By A Web Design
anahata free healing, tilbyder gratis healing, har du fået åbnet for dine kanaler, og vil du gerne videre på din vej, tilbyder vi dig at guide dig.
Gennem porten
Det åndelige Hierarki
- Detaljer
- Kategori: World Goodwill
- Publiceret Fredag, 13 januar 2012 14:16
- Skrevet af anahata
- Visninger: 75
Det åndelige Hierarki
Problemet kan fremstilles ganske enkelt. Enten eksisterer det åndelige Hierarki med al dets styrke af
kærlighed, visdom og klogskab i handling, eller menneskeheden har lidt af hallucinationer gennem
århundreder; enten er Kristus og hans gruppe af mestre, indviede og disciple en kendsgerning i den naturlige
evolutionsproces, historisk bevist og kendt gennem deres åndelige aktivitet gennem tiderne, eller mennesker
har været offer for et gigantisk bedrag gennem alle tider - udsprunget fra hvad eller hvor? Enten kan de
åndelige verdener og menneskehedens tre udfoldelsesniveauer forbindes, eller der er intet reelt i fortidens
tro, i gamle myter om guddommelige manifestationer, eller i de stadigt tilbagevendende perioder af
guddommelig intervention.
Hvad er i grunden dette Hierarki? Det er et stort redningskorps af engagerede, frigjorte livsenheder, som i
gruppeformation arbejder med alle former for liv i alle naturriger og i særdeleshed med alle sjæle. Når
Hierarkiet arbejder således, lægger det udelukkende vægt på bevidsthedsaspektet i alle former. Dets
nuværende middel til tjeneste er det mentale legeme, da det udtrykker sig gennem mentallegemet hos alle
humanistisk indstillede mennesker, alle aspiranter, alle disciple (af alle stråler og grader) og alle indviede.
Hierarkiet kan også udtrykke sig ved hjælp af tankestrømme og ideer, og gennem dem indprente sine
hierarkiske begreber på de embryoniske mentallegemer hos almenheden; og det styrer også
undervisningsarbejdet i alle nationer, således at de uudviklede masser - med tiden - kan blive den intelligente
almenhed.
Det åndelige Hierarkis arbejde på planeten
De fremtrædende og dramatiske træk ved Hierarkiets handlinger i den nuværende periode er forberedelsen,
som nu foregår i Hierarkiet for dets tilbagevenden til aktivitet på det ydre plan.
Det er derfor vigtigt, at flere mennesker erkender kendsgerningen om Hierarkiet og hvordan visdommens
mestre i virkeligheden arbejder.
Hierarkiets funktion
Planetens åndelige Hierarki udgør alle dem fra menneskeheden, der har sejret over materien, som har
opnået herredømme over sig selv ved at betræde den samme vej som det enkelte menneske i dag betræder.
Disse åndelige personligheder har kæmpet og stridt for sejr og mesterskab på det fysiske plan, og kæmpet
med hverdagslivets forurening, tåge, fare, besvær og sorg. De har gået hvert et skridt på lidelsens vej, har
gennemlevet enhver erfaring, og overvundet enhver vanskelighed og har sejret herigennem. Heri ligger
deres ret til at tjene, deres styrke og virkelige forbindelse til en stadig kæmpende menneskehed. De kender
smertens kvintessens og kan i særlig grad tilpasse deres metoder til den enkeltes behov. De er kendetegnet
ved en vedholdende kærlighed, som altid arbejder for det bedste for helheden; af en viden opnået i livet; af
erfaring baseret på evolutionen; af mod, der er et resultat af denne erfaring, af en hensigt, der er oplyst og
intelligent og tilpasset til den planetariske Logos' hensigt, og en dynamisk vilje, der ikke tåler nogen
indblanding, når denne guddommelige hensigt skal føres ud i livet.
Således er det åndelige Hierarki resultatet af menneskelig aktivitet, aspiration og opnåelse, det er blevet
skabt af og ud fra menneskeheden. Medlemmerne af Hierarkiet har opnået fuldstændig kontrol over
personligheden, eller det lavere selv. De er ikke længere centreret i den individualiserede bevidsthed, men er
trådt ind i den bredere erkendelse af det planetariske gruppeliv, som inkluderer alle stadierne, fra den første
spirende sans for social ansvarlighed, der kendetegner den mand eller kvinde, som tager det første skridt på
vejen mod åndelig modenhed, frem til den altomfattende helhedsopfattelse hos Kristus selv. På samme
måde som de forskellige grader af udvikling blandt mennesker varierer fra det primitive medlem af en
stamme til den oplyste statsmand og humanitære verdensleder, således er det den omfattende række af
kvalifikationer, evner og visioner, der udgør Hierarkiets opfattelse og altomfattende evne til at tjene.
Visdommens mestre
Seniormedlemmerne af Hierarkiet er visdommens mestre. På samme måde som en magistergrad på det
akademiske område viser en som har opnået kyndighed eller beherskelse, inden for et bestemt
menneskeligt vidensområde, så er en visdommens mester en mester, der gennem selvbeherskelse har
opnået herredømme over hele området for menneskelig evolution. Efter at have opnået det, er hans
forståelse ikke længere begrænset eller afgrænset af menneskeriget, men indbefatter også det rene
bevidsthedsrige, kaldet sjælens rige eller gudsriget, det femte naturrige.
På grund af en naturlig individuel tilbøjelighed til visse arbejdsområder, har de hver især et specielt bidrag at
yde til den menneskelige udvikling inden for et af de syv store globale områder: politik, religion, uddannelse,
videnskab, filosofi, psykologi og økonomi.
Mestrene er en verdensomspændende gruppe af ledere, adepter og uddannet inden for de mange
forskelligartede områder af arbejde i nutidens verden, organiseret i et tæt kommunikationsnetværk ud over
hele verden, med repræsentanter i alle nationer, både i Øst og Vest, og arbejdende i det tætteste samvirke.
Alle store organisationer er kopier af dette hierarkiske mønster, men efter jordisk forretningsorden
fungerende med bestyrelsesformand, bestyrelsesmedlemmer, embedsmænd, forretningsudvalg,
kontaktpersoner mellem organisationen som helhed og offentligheden.
Den overordnede hierarkiske organisation har tre hovedafdelinger: den ene har ansvar for den
verdenspolitiske udvikling, eller ledelse i dets sande form; den anden har ansvar for undervisning i dets tre
aspekter, uddannelse, religion og healing; og den tredje afdeling har ansvar for alle økonomiske fremskridt,
industri, arbejde og kapital forbindelser, videnskabelige opdagelser, finansvæsen, der hører til alle
områderne, intellektuel kultur, og kunst. Den tredje afdeling er den største af de tre, med mange forskellige
arbejdsområder.
Visdommens mestre er langt mere praktiske og realistiske end de mest effektive forretningsledere i nutidens
verden. De har en større styrke til at påvirke verdensbegivenhederne end de mest magtfulde ledere i en
hvilken som helst nation, eller regering i verden. De foretager et vedvarende studie af de menneskelige
begivenheder, overvåger de menneskelige tendenser og de menneskelige planer for verdens fremgang.
Med meget få undtagelser, som når de skal finde medarbejdere til deres arbejde, har de ikke tid til at
beskæftige sig med enkeltpersoner. Først når et menneske er nyttigt for dem i deres arbejde, kan det
kontakte dem. For at være af værdi for dem, må det til en vis grad kunne se tingene fra deres synsvinkel og
have opnået deres fornemmelse for værdier. For at gøre dette, må vi vide noget om det de forsøger at
udføre og hvorfor de gør det. Med hensyn til det, er der nogle basale og vigtige ting som bør vides og kan
oplyses.
Der er en plan
1. De arbejder efter en plan og er kendt som »planens vogtere«. Denne plan gælder for alle mennesker
overalt i verden, og udføres under den tilskyndende kraft fra selve evolutionen. Lokale aktiviteter i et
hvilket som helst land eller race bliver kun foretaget til gavn for hele menneskeheden.
2. De arbejder under loven og tvinger eller presser aldrig menneskeheden. Individuel frihed, særligt den
mentale frihed, bliver aldrig krænket.
3. Alt der er godt for menneskeheden som en helhed er en berettiget hjælp til deres arbejde og passer
ind i det grundlæggende formål bag planen. Fx, etableringen af rette menneskelige relationer mellem
racer og nationer og grupper af enhver art; indføring af samarbejde i stedet for konkurrence inden for
alle områder af menneskelige anliggender; en større erkendelse og anvendelse af den gode viljes
magt.
4. Planen er langsigtet og går langsomt frem set fra vort standpunkt, men dens resultater kan
fremskyndes, og på den måde undgås års smerte, lidelse og ulykke. Timing i forbindelse med
verdensbegivenhederne er en vigtig faktor, og mestrene har store evner i den kloge udnyttelse af
tidsfaktoren.
5. Ind til Hierarkiet igen er synligt til stede på det fysiske plan mellem mennesker, arbejder de igennem
deres disciple. Eksternaliseringen af Hierarkiet vil overskride denne begrænsning, men vil indebære
mange problemer, eksperimenter og nogen risici.
6. Hierarkiets arbejde falder naturligt inden for specificerede arbejdsområder, der er målrettet mod
udvikling af verdensbevidsthed, den tiltagende almene intelligens og muligheden for praktisk
effektivitet.
7. Hovedområderne for Hierarkiets virksomhed er syv i antal og kan opsummeres som følger:
De tre vigtigste aktivitetsområder er det religiøse, videnskabelige og politiske. Det fjerde er det
kulturelle. Bestemte aktiviteter er også blevet udført i tre andre områder, det filosofiske, psykologiske
og finansielle.
8. Siden det femtende århundrede er arbejdet blevet udført ved at udsende senior disciple, kvalificeret
og skolet til at arbejde inden for disse specielle områder. Et antal af disse disciple kom til syne på
næsten det samme tidspunkt, somme tider i forskellige områder af verden, arbejdende adskilt, men
frembringende en virkning på den menneskelige bevidsthed. I dag, er alt arbejdet indbyrdes
forbundet og koordineret i en verdensomspændende gruppebestræbelse og seniormedlemmerne i
gruppen er ansvarlige for at implementere planen i de mange forskellige områder der er blevet kaldt
»Den nye verdenstjenergruppe«.
9. De resultater der er opnået i dette arbejde inden for de syv områder kan klart iagttages.
• Hele området for den menneskelige intelligens er blevet hævet og menneskets sind er
generelt blevet mere aktivt i alle racer overalt. Menneskeheden har haft fremgang til et
niveau, hvor en intelligent offentlighed kan diskutere verdens problemer.
• Basale spaltninger og separatisme, der ikke var erkendt for 500 år siden er nu blevet erkendt
som skadelige og der søges efter metoder, der kan afhjælpe dem.
• Verdens indbyrdes forbundethed, den indbyrdes kommunikation og økonomiske
afhængighed er blevet opnået, således at den endelige verdensenhed er garanteret.
• Fremskridt fra gamle veje og ideer til nye har skabt en naturlig adskillelse mellem intelligente
mænd og kvinder og har inddelt dem i to generelle og grundlæggende holdninger, de
konservative og de progressive. Det gør sig gældende inden for alle de menneskelige
aktivitetsområder og skaber klargørende sammenligninger, der bringer muligheder for valg
og derfor muligheder for forbedringer.
• En udbredt filantropisk virksomhed, aldeles ukendt før 1500 tallet, er opstået, hvilket er det
praktiske resultat af væksten i begrebet om menneskehedens broderskab.
10.Det hierarkiske arbejde er udviklet så stille og jævnt og udtrykker effektivt en udvidet menneskelig
bevidsthed, at når det er godt fremskredent, så forekommer det helt naturligt og fornuftigt. I de tidlige
stadier er det på den anden side radikalt og revolutionerende og møder ofte beslutsom opposition.
Fordi det hierarkiske arbejde altid er foran den menneskelige bevidsthed og søger at lede hele den
menneskelige familie fremad, er det altid banebrydende. Accepterede disciple, der arbejder bevidst
med planen er derfor åndelige pionerer og må have modet, der følger med denne position, og må
have den vedholdenhed, der kræves for at frembringe fundamentale forandringer.
Alt arbejde ifølge planen er under ledelse af det åndelige Hierarki. Uvidenhed og grådighed er de
væsentligste forhindringer. Åndelig undervisning råder bod på den ene; god vilje i handling afhjælper den
anden.
Disciplenes arbejde
Et af de næste vigtige stadier i udviklingen af det verdensomspændende hierarkiske arbejde er at opnå en
genkendelse imellem verdens seniordisciple så de på en naturlig og fremgangsrig måde vil kunne støtte og
styrke hinanden. Da vil hele området for Hierarkiets virksomhed blive koordineret i det ydre, ligesom det nu
koordineres i det indre. Dette må være resultatet af disciplenes egne præstationer. Til dette formål, må de
have hørt beretningen om Hierarkiet og dets plan og arbejdsmetoder, for i de fleste tilfælde har disse disciple
ikke denne viden i deres fysiske bevidsthed, selvom de selvfølgelig, på de indre planer er bevidst om den.
Samtidig med disciplenes forøgede samarbejde i verden, så må der tages skridt til at oplyse verdens
intelligente mænd og kvinder af god vilje om de samme kendsgerninger, således at de igennem forståelse af
disse begreber hellere end gerne vil støtte de mange forskellige projekter, der nu er i gang, og dem der snart
vil blive igangsat i forbindelse med Kristi tilsynekomst.
En tredje væsentlig hindring for planen er den åndelige træghed, der kendetegner mennesker af god vilje.
Alt virkeligt åndeligt arbejde finder sted i et af de syv områder for hierarkisk aktivitet og alle accepterede
disciple arbejder med et aspekt inden for et af disse områder. Hver discipel træffer sit eget valg, med hensyn
til hvilket åndeligt arbejde han involverer sig i. Dette valg er et naturligt valg, som udspringer af det, der ligger
i sagens natur og hans kapacitet, som er igangsat af sjælen og gennemføres af den sjælsgennemtrængte
personlighed.
Når den arbejdende discipel på det fysiske plan til sidst accepterer sit arbejde bevidst, vil han gå videre med
at studere de involverede problemer og blive intelligent virksom inden for dette område. Dermed beviser han
gennem tjeneste, at han er en accepteret discipel.
To grundlæggende behov
De to grundlæggende behov i dag er:
1. Skolede arbejdere.
2. Tilstrækkelig finansiering.
Hierarkiet arbejder gennem sine disciple og medarbejdere i alle lande, og aldrig før har der været så stor en
indsats for at gøre dem rede til denne opgave i verden som »formidlere af planen«, og aldrig før har der
eksisteret en så stærk indre integritet og subjektiv forbindelse mellem arbejdere inden for alle områderne i
verden. For første gang i historien er der en sammenhængende verdensgruppe, som mestrene kan arbejde
igennem. Men, behovet for skolede arbejdere har aldrig før været større eller så omfattende eller så
nødvendigt som nu.
Når den hierarkiske arbejder er en fremskreden arbejder, er han klar over kilden til sin indre vejledning og
samarbejder bevidst med Hierarkiets planer. Sådanne arbejdere samler omkring sig mindre udviklede
disciple, som vil arbejde i samme retning, gennem interessefællesskab og humanitær forståelse. De kan
være helt ubevidst om enhver hierarkisk vejledning eller åndelige mål, ud over at de erkender, at de elsker
deres medmennesker, og at denne kærlighed betinger alt, hvad de gør og motiver alle deres bestræbelser.
Fra mesterens standpunkt, kan de nås, øves indflydelse på, og ledes; og de nås helt definitivt på denne
måde.
Et andet grundlæggende behov er at få tilstrækkelig finansiering af Hierarkiets arbejde. Det åndelige
arbejdes vanskeligste punkt i verden i dag er det finansielle. Arbejdere har behov for at anerkende at penge
er konsolideringen af guddommens levende energi, og desto større erkendelse og udtryk for kærlighed jo
mere gavmildt vil tilførslen blive af det, der er behov for til at føre arbejdet fremad. Det mangler fortsat, at
dette krystalliserede aspekt af den skabende intelligente energi, penge, bliver anvendt i stort omfang til
fremme af Hierarkiets arbejde. Det er på dette punkt og i forbindelse med penge, at den største prøve på
den gode vilje i ethvert menneske, gruppe og nation demonstreres.
Etableringen af gudsriget, forberedelsen til Kristi genkomst og menneskehedens frelse kræver mod,
organisation, forretningsdygtighed, psykologi og vedholdenhed. Der behøves skolede arbejdere og mange
penge. Det kræver en udpræget forretningssans på det fysiske plan, en praktisk sund fornuft, et ophør af den
konstante fremstilling af en smuk fremtid i en mytisk himmel af lediggang og uden nytte. Det kalder på
arbejdere, der besidder en langsigtet vision, og anvender fornuftige forretningsmetoder, nøje gennemtænkte
programmer.
Hele menneskeheden, uanset hvor de bor, deres hudfarve, eller religiøse overbevisning, kræver højlydt fred,
uddannelse, retfærdighed, og økonomisk sikkerhed. Alt dette ville den rette anvendelse af penge og
anerkendelsen af det finansielle ansvar som alle har, baseret på åndelige værdier, hurtigt gøre muligt. Den
store mulighed ligger foran dem, der allerede varetager verdens finansielle ressourcer og mængden af de
gode og venlige mennesker over hele verden inden for alle indflydelsesområder. Den enkeltes magt er
endnu ikke helt forstået; der er store muligheder for alle, men det kræver mod, tålmodighed og kærlig
forståelse at gøre det nødvendige arbejde.
Arbejdere, gruppeledere, ledere af organisationer, tænkere og mænd og kvinder af god vilje over hele kloden
kan tage del i dette arbejde forudsat at deres sind er åbent og fokuseret på verdens forbedring.
Et handlingsprogram
En fokuseret, beslutsom og oplyst offentlig mening er den stærkeste kraft i verden. Der findes ikke dets lige,
men den er sjældent blevet brugt. Den almindelige borgers lettroenhed, hans villighed til at acceptere hvad
der fortælles ham, hvis det siges højt nok og med tilstrækkelig plausibel kraft, er velkendt. Massepsykologi
og pøblens afgørelser er blevet udnyttet ned gennem tiderne, for den ikke-tænkende og den emotionelle er
let at svinge i en hvilken som helst retning og hidtil er dette blevet vendt til fordel for dem, som ikke har
menneskehedens højeste interesse på hjerte.
Men denne negative modtagelighed kan lige så let vendes til gode formål som til onde. Lidt planlagt ledelse
og et klogt tilrettelagt program kan og vil frembringe den nødvendige forandring og gøre en sund og
intelligent offentlig mening til en væsentlig faktor i verdens genopbygning. Værdien af massernes mening er
anerkendt af de selvisk motiverede mænd og grupper ligesom af de oplyste, der arbejder for det fælles
bedste. Den vil enten blive bøjet efter den selviskes vilje af de få grådige eller masserne vil blive uddannet i
principperne til gavn for helheden. I denne undervisningsproces kan vi alle tage del og give et væsentligt
bidrag.
De følgende vigtige trin kan følges af det enkelte menneske og af grupper, der anerkender det åndelige
Hierarki og tilstedeværelsen af Kristus, som et faktum og som vil hjælpe til i arbejdet med at etablere planen
og derved:
1. Udvikle en sans for individuelt ansvar.
2. Udvikle den gode viljes ånd, og fremkalde den i andre. Udtrykke virkelig kærlighed i alle relationer og
reorganisere jeres liv, så I får det bedste ud af hver dag.
3. Studere og reflektere over de mange forslag som fremsættes af verdens ledere og tænkere med
hensyn til verdens problemer, at kultivere en intelligent mening, baseret på god vilje og på det I som
et resultat af studier fornemmer der bør gøres. At diskutere disse ideer i jeres hjem, med jeres
venner og i jeres forskellige omgivelser. Betragt sådanne diskussioner som en tjeneste. Søg at
samle mennesker for at diskutere og studere de nutidige problemer og fremtidige behov. Hvis bare to
personer samarbejder med dig, vil denne bestræbelse være en metode der hjælper til at ændre
verdens tænkning.
4. Finde frem til og studere de metoder, teknikker og mål som de andre grupper og organisationer har,
som interesserer sig for verdens genopbygning. Opret hjælpsomme og venlige forbindelser med
dem efter din bedste evne.
5. Finde frem til mænd og kvinder af god vilje i dit samfund, og samarbejd med dem omkring det
arbejde de udfører. Vær åndelig aggressiv i dette.
6. Udvide din interesse til mange lande; prøve at forstå problemerne i disse lande. Søg at fremme dine
kontakter med mennesker i andre lande gennem tanker, bønner og direkte kontakt og
kommunikation.
7. Bag verdensscenen står dets ophavsmand, dets planlægger, dets motiverende energi, dets centrale
vilje, dets levende skaber, dets Gud. Anvend bøn og meditation til at nå dette centrale punkt af liv,
derefter gør jer til et med det fornemmede guddommelige formål.
8. At begynde med det samme at lægge små pengesumme til side som kan undværes og vokse sig
store til hierarkisk arbejde. Denne organiserede og planlagte opsparing vil sætte jer i stand til at
påtage jeres del af arbejdet uden at placere en overdreven byrde på andre. Det vil sætte jer i stand
til at reagere umiddelbart på virkelige behov når de opstår.
Nutidens muligheder
Meget vil afhænge af hvad I og alle mennesker af god vilje samt disciple tænker og foretager sig. Jeg vil
gerne minde jer om en anden højst opmuntrende kendsgerning, og det er, at den magt som de udgør der
prøver at leve som sjæle, i berøring med sjælen og den åndelige virkeligheds verden, er helt uden
sammenligning med deres egen registrerede følelse af magt og brugbarhed. I er langt stærkere end I tror når
I prøver at anvende jeres åndelige kræfter konstruktivt og uselvisk. Hvis I til denne erkendelse føjer
forståelsen af at I ikke er alene om dette, men at mennesker med samme vision som jeres, med samme
idealer og åndelig inspiration findes i alle lande uden nogen som helst undtagelse, inden for alle religioner,
grupper og organisationer, så kan I virkelig fortsætte opfyldt af mod, håb og tro. Hvis dette udsagn er sandt
(og det tror jeg det er) så lad os stå sammen med vore brødre overalt, i fuld bevidsthed om vor styrke, om
udfordringen, om ansvaret og glæden ved at tjene.
Hierarkiets metode er at virke gennem enkeltmennesker og gennem grupper for at skabe en så vidt udbredt
åndelig erkendelse, at mennesker overalt vil acceptere den indre styring af planeten som en kendsgerning,
og vil arbejde sammen for grundlæggelsen af gudsriget som en synlig manifestation på jorden - og ikke i en
fjern fremtid i en eller anden vag himmel. Det er ikke nogen mystisk eller umulig drøm, men er ganske enkelt
en erkendelse af eksternaliseringen af det som altid har været her, som antog en bestemt skikkelse da
Kristus trådte frem for to tusind år siden, og som vil skabe den universelle forståelse når han igen træder
frem i den umiddelbare fremtid.
En af de vigtigste metoder som Hierarkiet anvender er en konstant stimulering, som symbolsk set svarer til
solens virkning på alle livsformer. Deres problem består i at afgøre hvilke midler de skal tage i anvendelse for
at fremkalde de ønskede virkninger på en sådan måde at mennesker, organisationer og nationer kan
tilpasses og forberedes til at varetage de nye ansvarsområder og behandle de nye vidensområder uden
overdreven lidelse og sådanne smertefulde spaltninger der følger med forandringer i verden. Hver gang der
er en bevægelse mod større forståelse og enhed i verden, hver gang det mindre blandes i det større og
delen blandes med helheden; hver gang store og universelle begreber gør deres indvirkning på massernes
sind, er der en medfølgende katastrofe og nedbrydning af formaspektet af det der måtte forhindre disse
begreber fra at blive kendsgerninger på det fysiske plan. Dette er problemet for de hierarkiske arbejdere;
hvordan de skal behandle de umiddelbare virkninger og undgå lidelser mens bølgen af de nye åndelige
erkendelser skyller henover verden og gør det nødvendige arbejde.
Mestrene arbejder langsomt og efter moden overvejelse, fri fra enhver fornemmelse af hast, mod deres mål;
men - og dette er et punkt af virkelig interesse, - de har en tidsgrænse der er baseret på de cykliske love.
Der er perioder med store muligheder som Hierarkiet drager fordel af og den nuværende periode er en
periode med store muligheder.
Den store invokation
Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden.
Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus* komme til syne på jorden.
Fra centret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.
Fra centret vi kalder menneskeheden
lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.
Lad lys og kærlighed og kraft
genoprette planen på jorden.
Denne invokation eller bøn tilhører ingen person eller gruppe, men tilhører hele menneskeheden.
Skønheden og styrken i denne invokation ligger i dens enkelhed og deri, at den udtrykker visse centrale
sandheder, som alle mennesker naturligt og normalt accepterer - eksistensen af en oprindelig intelligens,
som vi har givet navnet Gud; at den bevægende kraft bag det synlige univers er kærlighed; at en stor
individualitet, som de kristne kalder Kristus, kom til jorden for at legemliggøre denne kærlighed, så vi kunne
forstå den; at både kærlighed og intelligens er virkninger af det som kaldes Guds vilje; og endelig den
selvindlysende sandhed, at det kun er gennem menneskeheden selv at den guddommelige plan kan
virkeliggøres.
Alice Bailey
* I nogle oversættelser af Den store invokation anvendes det navn, som forskellige religioner har givet ham,
der skal komme: Herren Maitreya, Krishna, Imam Mahdi og Messias.





















