling af jordens ressourcer. Denne vældige opgave og menneskenes manglende
erfaring i, hvordan denne globale opgave skal gribes an, truer praktisk talt med at overvælde os, når vi bliver
stillet over for det frygtelige behov, der er i dele af verden, for føde, brændsel, boliger, uddannelse og frihed
for undertrykkelse. Somme tider ser vi både behovene og løsningerne klarere, hvis vi betragter denne
opgave ud fra en højere synsvinkel end fra det nærliggende fysiske niveau.
Måske vil erkendelsen af, at det at dele har en dybere betydning, føje en ny dimension til vore visioner. Et af
aspekterne ved at dele er at være sammen med, bruge, gøre erfaringer med og glæde sig med andre, uden
at det har betydning, hvem der ejer hvad, men simpelt hen bruge i fællesskab. Det handler ikke om
velgørenhed eller at give noget af vort eget til andre og forvente taknemmelighed. Snarere må man forestille
sig, at alt, hvad man deler, er alles eller ingens. Ingen given og ingen modtagen, men ganske enkelt en
fælles deling af jordens produkter til menneskehedens gavn. Dette er et meget ømtåleligt emne, når man ser
på den opfattelse af privat ejendomsret, der hersker i dag. Når klartseende mennesker over hele verden
forstår, at retfærdig fordeling er et stort skridt hen imod de rette menneskelige relationer, vil man også
udforske dette område med større omtanke og mere seriøst.
Da Pythagoras lærte sine disciple den bedste vej til at fremme visse højere værdier og principper, forklarede
han, at retfærdighedens rod var »den, der siger, at alle mennesker kan kalde den samme ting både din og
min«. Det er mest indlysende fra sjælens, den Ene sjæls synsvinkel eller fra en åndelig eller planetarisk
synsvinkel. Man forstår sjældent, at dette at dele i sit inderste væsen er en helhedsmanifestation og den
naturlige følge af retfærdighed i sin reneste form. Set fra en global synsvinkel tilhører alle ressourcer, alt land
og al energi hele menneskeheden. Vi taler her om retfærdighed og realisme på en særlig måde. I den nye
verdensorden vil man erkende, at verdensproduktionen, jordens naturlige ressourcer og rigdomme ikke
tilhører en enkelt nation, men skal deles af alle. Der vil blive en retfærdig og velorganiseret fordeling af
verdens korn, olie og mineraler, baseret på hvert enkelt lands behov, på dets egne ressourcer, og på dets
befolknings fornødenheder. Alt dette vil udvirkes i relation til helheden.
FN har planer i gang om at oprette kornlagre for at sikre, at verden har føde nok i tilfælde af dårlig høst eller
naturkatastrofer. Planen omfatter 126 lande, der skal opbevare et minimum af nødlagre af korn alt efter
deres forudsætninger for at hjælpe katastroferamte områder. Dr. H.A. Boerma, fhv. direktør for Food and
Agriculture Organisation, har sagt, at »hvis ikke verden oplagrer et tilstrækkelig godt fordelt forråd til
beskyttelse mod en katastrofe, vil verden stå over for truslen om hungersnød. Denne proces vil måske tage
to år eller mere, alt efter hvor samarbejdsvillige landene er«. Sandsynligvis er planen afhængig af, at FN
foretager en global undersøgelse af de forsyninger, der findes, frem for at forsøge på at have et centralt
forråd et enkelt sted. Hvis alverdens computere fik til opgave løbende at undersøge de ressourcer, der
findes, ville vi se en mere menneskekærlig brug af vor teknologi. Lignende planer så som
Havretskonferencen og planer om fredelig udnyttelse af rummet er ved at tage form til fremme af fordeling og
anvendelse af endnu ubenyttede ressourcer.
Måske vil det at dele, modsat at give og at modtage, bedre kunne forstås i lyset af, hvad en gammel sufi har
sagt, at en mand kun ejer det, han ikke kan miste under et skibbrud. Det eliminerer faktisk alt! Hvis man
tænker i de baner, må man tage begrebet ejerskab op til fornyet overvejelse. Hvordan kan begreberne »de,
der har« og »de, der ikke har« afklares på en praktisk måde til dybere og mere oplyst forståelse af, at man
deles om alt?
I nationernes familie må det at stå skulder ved skulder for sammen at bære ansvaret for verden være et
vigtigt fælles mål. Alle jordens ressourcer skal fordeles, og vi må mere og mere gøre os klart, at jordens
produkter, havenes rigdomme og alle nationers intellektuelle og kulturelle arv tilhører hele menneskeheden
og ikke blot en enkelt nation. Denne opfattelse medfører ikke en verdensstat, men den indebærer i stedet en
udvikling af en universel, fælles bevidsthed om, at vi er en helhed. Det indebærer for eksempel, at enhver
national enhed ledes og udvikles på rette måde, så at den på passende vis kan udføre sine internationale
forpligtelser og således være en del af nationernes verdensbroderskab. Når den nationale sikkerhed baseres
mere på de rette menneskelige relationer end på magt, vil denne opgave kunne løses med mod og indsigt.
De gamle rytmer er så indgroede og så tæt forbundne med ældgammelt blændværk af grådighed og frygt og
dualiteten krav/behov, at vi er nødt til at nærme os ad abstrakt vej for at kunne afklare vor tænkning på en
personlig måde. Vort første møde med ejendomsbegrebet begyndte, da vi blev bedt om at dele vort legetøj
med et andet barn. Der blev sagt »deles nu ligeligt om det«, og kun sjældent fortæller man børn, at legetøjet
kun er deres, så længe de har brug for det. Barnet behøver ikke nødvendigvis at give afkald på legetøjet,
kun på sin ejendomsret og på den tanke, at det er hans for altid, og at han kan bruge det, som han vil. Man
fortæller sjældent børn om ansvaret for at passe på tingene, hvilket er noget andet end at eje dem. Når vi
opdrager vore børn til at dele og til, at alle frit kan bruge forhåndenværende bekvemmeligheder, begynder vi
for alvor at skabe nye værdinormer.
Det bliver sjældent forstået, at det ikke så meget er det at eje mange ting, der hindrer os i vore altomfattende
bestræbelser, men den forestilling vi gør os om, at vi ejer tingene. Hvis vi i tankerne tilbagegiver alt til den
planetariske strøm, men alligevel fysisk tager vare på det, som vi har, vil vi på én gang blive befriet for
ejendomsrettens åg. Det er ideen om »at holde fast og beholde«, der ikke passer ind i naturens strøm og
rytme. Når vi begynder at overveje og justere vor holdning til ejendomsret og besiddelse hen mod, at alt er
betroet os at værne og bevare, vil vi hjælpe andre til at besejre denne hindring. Når vi gør os klart, at alle
ressourcer kun midlertidigt tilhører dem, der i øjeblikket har brug for dem, da vil naturens kredsløb begynde
at fordele sine rigdomme mere ligeligt i den menneskelige familie.
Ud fra den opfattelse, at der er én jord, én menneskehed og én sjæl, er den retfærdige fordeling af jordens
rigdomme og livgivende ressourcer den mest praktiske og fornuftige af alle ideer. Da energi ganske naturligt
følger tanken, kan enhver af os begynde på den opgave at ændre menneskets selviske holdning ved at
eliminere denne fra vort eget liv. Eftersom en enkelt person, som tænker klart og har den gode vilje, kan
ændre det mentale klima i omgivelserne, så vil tusinder af mennesker, når de tænker ad baner, der skaber
retfærdighed, ret fordeling og rette menneskelige relationer, og som peger på nye idealer og værdier, øge
virkningen af lysets og kærlighedens udstråling over hele jorden.
I fremtiden må der lægges vægt på den ydende faktor og på, at goderne fordeles ligeligt blandt alle verdens
nationer i stedet for kun til en enkelt nation eller en enkelt gruppe af nationer. At opdrage samfundet efter
dette ideal kan i sandhed ændre et lands nationale identitet og individuelle kultur. Retfærdigheden ved at
dele på verdensplan er ikke blot et ideal at arbejde frem imod, men det er en nødvendighed for
grundlæggelsen af den ny æra!
Tjeneste i rette tid
»Den rette mand kom i det rette øjeblik til at redde dagen«. Således kender menneskeheden sine helte og
store personligheder, de, hvis indsats fører menneskeracen frem til det næste nødvendige skridt.
Nøgleordet er »timing«, der er en væsentlig faktor i effektiv tjeneste. En skarp sans for »timing« sætter én i
stand til at handle i det gunstigste øjeblik, hvor en handling efter al sandsynlighed vil have den ønskede
virkning, og den bremser én, når en handling sandsynligvis vil være spildt eller i det højeste være af minimal
betydning. For at udvikle denne sans for »timing« hjælper det at overveje to kendetegn for tid og
menneskelig udvikling.
Det første kendetegn finder vi i Prædikerens Bog: »Alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid«.
At acceptere dette ændrer virkelig vor holdning i det daglige liv. Tålmodighed fortrænger impulsiv, sporadisk
opførsel. Hvis der opstår en situation, hvor værdierne er forrykket, og det er nødvendigt med forandring,
lærer man at arbejde roligt og tålmodigt og at handle, når det kan lade sig gøre, men også glad at vente til
det gunstigste øjeblik, hvor sæden kan sås, og hvor en sand ændring af bevidstheden kan finde sted. Dette
er det mest naturlige, for den tjenendes rolle ledes af, hvor sandsynligheden er størst for opmuntrende
vækst, frem for af personlig holdning. Anvendelsen af dette princip indebærer en erkendelse af, at der er
tidspunkter, hvor forandringer er mulige, og tider, hvor de ikke er mulige. Når tiden endnu ikke er moden, er
man nødt til at affinde sig med de tilsyneladende begrænsninger i tiden og vende sin opmærksomhed mod
andre ting. Det er, hvad bonden gør om vinteren, når hverken plantning, pløjning eller gode hensigter kan få
sæden til at spire.
Det andet kendetegn for tid er, at det altid er den rigtige tid for noget. Men det kræver visdom at vide, hvad
det er, det er rette tid for. Der er altid muligheder, selv om det måske ikke er dem, som verdenstjeneren
oprindelig havde i tankerne. Når fysisk aktivitet ikke er påkrævet, er der mulighed for studium, kontemplation
og, hvad der er vigtigst, forberedelse til tjeneste. Når det er nødvendigt at virke i verden blandt sine
medmennesker, er det en god mulighed for at praktisere de rette menneskelige relationer. At lære dette
andet princip med held forudsætter, at man er rede til at tage tingene, som de er, og arbejde i de situationer,
man møder. At tage denne udfordring op til at bruge øjeblikket rigtigt gør én egnet til at leve et liv i tjeneste.
Det kan hjælpe at gøre sig klart, at skønt tiden ved første blik påtvinger bestemte begrænsninger, så bliver
der ikke lagt bånd på den frie vilje under udviklingen af sansen for »timing«. Med eller uden denne sans har
en person altid frihed til at gøre, hvad han ønsker, når han vil. Men uden den rette forståelse af universets
grundlæggende regler angående »timing« vil han sandsynligvis ikke nå så mange af sine mål.
Naturen har velvilligt forsynet os med en cyklus, et grundlæggende mønster til forståelse for arbejdet med
tidens to kendetegn. Denne cyklus ses tydeligst i årstidernes vekslen, månens faser, ja, i selve jordens
rotation omkring sin akse, hvorved der skabes morgen, dag, aften og nat. Dette cykliske mønster er vor
garanti for, at alt har sin tid, og at der er en tid for alt. Når vi lærer at iagttage de tilbagevendende
begivenheder, der forekommer i den enkeltes liv, kan enhver tjener arbejde til fællesskabets bedste med
tiltagende handledygtighed, udviklet gennem den opnåede harmoni med tiden.
Når man tænker på tid og »timing«, rejser det spørgsmål sig: Hvad er dette for en tid? Hvis denne
tidsperiode på særlig vis er velegnet til noget og har særlige muligheder, hvad kunne det så være? Det svar,
der kommer af sig selv, er, at tiden er inde for det sidste, forberedende arbejde før Kristi tilsynekomst. Nogle
vil nok spørge sig, om det virkelig er tid for genkomsten eller blot endnu en tusindårig foreteelse svarende til
begivenhederne omkring år 1000. Det kan den enkelte kun få svar på ud fra en intuitiv forståelse af
betydningen af Kristi tilsynekomst i relation til begivenhederne i dag.
Der er en forøget fornemmelse af umiddelbar nærhed her i sidste fjerdedel af det tyvende århundrede. I
denne tid sker der store forandringer i menneskeheden og i alle naturens andre riger. Virkningerne af
tjeneste, der ydes nu, vil sandsynligvis trænge længere og dybere ind i menneskets bevidsthed end nogen
sinde tidligere. Dagen er gunstig for os, men også den vil forsvinde. Det er nødvendigt, at alle tjenere
anstrenger sig til det yderste for at udnytte tidens gunstige lejlighed fuldt ud.
Hvad skal der så ydes i forbindelse med denne enestående periode i menneskehedens historie? Der er to
fremherskende arbejdsområder, som alle kan deltage i. Det første er på bevidsthedens område. Alle kan
bidrage til at bane vejen i bevidstheden for Kristi komme ved intelligent, reflektiv meditation og invokation. En
sådan meditation hjælper til at oplyse menneskets bevidsthed, således at menneskeheden kan se klarere.
At meditere over den forestående tilsynekomst vil også sætte den enkelte i forbindelse med sin indre energi,
så at han kan blive i stand til at arbejde på det andet arbejdsområde, den ydre fysiske tjeneste. Den daglige
tjeneste begynder med at dele den indre udstråling med alt levende på jorden ved at stå fast i sin åndelige
væren, og den fortsætter videre frem fra dette punkt. Opgaven for den enkelte består i samvittighedsfuldt at
opsøge lejligheder til at tjene, idet han har tillid til, at denne vilje til at tjene vil åbne døre og give ham flere
muligheder. Kristus har også »timing«, og han vil først komme, når betingelserne er til stede. Derfor er det
absolut nødvendigt, at vi forbereder os i tilstrækkelig grad. For hvis ikke vi gør vor del, kan Kristus ikke
udføre sin.
Lad os da alle stræbe efter at få mest muligt ud af årene, der ligger lige foran os, og samarbejde med Kristus
ved at gøre det arbejde, som kun vi kan gøre.
Kreativitetens betydning
Når vi tænker på den rolle, som den individuelle kreativitet spiller under forvandlingen af vor planet, må vi
først overveje og klargøre vor forståelse af den kreative proces. Til dette formål vil vi fokusere på kreativitet
som det, der giver form til værdier, der egentlig er uden form. Hvis vi betragter kreativitet ud fra denne
synsvinkel, kan vi håbe på, at det vil føre os til nogle interessante iagttagelser.
Der findes naturligvis mange eksempler på formgivningsprocessen. Vi behøver blot at betragte en maler, der
giver udtryk for sin opfattelse af verden, og skuespilleren, der udtrykker subtile følelser. Så er der filosoffen,
som kan iklæde abstrakte ideer ord eller endog beskrive det moralske grundlag for den rette opførsel her på
jorden. Men i denne sammenhæng er det vigtigste eksempel det enkelte individ, som i sit eget liv virkeliggør
de højeste åndelige og moralske principper, han er i stand til at udtrykke. For kreativitet er ikke blot
kunstnerens eksklusive område. Hvert enkelte bevidste individ har en mulighed og et ansvar for et kreativt
liv.
Følgelig er den skabendes rolle i sit væsen at være formidler og transformer for energi, hvad enten det er
tankeenergi eller den energi, der ligger latent i stoffet. Vi må erindre os Einsteins relativitetsligning, der førte
til den teori, at energi og stof er det samme, idet den forvandlende faktor er lys. Vi må huske okkultistens
gentagelse af dette faktum, når han konstaterer, at ånd (energi) er stof i dets højeste form, og stof er ånd i
dens laveste aspekt, og vi aner måske lidt om menneskets plads i kosmos, når vi ser, at det kreative
menneske i lyset fra bevidstheden transformerer energi og danner redskab til at udtrykke denne i stoffet.
Det kreative menneske kan sammenlignes med en flytbar stikkontakt. Ligesom en stikkontakt er mellemled
mellem ren elektricitet og den synlige anvendelse af denne, som fx til at skaffe lys eller sætte maskiner i
gang, således er det kreative menneske en fysisk kanal, hvorigennem alle ideer eller energier, han kommer i
berøring med, kan strømme. Ligesom elektricitet spontant strømmer gennem hver ny forbindelse, der
oprettes, således manifesterer den energi, der strømmer gennem det kreative menneske, sig spontant, når
den fokuseres og styres af dette menneske. Denne spontanitets specielle fokusering og styring afhænger af
modtageligheden eller holdningen i individets omgivelser og i hans personlige tilbøjeligheder. Den strøm af
ideer og energier, der går gennem kreative mennesker, når fra kunstneren med hans staffeli til den bevidste
sjæl, der bruger hele sit liv på at udtrykke et ideal eller arbejde for Gud.
Men spørgsmålet er naturligvis, hvordan kreativitet hjælper med til at forvandle jorden, til at etablere en
verdensorden, der er baseret på rette relationer mellem mennesker og mellem mennesker og naturens
andre riger, en verden, hvis grundtone er harmoni?
Et enkelt blik på historien viser os, hvor betydningsfuld kreativ stræben er. Menneskehedens fremskridt har
været afhængige af dem, der fornuftigt kunne kontakte og udtrykke de energier og ideer, der ville føre
menneskeheden et skridt videre inden for religion, politik, uddannelse og videnskab. Dette var afhængigt af
dem, der på forskellige trin har opnået evnen til at komme i berøring med al visdoms kilde.
Selv om historien viser os kreativitetens værdi, viser den ikke antallet og kvaliteten af de enkelte individer,
der ubemærket har hjulpet med til at lede kursen i menneskelige begivenheder. Dualismen i, hvad historien
fortæller, og hvad der forbliver usagt, antyder vor egen betydning som vor tids medskabere. For hver Kristus
eller Einstein har der været tusinder, der har arbejdet effektivt inden for deres respektive områder. Mange har
spillet en rolle for stadfæstelsen af nye ideer og kvaliteter i menneskelivet og er forblevet ukendte for andre
end deres venner og medarbejdere. På samme måde kan ethvert menneske nu ved at reagere kreativt på
tidens behov og med visioner om fremtiden være med til at etablere et samarbejde med og en omsorg for
alle mennesker, og dette vil skabe grundlaget for en ny æra.
Man kan vise god vilje i alle livets forhold. De, der beskæftiger sig med kunstarterne, kan udtrykke den gode
vilje i det arbejde, de udfører. Men der er også kreativiteten hos den handlende, der sørger for sine kunder
så vel som for sig selv. Der er virksomhedslederens kreativitet, når han motiverer sine medarbejdere ved at
respektere deres rettigheder og inspirere dem frem for at være autoritær. Der er bondens kreativitet, når han
er i harmoni med jord og planter, kort sagt, der er intet område, hvor den gode vilje ikke kan udtrykkes
kreativt.
Virkningen af disse forskellige kreative kræfter for at skabe forandring kan synes ringe, når man betragter
dem hver for sig. Men der er afgjort en virkning, og tages den verdensomspændende gruppe i betragtning, er
virkningen over al forventning. Den gode viljes teknik har, når den praktiseres, en indvirkning på alle
menneskers hjerter og sind, en indflydelse, der ikke kunne opnås gennem de mest oplyste diskussioner. Af
den grund vil det ægte kreative menneske altid kunne kendes ved dets villighed til at handle så vel som til at
tale om at handle.
Værdien af kreativt initiativ ved effektive forandringer er uvurderlig. Det menneskelige vel på planeten
afhænger af dem, der kan fornemme nye måder at arbejde på samt vise deres medmennesker dem. Lad os
alle da gøre en ekstra indsats for kreativ åndelig væren. Lad os alle gøre vor del for at løse de problemer,
menneskeheden som helhed står over for, for løsningerne kan opnås af de mennesker, der har viljen til at
finde dem. Og lad os alle sammen i en subjektiv, forenet gruppe arbejde sammen på at skabe den nye
verden, som vi har visualiseret.
Brug af viljen
Indstrømningen af »Shamballakraften« eller viljens energi ved de tre åndelige fester i 1975 gav alle
mennesker af god vilje en særlig lejlighed til som gruppe at meditere og at styre energier og ideer med
forøget kraft.
Styrken i ethvert udtryk for den gode vilje afhænger af dens overensstemmelse med den guddommelige vilje,
så vidt vi kan forstå denne. Indstrømning og stimulering af viljen, som kontaktes på det mentale
bevidsthedsplan, vil uundgåeligt styrke både selviske mennesker og dem af god vilje. Det bliver klart for
ethvert menneske af god vilje, hvor nødvendigt det er at fokusere sine anstrengelser på at benytte den
forøgede tilstrømning af viljesenergi til positiv, dynamisk tænkning. Med denne energi kan vi sammenfatte
vor jords mange kriser i en højere enhed, tænke globalt og arbejde for helhedens bedste.
Hvordan kan dette ske? Vi ved, at subjektiv kanalisering og det udstrålende arbejde gennem meditation har
en konstruktiv, helende virkning, fordi den gode vilje er et udtryk for kærlighedens energi. Kærlighed er den
universelle karakteristik af og kvalitet i guddommeligt liv i vort solsystem og på denne planet. Ved at benytte
princippet »energi følger tanke« kan sindet påkalde og styre mange energier, herunder også den gode vilje,
hvor som helst det behøves. Når en gruppe mennesker i fællesskab tænker de samme tanker, forøges
kraften geometrisk. Vi benytter vort horisontale system af relationer til familie, nation og menneskehed til at
fordele den energi, vi kontakter på de åndelige og vertikale bevidsthedsniveauer. Det er fra disse åndelige
kilder, at viljens energi vil strømme ind i den menneskelige bevidsthed.
Denne energi kan inspirere tænkningen på linje med, hvad menneskeheden opfatter som det højeste gode
for vor planet, og kan give kræfter til altomfattende løsninger. Denne energi har syv aspekter, der
manifesterer sig ad syv linjer. De omfatter viljen til at igangsætte, forene, udvikle, harmonisere, handle,
forårsage og udtrykke. Disse aspekter af viljen skitserer den progressive forekomst af ideer, der kommer fra
usynlige kilder for at komme klart til udtryk i verden.
 Viljen til at igangsætte er kilden til at holde sig målet klart, det mål, vi lærer at kende gennem
forståelse af det guddommelige mål og planen for menneskeheden. Ved meditativ tænkning kan vi
opfange nye ideer og øge vore visioner. Dette inspirerer til handlingsinitiativ.
 Viljen til at forene er et resultat af dette initiativ, efterhånden som vi erkender behovet for at slutte
stridighederne mellem mennesker og nationer. Den gode viljes energi udgør som et udtryk for
kærlighed/visdom en energi, der forener, idet den skaber en atmosfære af enhed og fællesskab, i
hvilken der kan findes løsninger på ethvert problem. Sand erfaring og udtryk for de rette
menneskelige relationer vil uundgåeligt føre til menneskenes enhed.
 Viljen til at udvikle kan hæves fra blot at hige efter individuelle fremskridt til at ville hjælpe med i
hele menneskehedens udvikling. Når vi erkender vor fuldstændige enhed med alt levende, så ved vi
også, at individuel udvikling er uundgåeligt forbundet med alle menneskers vækst. Vi frelser os selv
ved at tjene og elske andre.
 Viljen til at harmonisere eller forbinde er et fundamentalt middel til udvikling. Ved at harmonisere
og forbinde alle dele af den uhyre planetariske helhed kan vi skaffe betingelser for at skabe den
gunstigste mulighed for udvikling for hvert medlem af den menneskelige familie og for rigerne under
det menneskelige. En harmonisering af de konflikter, der for tiden er mellem mennesker, kan opnås
ved at ofre materielle interesser, hvilket resulterer i en retfærdig fordeling af fysiske ressourcer og en
vækst i åndelige værdier.
 Viljen til at handle på hele menneskehedens vegne i overensstemmelse med, hvad der gavner hele
den menneskelige familie, styrer endvidere vore aktiviteter mod højere mål. Det er gennem
menneskeheden og ved, at mennesker af god vilje arbejder vedholdende, at den guddommelige
viljes formål og planer kan virkeliggøres.
 Viljen til at forårsage, der bevidst sættes i samklang med højere mål, kan igangsætte
begivenheder, der støtter planen, for enhver af vore handlinger forårsager bevægelse.
 Viljen til at udtrykke er den endelige forankring af energier i vort daglige liv. Dette betyder at leve
således, at vi gør vort yderste for at udtrykke det guddommelige formål og planen for udvikling. Hvert
eneste af livets facetter er involveret lige fra vort livs overordnede hensigt til hverdagens tanker, ord
og handlinger.
Virkningen i 1975 af Shamballakraften skulle stimulere alle viljesaspekter på alle områder inden for
økonomisk, socialt og politisk liv. Den lejlighed, vi gennem de tre åndelige fester fik til at styre denne energi
til støtte og styrke for dem, der arbejder for planen, var uden fortilfælde. Denne Shamballakraft er blevet
kaldt viljen-til-det-godes ild og er til rådighed, hvis den bruges rigtigt, men kraften til at udtrykke den ligger i
gruppeanvendelse. Idet vi ser os som en del af en verdensomspændende gruppe af mennesker af god vilje,
er vor evne til at udtrykke denne vilje på rette måde forøget. Ved at holde gruppen af planetariske tjenere
inden for den guddommelige kærligheds kreds kan vi »tænke« de nødvendige ideer som fællesskab,
samarbejde, broderskab og enhed ind i den menneskelige bevidsthed og inspirere menneskeheden til at
bevæge sig frem mod nye evolutionære mål. Ved at intensivere vor vilje til det gode er vi en magtfuld
tilskyndelse til den gode viljes udtryk overalt i verden.
Frihed og ansvar
»Den nye tidsalders tjener« ... må lære at fokusere på konstruktiv aktivitet og afholde sig fra at omstyrte det
gamle livsmønster. Han må arbejde for fremtiden og tænke i nye baner. Han må advares mod at spilde tiden
på at angribe det, som er uønskværdigt, men skal i stedet bruge al sin energi til at skabe Herrens nye
tempel, gennem hvilket hans herlighed skal åbenbares. På denne måde vil offentlighedens opmærksomhed
gradvist vendes mod det nye og smukke, og det gamle, etablerede vil smuldre bort af mangel på
opmærksomhed og vil således forsvinde.
»Han må lære, at partigængeri på ingen måde er et tegn på åndelig udvikling. Derfor vil han ikke bruge
ordene imod dette eller for hint. Sådanne vendinger spreder automatisk had og aggression samt modstand
mod forandring. De sætter den, der anvender dem, i forsvarsposition. Enhver klasse af menneskelige
væsener er en gruppe af brødre«.
»Frihedskæmpere« og »befrielses«-bevægelser af alle slags for alle formål og i mange nationer er vokset
frem som paddehatte over hele verden. Nogle er af princip ikke-voldelige, nogle proklamerer sig åbenlyst
som terrorister, idet de bruger krigsvåben og vilkårlig vold for at nå deres mål. Forkastelse af love, nationale
eller internationale, og ligegyldighed over for andres ret og frihed skaber ikke frihed, men anarki.
Handlefrihed findes inden for visse veldefinerede rammer, som sætter grænser for alle menneskers adfærd,
og som hindrer, at hverken individ eller gruppe straffes urimeligt.
Men hvad enten det er volds- eller ikke-voldsbevægelser, er deres erklærede mål i de fleste tilfælde at befri
en gruppe mennesker, som fortsat lider under virkningerne af en eller anden påtvungen begrænsning. At
motiverne, selv når de er bedst, er blandede, og at politisk pres og ambitioner forvrider de oprindelige
principper, er faktorer, som man altid må regne med. Målet retfærdiggør ikke midlerne, men at skaffe frihed
og befrielse til dem, der ikke har del i de menneskerettigheder, som burde gælde alle, er en opgave, som
man med fuld ret kan påtage sig. Hvordan kan vi så vise ægte interesse?
Tilsyneladende er det af grundlæggende betydning at erkende, at frihed er et fundamentalt princip. Det er
ikke noget, som menneskeheden i fortvivlelse og nød drømmer sig til, så snart vi bliver os undertrykkelse
eller udnyttelse bevidst. Verdens substans, som vi alle med lige guddommelighed og lige rettigheder har del
i, er præget af visse principper eller kvaliteter. Disse principper er de grundlæggende differentieringer, de
væsentlige kvaliteter eller typer af energi, som alt er bygget på. De giver en bestemt kvalitet til alle former.
Disse fundamentale principper, som findes i verdenssubstansen, omfatter principperne vilje, kærlighed og
intelligens. Disse kan igen sondres i subsidiære kvaliteter eller typer af energi, så som principper for
relationer, samarbejde og ret fordeling samt frihedsprincippet, som igen bringer sit eget korrelativ i fokus,
dvs. princippet for ansvar.
Fordi frihed er en indbygget kvalitet i livet på denne planet, en grundlæggende og fundamental »hensigt« i
planen og formålet på jorden, så må den klart sættes i forbindelse med den guddommelige vilje. Den må
bero på en manifestation af ren og uselvisk kærlighed, og den må finde udtryk i klog og intelligent handling.
Som det så sandt er sagt: »Frihed indebærer i sig selv et ansvar«. Så de virkelige »frihedskæmpere« i
denne verden er dem, i hvem der findes en rodfæstet og aktiv ansvarsfølelse, dem, der har opnået en
personlig indre frihed fra de begrænsninger i sind og hjerte, der hæmmer intelligensen og blinder visionens
øje.
Frit tænkende og handlende mennesker, der har udviklet en sensitiv forståelse af personligt ansvar, vil vælge
at handle i overensstemmelse med virkeligheden, hvilken situation de end bliver sat i og under alle mulige
forhold. De bliver ikke ført ind på et sidespor af fanatisk idealisme, der nok kan se målet, men ikke de skridt,
der umiddelbart skal tages. Vi lever stadig i overgangsperioden mellem gammel og ny tid - mellem Fiskenes
og Vandbærerens tidsalder. En idé fra den nye tid, der kædes sammen med gammeldags idealisme, som
ofte fører til fanatiske yderligheder, er både vanskelig og farlig. Vanskelig, fordi mange gode mennesker, der
går ind for ideen, kan blive vildledte og forvirrede, og farlig, fordi gammeldags kræfter i en ny tids klædning
har en ødelæggende og degenererende indflydelse. Disse modstridende kræfter ses tydeligt i dag, fx i den
udmærkede idealistiske stræben mod et verdenssamfund bestående af alle nationer, og så de mange
urealistiske aktiviteter, som denne idé skaber, samt i selve frihedstanken, som allerede har resulteret i
forskellige former for fanatisme, hvilket underminerer selve princippet.
Franklin D. Roosevelts velkendte Fire Friheder er stadig målet for mange mennesker. Frihed fra nød og frygt
og frihed til at tale og tro, når ind til kernen af de fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle behov hos mange
millioner i verden i dag. Disse friheder er næsten helt afhængige af andre, af dem, der har magt og autoritet i
regeringer; i religioner og i andre af samfundets institutioner. Frihed er derfor relativ. Der findes sandsynligvis
overhovedet ikke absolut frihed i menneskenes verden, eftersom kun få har lært fuldt ud at kontrollere deres
liv og handlinger i lyset af planen for menneskeheden, den store plan for livet, der bringer mennesket i
samklang med den guddommelige vilje, som det bevidst samarbejder med.
Åndens frihed, den indre, subjektive evne (som bor i os alle) til at befri bevidstheden fra dagliglivets kontrol
og begrænsninger, er et indbygget, guddommeligt aktiv. Den kan plejes, bringes til udtryk og blive katalysator
for en forvandling af levemåden. Sand frihed, åndelig frihed, arbejder indefra og ud og påvirker ikke blot den
»frie sjæls« personlige liv, men berører med en befriende kraft bevidstheden hos alle dem, der kæmper for at
bryde de bånd, der binder dem.
Det er ved at blive en antagelig og godkendt idé, at i en uafhængig, forenet verden, som vi oplever den i dag,
kan intet menneske befri sig for sine egne lænker og bevidsthedsbegrænsninger, uden at det samtidig
indvirker på hele menneskehedens bevidsthed. De grundlæggende planetariske principper for vilje,
kærlighed og intelligent handling påvirker vort daglige liv, den luft, vi indånder, det arbejde, vi udfører, og de
forbindelser, vi knytter. De motiverer dem, der er ved at opnå herredømme over sig selv og over deres
levevilkår. De befrugter verdens tanker, verdens politik og verdens kommunikation. De stimulerer
tilbøjeligheden til at forenes og fungere i alle forhold med god vilje og tillid. De berører de guddommelige frø i
menneskenes hjerter og tanker og øger mulighederne for menneskets frihed.
Mens vi derfor bestræber os på at finde løsninger på verdensproblemerne sult, aggression, fattigdom,
uvidenhed og undertrykkelse, og i og med at vi imødekommer de umiddelbare behov for fødevarer,
uddannelse og økonomisk stimulation og bestandig anstrenger os for at eliminere krigens årsager, lad os da
se alt dette i helhedsperspektivet med menneskeheden som et af naturrigerne, en åndelig del af den
guddommelige helhed. At møde dagligdagens krav er en værdig levemåde. At befri verden for nød og frygt
er hele menneskehedens fundamentale opgave og ansvar. Men det er kun begyndelsen, et første skridt hen
imod fysisk og emotionel befrielse, hvilket kan føre til at mennesker bliver bevidste om at realisere livets
sande subtilitet og styrke, det åndelige liv, der venter på befrielse i enhver menneskelig form.
Et »frit menneske« er i realiteten et menneske, hvis liv er i overensstemmelse med planen og under sjælens
kontrol, er ansvarlig og hengiven, klog og oplyst, kærlig og intelligent, og som er fuldt og helt involveret i vor
planets udviklingsproces, en, der arbejder hen imod Vandbærerens tidsalders mål, som er broderskab,
enhed, fred og fremskridt for hele den menneskelige race.
Dannelse af en oplyst offentlig mening
I menneskehedens historie har der altid været tilegnelse og brug af ideer i tilknytning til levevis og som
udtryk for fremadskridende opfattelser. Ideer drejer sig først og fremmest om det, der efterhånden vil være,
og de er de åndelige og kreative impulser, der vil fortrænge det gamle og bygge »den nye bolig«, den nye
civilisation, i hvilken mennesker skal leve. Cyklus efter cyklus og civilisation efter civilisation har den friske
strøm af opdukkende ideer præget menneskets boliger, liv og udtryksform. Under påvirkning af disse ideer
går menneskeheden videre til noget bedre og større og mere tilpasset det liv i guddommelighed, der
langsomt vinder frem.
Der er syv generelle processer, som alle sande ideer, alle ideer af konstruktiv værdi og åndelig højnelse skal
igennem, før de effektivt kan ændre menneskets bevidsthed. Disse syv metoder er:
1. Påvirkning. De, der bruger ideerne på denne måde, anvender dem magtfuldt, idet vægten lægges
på de ledende principper, som menneskeheden må optage i sig. Disse ideer sætter to udviklinger i
gang. Først indleder de en periode af destruktion og nedbrydning af alt gammelt og hindrende, og
dette opfølges senere af den lysende fremkomst af den nye idé, der bliver opfattet af en intelligent
menneskehed. Disse ideer virkeliggør store principper, der giver kvalitet til den nye tid.
2. Dyb tænkning, meditation, assimilation. De, der arbejder med ideer på denne måde, bringer dem
dybere ind i den samlede menneskehed ved at opbygge et grundlag, ud fra hvilket ideerne har en
chance for at gro og udvikle sig. Ved magnetisk tiltrækkende og indlevende forståelse og ved klog
handling, der er udsprunget af kærlighed, vokser støt og roligt ideen til at påvirke og forandre.
3. Håndteren, tilpasning. Efterhånden som ideer strømmer ud fra den højnede bevidsthed hos dem,
der tænker i principper, bliver de gengivet attraktivt (magnetisk) af en anden type medarbejdere.
Ideerne bliver grebet af disse medarbejdere, bliver tilpasset det øjeblikkelige behov og formuleret i
ord ved intellektets kraft.
4. Harmonisering. Nye ideer må blandes med gamle, således at der ikke opstår farlige kløfter eller
brud. De, der arbejder efter dette princip, finder et »retfærdigt kompromis« og tilpasser nyt og
gammelt, således at det sande mønster bevares. De er optaget af den brobyggende proces, for de
er virkeligt intuitive og evner at skabe en syntese, således at deres arbejde kan hjælpe med til at
skabe et sandt billede af det guddommelige.
5. Forskning. Nogle medarbejdere undersøger formen for at finde dens skjulte idé og den kraft, der
motiverer den. Det er dem, der forsker videnskabeligt. Ved at forstå den mening, der ligger bag ydre
hændelser, og ved at undersøge årsag og virkning forbereder de den nye verden, i hvilken
mennesker vil arbejde og leve et mere bevidst åndeligt liv.
6. Idealisme, fremkaldt ønske. Det vigtigste arbejde for medarbejderne er her at lægge vægt på
menneskehedens voksende tendens til at opfatte ideer og - ved at undgå fanatisme og overfladisk
begær - at træne verdens tænkere i brændende at ønske det gode, det sande og det skønne, så at
den idé, der skal materialisere sig, kan flytte sig fra tankens plan og iklædes en eller anden jordisk
form.
7. Organiseret bevægelse. Ifølge sin natur ligger dette arbejde på det fysiske plan og er karakteriseret
ved den magtfulde rytme, hvormed det gennemføres. Det er en metode, der nu er ved at få magt og
bliver anvendt mere og mere. At omforme idealet til konstruktiv aktivitet, således at den kan
virkeliggøre så meget af Guds plan, som det er muligt for mennesket at skabe, kræver stor
handledygtighed. Forskellen på den gamle og den nye tidsalders metoder ses i tanken om ledelse
ved et enkeltindivid og ledelse ved en gruppe. Det er forskellen mellem et enkelt individ, der ud fra
en idé påvirker sine medmennesker, og så en gruppes reaktion på en idé, der frembringer
gruppeidealisme og fokuserer ideen ind i dens endelige form, idet ideen føres frem, uden at noget
enkeltindivid er dominerende.
Den offentlige mening er den voksende modtagelighed for ideer i den menneskelige mentalitets hastige
udvikling. Denne stærke kraft er ofte blevet misbrugt. Massepsykologi og pøbelafgørelser er gennem tiderne
blevet udnyttet, for de mennesker, der ikke tænker, og de følelsesladede kan nemt bringes til at svaje i en
hvilken som helst retning. Indtil nu er dette blevet vendt til fordel for dem, der ikke netop har
menneskehedens bedste på hjerte. Det er blevet brugt til selviske og onde formål meget oftere end til gode.
En målrettet, beslutsom og oplyst offentlig mening er den mægtigste kraft i verden. Ingen ideologi, ingen
nation og ingen magtfuld gruppe af mennesker er immune over for dens realitet. Dens lige findes ikke, og
dog er den kun i ringe omfang blevet benyttet. Det problem, vi står over for, er derfor at skabe en oplyst
offentlig mening, der bygger på åndeligt sunde principper, der styrker det gode i verden.
Det grundlæggende ansvar for den oplyste offentlige mening ligger i enkeltindividets magt og værdi,
sammenfattet i Menneskerettighedserklæringen. Enhver af os er som enkeltperson en klart afgrænset og
integreret del af helheden. Individets værdier er sikkert baseret på den menneskelige ånds iboende
guddommelighed og på helhedens integritet. Erkendelsen af det fælles bedste: »Én for alle og alle for én«,
er den oplyste offentlige menings grundlæggende princip.
To åndelige principper er nødvendige som samlingspunkter for skabelsen af en oplyst kraft i verden. Det er
lyset på vejen og praktisering af den gode vilje.
Lys viser sig som positivitet. Lys på vejen er illuminationen af menneskenes tanker, så de kan se tingene,
som de er, og erkende rette motiver og den rigtige måde at tilvejebringe rette menneskelige relationer på.
Den gode viljes igangsættende kraft er væsentlig for at handle rigtigt. Lyset åbenbarer målet. Handlinger, der
motiveres af den gode vilje, frigør den energi, der er nødvendig for at nå målet.
Gennem de syv metoder: påvirkning, dyb tænkning, tilpasning, harmonisering, forskning, fremkaldt ønske og
organiseret bevægelse, har disse to skabende impulser, lys og kærlighed, magt til at ændre masseideerne i
hele den menneskelige race. Hvis mange opfanger dem, kan de bringe tanken om rette menneskelige
relationer til et punkt, hvor den bliver massernes ideal og vil begynde at tage form i alle nationale og
offentlige forhold og i samfundsforhold.
Vi kan alle bidrage med vore tanker til opnåelse af en oplyst offentlig mening. Det er blevet sagt, at »intet kan
standse en idé, hvis tid er inde«. Alle, der har kæmpet for at arbejde med ideer og at tænke dem igennem til
konstruktive former, véd udmærket, at før ideerne kan udtrykkes klart, må de gennem en lang og ofte
besværlig proces med tænkning, anvendelse og gentagen tænkning, hvormed ideerne bringes i relation til
dagligdagens forhold. Dette gælder også verden som helhed. En idé, hvis tid er inde i den offentlige
tænkning, er fremkommet, fordi mange menneskers dybt ansvarlige tænkning har forberedt vejen for dens
fremkomst på verdensbegivenhedernes arena.
Den gode vilje: Broen til en ny civilisation
Der lever cirka seks milliarder mennesker på vor planet i dag. Inden for det, vi kalder menneskeheden, har
hvert enkelt individ sit eget liv og fungerer som et individualiseret bevidsthedspunkt. Denne følelse af
individuel orientering er et enestående træk ved et menneskeligt væsen. Alligevel står ingen af os alene, for
enhver er fra fødslen en integreret del af større helheder. Familielivet er vor første erfaring, men race,
religion, nationalitet, vort arbejdes art og de gruppeinteresser, vi udvikler, er aspekter, som vi betragter som
facetter i vor tilværelse. Disse forskellige kategorier inden for menneskelivet gennemtrænger hinanden. Dette
synes vi ikke, der er noget usædvanligt i. Gennem tiderne har menneskeheden skabt rige og varierede
civilisationer, og vi lever og fungerer i disse som noget helt selvfølgeligt.
Vore civilisationer viser en opadstigende linje i menneskenes håb og bestræbelser. Menneskeheden følger
ikke en tilfældig eller planløs kurs. Der er en plan. Denne plan har altid eksisteret og er en del af en større
plan for hele kosmos. Vore civilisationer er entiteter af forskellig varighed, som øver en uundgåelig
indflydelse på menneskets eksistens. Civilisationer skabes af mennesker, men de opbygges i
overensstemmelse med Guds vilje. I den sidste ende er det et liv i større fylde, vi søger at udtrykke i vore
civilisationer, men vi må åbenbare vor viden om Gud og vor kærlighed til hans skaberværk i
fremadskridende, rigtig rækkefølge.
Materiel betoning, ikke åndelig virkeliggørelse, har karakteriseret menneskenes sidst opdukkede civilisation.
Materiel opfattelse, materielt begær og materielle mål har ledsaget vor vækst. Men denne fokusering kunne
ikke være opretholdt, hvis ikke menneskeheden var ved at skifte fra en emotionel, polariseret sensitivitet til
en sandere og mere åndelig opfattelse af livets principper. Vor gradvise åndelige udvikling, skønt begrænset,
skrider frem efter planen. Menneskets sind er trefoldigt. Det er den lavere konkrete tænkning, der kommer til
udtryk gennem det materielle. Sjælen, sindets midterste princip, som styres af kærlighed, og endelig den
abstrakte tænkning bliver gradvist en bevidst del af vort liv.
Materiel udvikling som et skridt fremad på vejen mod bevidsthedens vækst er blevet fuldbyrdet i de sidste
2.500 år, Fiskenes tidsalder. Men skønt det, der er hændt i de sidste århundreder, øver en stor indflydelse på
os, må hovedvægten af vore interesser vies til en ny civilisations fødsel, da vi gradvis skifter over i
Vandbærerens tidsalder. På dette må vi ofre al vor omhu og opmærksomhed.
Denne ny civilisation har muligheden for at genoprette Guds plan på jorden. I den vil sjælen, menneskets
åndelige centrum, for første gang finde sit udtryk i en hel civilisation. Politik, undervisning, religion og
økonomiske interesser vil fortsat skabe elementerne i vort samfund, men vort livsgrundlag vil blive helt
forandret. Selvcentreret opmærksomhed vil forvandles, efterhånden som opmærksomheden rettes mod at
virkeliggøre lysets, kærlighedens og kraftens åndelige energier i en ny civilisation.
Menneskeheden er ét. De barrierer, der findes mellem individer, de skel, som vi har sat mellem nationer og
grupper, separatismen, som har plaget de menneskelige levevilkår i umindelige tider, vil blive afsløret som
kunstige konstruktioner af vor konkrete tanke. Dette betyder ikke, at vi vil ophøre med at være individer, for
hver enkelt af os har en rolle at spille i menneskehedens fremadskriden. Det betyder, at vor individualiserede
følelse af selvet vil blive blandet med en rigere, udvidet bevidsthed om menneskehedens helhed. Vi vil se os
selv i et nyt lys, lyset af den ene menneskehed.
Men hvordan vil denne massive forandring i bevidstheden finde sted? Kernen til den ny civilisation eksisterer
i dag og bliver plejet og opretholdt af tænkende, kærlige mennesker, hvis liv er viet til tjeneste for
virkeliggørelsen af Guds plan. Det er den første opgave for den nye gruppe af verdenstjenere, som de
kaldes, at få denne kerne til at vokse. For at dette kan ske, må de henvende sig til mennesker af god vilje
over hele verden.
Der findes millioner af mennesker af god vilje. Det står i deres magt at ændre menneskenes levevilkår. Disse
mennesker er ikke nødvendigvis nogle, der træder offentligt frem. Men man ville bemærke, hvis de ikke var
der, for det er dem, der er de ansvarlige, lydhøre medlemmer af vore samfund, byer og nationer. De er
verdenslegemets livgivende blod og er i besiddelse af nøglen til løsning af verdens problemer. De overfører
energi.
Mennesker af god vilje i verden i dag må kaldes frem! En positiv holdning til fremtiden må skabes. Mentale
holdninger, der blev skabt, da mennesket anvendte sin vilje til at få materiel kontrol over sine omgivelser, er
den sande arv fra den civilisation, der nu forsvinder. Når disse holdninger bliver løst fra deres materielle
fortøjninger, kan de tjene som brobyggende faktorer til sammensmeltning af menneskets mentale evner for
kreativ skabelse med en vision om en ny verdensorden baseret på retfærdighed, åndelig frihed og de rette
økonomiske proportioner.
Netop ved en sådan positivt ladet forventning vil den gode viljes energi blive vækket spontant. Den
omfattende erkendelse af den ulykke, der forårsages af grådighed og aggression i al national politik har
skabt mulighed for en ny verdensomspændende holdning, hvis grundlag er den gode vilje. Den gode viljes
energi er til overflod tilgængelig for menneskeheden, men det er i høj grad en kilde, der ikke bliver benyttet.
Hvis den gode vilje stimuleres og bringes i cirkulation i menneskelige forhold, vil den kunne trænge ind i
menneskehedens bevidsthed. Den offentlige mening reflekterer en voksende respons fra menneskehedens
masser på alle slags ideer. Den gode viljes holdning kan blive en ledetråd i den offentlige mening og kan
tjene som en sund og god bestanddel midt i forvirringen i denne tid, der er fuld af prøvelser.
Hvis vi bruger vor skabende forestillingsevne, kan vi så se denne vision? Kan vi være med til at give den
videre? Tusinder af mennesker står som punkter af lys på jordens overflade. Dette lys stråler ud fra selve
deres væsens hjerte og centrum, og denne udstråling vil oplyse vejen til en ny verden. Gennem dette
lysende udtryk for god vilje åbnes vejen for vor overgang fra én civilisation til den næste.
Værdien af individuelt ansvar
(Fra »Sædtanker«, en serie af programmer fra Radio Lucis)
I denne tid, hvor verden skifter til nye måder at leve på, bliver menneskenes og nationernes skæbne bestemt
af de værdier, på hvilke deres afgørelser bygger. En sådan værdi er den individuelle ansvarlighed.
Alle vegne er der i dag i det skjulte mennesker af god vilje, som arbejder til menneskehedens fælles bedste.
De kan findes inden for alle racer, samfundsklasser og i enhver religion og ideologi.
Som en tydelig kalden kundgør deres stille kamp for det fælles gode menneskenes enhed og forenede
stræben efter det gode, det sande og det smukke, idet de med Kungfutses ord siger: »Én familie under
himlen«. De er borgere af den ene menneskehed, der sikkert er enige med Sokrates, som sagde: »Hvis man
spørger dig om dit land, svar da aldrig: 'Jeg er athener' eller 'jeg er korinther', men sig 'jeg er
verdensborger'«.
Millioner af medlemmer af den ene menneskehed arbejder i dag på at genopbygge menneskelivets
helligdom, at rekonstruere menneskenes levevis, at genetablere den ny civilisation på fundamentet af den
gamle, samt at reorganisere strukturen i verdens tænkning, politik og fordeling af verdens ressourcer.
De er ikke vage idealister, disse mennesker af god vilje, der klart indser værdien af individuelt initiativ og
kreativitet. De forstår, at en ny verdensorden kan og vil blive bygget »af menneskehænder og -fødder«. De
går ind for personlig ansvarlighed til gavn for helheden.
Værdien af individuel ansvarlighed kan inspirere til beslutning og handling.
Den gode viljes meditationsgruppe
En verdensomspændende gruppe
Den gode viljes meditationsgruppe er en verdensomspændende gruppe af mennesker, som hver uge
forenes i tanken for at meditere over den gode viljes energi. Gruppens formål er at stimulere brugen af god
vilje i denne urolige verden. Dens funktion er at virke som en kanal, gennem hvilken den gode viljes energi
kan flyde uhindret fra de åndelige plan ind i menneskers hjerter og tanker.
Gruppen blev dannet af World Goodwill for over 40 år siden som følge af et bydende behov for at mobilisere
den gode viljes magtfulde energi i en verdenskrise. Den omfatter mange mennesker af forskellig race og
nationalitet. Mange af gruppens medlemmer er særdeles trænede og kyndige i meditation og har arbejdet
sammen gennem mange år.
Onsdag kl. 12
Selv om nogle enkelte måtte vælge at mødes og meditere sammen, mødes gruppen som helhed aldrig.
Dette er heller ikke nødvendigt, idet arbejdet udføres på mentalt plan. Dér forenes gruppens medlemmer
mentalt og mediterer sammen, uanset hvor de enkelte befinder sig.
Gruppens medlemmer sigter på at meditere mindst en gang om ugen. De søger at synkronisere deres
meditationer til kl. 12 middag. Onsdag kl. 12 - ugens midtpunkt - er brændpunktet for hele gruppens
bestræbelse. Imidlertid kan meditationsarbejdet være effektivt når som helst det udføres, og så ofte som den
enkelte vælger at udføre det.
Meditation over den gode vilje
Enhver oprigtig og eftertænksom person, som ønsker at tjene og hjælpe sine medmennesker, er meget
velkommen til at deltage i dette arbejde og at bidrage til gruppens indsats med sin individuelle meditations
styrke. Meditationsomridset til MEDITATION OVER »DEN GODE VILJE« tilbydes alle, som ønsker at benytte
det. Det er ikke nødvendigt formelt at tilslutte sig gruppen eller at skrive til nogen, men de, der ønsker at
tilkendegive deres deltagelse i arbejdet, kan gøre det ved at skrive til World Goodwill. Disse meddelelser er
velkomne.
Den tjeneste at meditere over den gode vilje er naturligvis ikke begrænset til en enkelt gruppe eller
organisation, og der kan benyttes forskellige typer af meditationer. Den gode viljes meditationsgruppe søger
at virke i samarbejde med alle, som arbejder mod det samme mål.
Energi følger tanke
Den gode viljes meditationsgruppe er en tjenesteaktivitet for mennesker, som tror på tankens magt, fordi
dens arbejde finder sted på mentalplanet. Tankens magt accepteres nu som en realitet, og citaterne »Energi
følger tanke« og »Som et menneske tænker ... således er det« høres hyppigt. Energi følger virkelig tanken,
og den gode viljes energi er ingen undtagelse. Tanken er i virkeligheden en bedre bærer af den gode viljes
styrke end følelserne. Det er nødvendigt, at god vilje ledes, og det er tanken, som leder den og sætter den
enkelte eller gruppen i stand til at påkalde denne energi og lede den ind i de ønskede kanaler.
Samarbejde og rytme er to yderst vigtige faktorer i gruppens arbejde. Når to eller flere mennesker tænker de
samme tanker, øges styrken af deres individuelle tankekraft progressivt, ikke aritmetisk, men geometrisk.
Når en sådan tænkning gennemføres regelmæssigt, skaber selve rytmen en endnu større styrke. Man vil se,
hvilken umådelig tilskyndelse til det gode der ligger latent i den samlede tankekraft fra mennesker med god
vilje. Tankens kraft er den mest magtfulde i verden, og når den fokuseres og benyttes intelligent, vil den uden
tvivl ændre forløbet af verdensbegivenheder.
Kilden til den gode vilje
Enhver af os er involveret i et komplekst system af relationer, individuelle, familie-, gruppe-, regionale,
nationale og internationale. Disse kan beskrives som vore »horisontale« relationer, og enhver af os er
ansvarlig for at opretholde det rette grundlag for disse forhold ved praktisk og konsekvent at bruge den gode
vilje.
Men mennesket er også en del af et andet relationssystem - det »vertikale« - som forbinder det med de
åndelige bevidsthedsplan, med det åndelige Hierarki, med Gud og med universet. Dette vertikale system kan
blive menneskets ufejlbarlige kilde til kærlighed og viljen til det gode, forudsat at mennesket kan skabe
kontakt dermed gennem bøn, meditation eller reflektiv tænkning.
Idet den gode viljes meditationsgruppe arbejder i midtpunktet for disse vertikale og horisontale
relationssystemer, virker den som forbindelse mellem de åndelige realiteters verden og menneskets verden -
som en forbindelseskanal mellem Gud og mennesket, gennem hvilken åndelige energier og kraft kan
strømme ud til genopbygning af en plaget verden. Det er disse energiers magt, som kan aktivere og
vitalisere mennesker over hele verden med god vilje, og rigtigt anvendt og ledet kan den blive
menneskehedens »frelsende faktor«.
Forberedelse til meditation
Praktiske bemærkninger
1. Sid behageligt, opret, men ikke spændt eller anstrengt. Slap af. Sørg for at åndedrættet er jævnt og
roligt.
2. Det er en hjælp, om muligt, altid at meditere samme sted.
3. Regelmæssige perioder på 10-15 minutter anbefales. 5 minutters regelmæssig meditation er af langt
større værdi end 30 minutter, som gennemføres uregelmæssigt.
4. Hvis man endnu ikke har erfaring i meditation, kan der opstå koncentrationsvanskeligheder.
Udholdenhed er nødvendig. Om fornødent bringes tankerne tilbage til det ønskede arbejde, hver
gang de kommer på afveje. Tålmodig øvelse medfører stadigt voksende evne.
Den indre holdning
1. Husk, du deler anstrengelsen med tusinder af andre mennesker af god vilje.
2. Gør dig klart, at du i dit inderste væsen er en sjæl, og som en sådan har du telepatisk forbindelse
med alle sjæle.
3. Husk at energi følger tanke.
4. Husk, at meditation ikke er en passiv reflekterende form for hengivelse, men en positiv skabende
anvendelse af tanken som aktivt forbinder den indre og den ydre verden.
5. Benyt den skabende forestillingsevne til at se dig selv som ét med hele menneskeheden og med alt,
som er progressivt, åndeligt og som arbejder for menneskelig trivsel og rette menneskelige
relationer.
6. Indtag en overbevist indstilling, vidende at du virker som kanal for den gode viljes energi. Denne
»som om«-indstilling kan skabe virkningsfulde resultater.
Meditation over »den gode vilje«
Trin I
1. Forbind dig i tankerne med alle de mennesker på jorden, der medvirker i »den gode viljes«
meditationsgruppe.
2. Tænk over relationernes kendsgerning. Du står i relation til:
• Din familie
• Dit samfund
• Din nation
• Nationernes verden
• Den ene menneskehed, som består af alle racer og nationer.
3. Benyt dette »enhedsmantra«:
Menneskesønnerne er ét, og jeg er ét med dem.
Jeg søger at elske, ikke hade.
Jeg søger at tjene, ikke fordre skyldig tjeneste.
Jeg søger at hele, ikke såre.
Lad smerte blive gengældt med lys og kærlighed.
Lad sjælen beherske den ydre form
og livet og alt, som sker,
og bringe kærlighed for dagen,
som ligger bag om alt, som sker i tiden.
Lad vision og indsigt komme.
Lad fremtiden være åbenbaret.
Lad indre enhed vise sig og ydre skel forsvinde.
Lad kærlighed sejre.
Lad alle mennesker elske.
Trin II
1. Tænk over din egen og over menneskehedens forbindelse til det åndelige Hierarki, den indre ledelse
af planeten.
2. Forestil dig, at du står i det åndelige Hierarkis centrum og er trådt ind i Kristi bevidsthed,
kærlighedens hjerte i Hierarkiet.
3. Hold fast ved dette høje kontaktpunkt, send samtidig dine tanker ud, så de omfatter alle dele af
menneskeheden, hvor den gode viljes energi er aktiv.
4. Fremsig i dit indre følgende forpligtelse:
»I centret af al kærlighed står jeg.
Fra dette center vil jeg, sjælen, gå ud.
Fra dette center vil jeg, den tjenende, virke.
Må det guddommelige selvs kærlighed
blive udgydt i mit hjerte,
igennem min gruppe
og ud i hele verden«.
Trin III
Forestil dig, hvordan kærlighedsenergien fra det åndelige Hierarki strømmer igennem mennesker med god
vilje ind i hjerterne og tankerne, gennemtrænger dem alle med god vilje og skaber kærlighedsfulde og
harmoniske menneskelige relationer.
Trin IV
Mediter over midler og veje, der kan udbrede god vilje for at skabe rette relationer mellem mennesker,
således at fred på jorden bliver mulig.
Trin V
Erkend, at du bidrager til at oprette en kanal mellem det åndelige Hierarki og menneskets verden,
hvorigennem den gode viljes energi kan flyde, som kan føre menneskeheden til enhed, løse dens problemer
og hele alle forskelligheder og splittelser.
Trin VI
Idet du er forbundet med alle mennesker af god vilje i hele verden, fremsiger du Den store invokation.
Fremsig ordene med omhu og i bevidstheden om indre forpligtelse i henhold til det fremsagte, vidende om at
du udstråler de i ordene værende energier til dine medmennesker.
Den store invokation
Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden.
Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus komme til syne på jorden.
Fra centret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.
Fra centret vi kalder menneskeheden
lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.
Lad lys og kærlighed og kraft
genoprette planen på jorden.
OM OM OM
Formålet med world goodwill
 At stimulere og opmuntre mennesker af god vilje i hele verden til at oprette rette menneskelige
relationer mellem racer, nationer og klasser gennem intelligent forståelse og hensigtsmæssig
kommunikation.
 At hjælpe mennesker af god vilje i deres studier af verdensproblemerne og til effektiv anvendelse af
god vilje, samarbejde og medansvar i disse problemers løsning til fælles bedste.
 At samarbejde med andre organisationer for konstruktivt at bidrage til verdens forening, stabilisering
og til rette menneskelige relationer.
 At tilgængeliggøre opdaterede informationer om de løbende aktiviteter på de vigtigste områder af
menneskelivet gennem etablering af en informationstjeneste.
 At udgive en »Goodwill Kommentar« om emner af verdensinteresse.
 At føre en adresseliste over samarbejdsvillige mennesker af god vilje.
 At hjælpe med at skabe den gode vilje som grundtone i den kommende verdenscivilisation.
 At støtte De Forenede Nationer og dens særlige organisationer som er vort vægtige håb om en
forenet og fredelig verden.
World Goodwill Danmark

• Næste >