By A Web Design
anahata free healing, tilbyder gratis healing, har du fået åbnet for dine kanaler, og vil du gerne videre på din vej, tilbyder vi dig at guide dig.
Gennem porten
Trianglernes teknik
- Detaljer
- Kategori: World Goodwill
- Publiceret Fredag, 13 januar 2012 14:12
- Skrevet af Super User
- Visninger: 37
Trianglernes teknik
»Hvis mental kommunikation fungerer mellem mennesker, betyder det, at alle har
et meget stort ansvar for godt og ondt. Det betyder, at enhver tanke vi tænker,
hjælper eller skader andre mennesker. Hvis du råber, høres din stemme kun 50
meter bort. Men når du tænker, går dine tanker hele verden rundt, så langt og så
hurtigt som radiobølger. En enkelt dags tænkning sender velsignelser eller
forbandelser ind i verdensopinionens store strøm. I løbet af et liv sender hvert
menneske så mange millioner tanker af godt og ondt ind i den menneskelige
histories bestandig skiftende strøm, at det sætter sit præg på verden, så længe
tiden varer. Dette er i bogstavelig forstand tilfældet, når tanken løber fra et sind til et
andet. Det mest aktuelle behov i vor tidsalder er globalt tænkende mennesker, som
tænker verdens tanke, møder verdens behov og beder verdens bøn«.
(Fra »Prayer, the Mightiest Force in the World«, af Frank C. Laubach)
Tolv punkter om triangler
1. Hvad er Triangler?
Ordet »Triangler« har både en tankevækkende og billedlig karakter. Det er blevet beskrevet som en aktivitet,
hvorved et netværk af lys og god vilje, som dækker hele planeten bliver skabt og opretholdt. Denne
fremstilling er grundlæggende og fundamental, men den er kun begyndelsen til en forståelse af Trianglernes
virkelige betydning.
For at nå frem til en universelt god og rigtig løsning på sine mange problemer behøver menneskeheden
mere mental oplysning - mere »lys på sin vej« - og mere god vilje i de forhold, som er uundgåelige inden for
mønstret og strukturen i et moderne civiliseret samfund. God vilje er blevet kaldt »X«-faktoren, som, når den
bliver anvendt i en hvilken som helst situation, skaber en forandring i hjerte og sind, som svarer til
oprigtigheden og hensigten hos dem, som bruger denne magt til det gode og reagerer på dens tone. Som et
resultat af Triangel-medarbejdernes daglige virke »dækker et netværk af lys og god vilje hele Jorden«.
Netværket af lys, som overfører og udsender den gode viljes energi, virker ikke kun på dem, som er
registrerede Triangel-medarbejdere, og som daglig bidrager med åndelig kraft til det verdensomspændende
netværk. Det virker på alle mennesker af god vilje, hvor de end måtte være. De bliver stimuleret af den
magnetiske udstråling gennem netværket af viljen til det gode.
Netværket er en virkelig og praktisk realitet. De sammenknyttede forbindelsestråde, skabt i æterne ved
tankens kraft og den åndelige hensigt hos alle Triangel-medarbejdere, påvirker den menneskelige
bevidsthed.
Menneskelig bevidsthed kommer til udtryk gennem menneskelig opførsel, handling og mening og gennem
den måde, hvorpå kriser bliver behandlet og problemer løst. Personlige, nationale og internationale forhold
påvirkes af den tone, som til enhver tid er fremherskende i menneskehedens bevidsthed.
Triangel-medarbejdere inden for netværket overvinder alle sociale, nationale, økonomiske, religiøse og
ideologiske grænser med deres påkaldelse af lys, kærlighed og viljen til det gode på hele den menneskelige
families vegne. De hjælper med til at bringe mennesker sammen i en enkel god vilje og kærlig forståelse af
hinanden.
Ny teknisk udvikling har ført til, at alle lande er naboer i geografisk forstand. Den har frembragt
ødelæggelsesmidler langt mere frygtindgydende end dem, som tidligere har været til rådighed. De
økonomiske bånd mellem de forskellige lande er blevet knyttet fastere end nogen sinde før. Vi ser derfor i
dag en situation, som karakteriseres ved stærkt forøget international afhængighed, der er rig på muligheder,
men også fuld af farer, som var ukendte for verden af i går. Dette er den verden, vi må mestre. Dette er den
verden, hvor en ny tilnærmelse er nødvendig, både for hvert enkelt menneske og for de forskellige
regeringer, men også kollektivt. Vort problem er, hvordan vi skal benytte det, som mennesker har skabt, til
menneskets bedste i stedet for til dets ødelæggelse. Dette problem kan kun løses gennem fælles
anstrengelser, ved at alle er villige til at bære deres del af ansvaret.
Mennesker af god vilje har i sandhed et stort ansvar. De må uddybe og give udtryk for styrken af god vilje i
deres eget hjerte og sind, således at positiv respons og stimulering af den latente gode vilje i hele
menneskeheden bliver det uundgåelige resultat. De fleste af os er endnu ikke helt klar over, hvad der kan
opnås inden for menneskeheden gennem etablering af rette relationer ved intelligent og målbevidst brug af
den gode viljes energi, når den ledes gennem netværket af oplyste Triangler og ind i den menneskelige
bevidsthed.
Triangel-arbejdet er i sin helhed indstiftet som verdenstjeneste. Individuel forståelse af dets formål og
samarbejde i handling og åndelig hensigt skaber af hver Triangel et center af oplyst god vilje inden for
netværket og fremmer den åndelige atmosfære, i hvilken menneskeheden kan lære at leve i harmoni og rette
relationer. Det er nu vor opgave at styrke og opretholde dette netværk af verdensomfattende tjeneste for
vore medmennesker.
2. Hvorfor et netværk?
Et netværk danner de nødvendige sammenvævede tråde eller kanaler, ad hvilke energierne af lys og god
vilje strømmer, de energier, som påkaldes af alle Triangel-medarbejdere.
Netværket af lys og god vilje er både virkeligt og symbolsk. Det åbenbarer i mental og æterisk substans den
indbyrdes forbindelse mellem alle former for bevidst liv på det fysiske plan og symbolsk den indre åndelige
enhed og forbindelse mellem alle de mange dele, der findes i hele livet og i Guds sind.
En »leder« er nødvendig til det formål at styre energierne af lys og god vilje gennem æterne, der omgiver og
gennemtrænger Jorden, og ind i den menneskelige bevidsthed. Kanalen, hvorigennem disse åndelige
energier strømmer, er skabt i mental substans ved en velovervejet handling af grupper på tre mennesker,
som ved tankens kraft forbinder deres egne mentale forudsætninger med menneskehedens sind. På det
mentale plan fungerer alle menneskers tænkeevne på forskellige trin af viden, og en bevidst og tilsigtet
forening på et bestemt niveau og i en bestemt hensigt skaber en virkning. »Energi følger tanke«, og således
er netværket dannet af levende tråde af lysende mental substans, målrettet bragt i aktivitet ved Triangelmedarbejdernes
hensigt at skabe et redskab for cirkulering og overføring af den gode viljes energi.
Ved hvert skæringspunkt inden for netværket står et menneske, som bruger sin tænkeevne, styrer tanken og
påkalder åndelige energier til gavn for hele menneskeheden. Hans styrke til at gøre dette er umådelig meget
større i Trianglen og som del af et større hele, end den ville være, hvis han arbejdede i mental isolation.
Det, som findes i det menneskelige sind, bestemmer ydre adfærd og handling. Det mentale plan er derfor
kausalt og betingende. Lys og god vilje sendt dynamisk gennem netværket af Triangler ved mental aktivitet
af Triangel-medarbejderne skaber uundgåeligt et resultat i den menneskelige bevidsthed.
Med tiden vil rette forudsætninger skabe rette virkninger, og menneskelig aktivitet vil blive den ydre refleksion
af lys og viljen til det gode, sendt upersonligt ind i den menneskelige verden og tilgængelig for alle
mennesker.
Netværket skaber derfor et forbindelsesled, en kanal for åndelige energier og en kausal faktor, som
gennemtrænger æterne og Jordens atmosfære med sindets og hjertets rette forhold og holdning, som vil
udfolde sig gennem menneskehedens bevidsthed i broderskab og »ordnet frihed« i fælles ansvar og rette
relationer mellem mennesker på Jorden.
3. Hvorfor en Triangel?
Trianglen er en grundlæggende geometrisk figur, et åndeligt symbol på guddommens oprindelige treenighed.
Tre mennesker kan arbejde som en gruppe og skabe tre forbundne brændpunkter, hvorigennem åndelig
energi kan cirkulere.
Hemmeligheden om effektiviteten ved Triangel-arbejdet ligger i det faktum, at vi har at gøre med energier, og
at al energi er i uophørlig bevægelse. Energi strømmer helt naturligt. Når en strøm af åndelig energi er sat i
gang, kan den gøres varig og øges i omfang og styrke ved rytmiske impulser. Tre personer, der arbejder
sammen for et fælles mål og på samme måde, kan igangsætte en stadig voksende strøm af en hvilken som
helst energi, som de vælger at arbejde med. Det er det, som Triangel-medarbejderne gør med de to
energier, lys og god vilje.
Tre er den mindst mulige enhed for sådan et strømmende virke, og jo mindre enheden er, desto lettere er det
at danne den og få den til at fungere. Den tilfører arbejdet styrken ved fælles ansvar, for ingen af de tre kan
svigte sit arbejde, uden at hele enheden ødelægges. Hvis A falder fra, kan B og C ikke arbejde som en
Triangel, før de har fundet en anden til at overtage A's plads. Enhver Triangel-medarbejder er derfor af vital
betydning. Hvis han var med i en større enhed, kunne han lettere undværes.
Det er umuligt at være skødesløs med åndelige energier og samtidig forvente at få gode resultater. Triangelarbejde
kan ikke være effektivt og af værdi, hvis det kun udføres, når det er belejligt.
En Triangel skaber et mere urokkeligt arbejdsgrundlag, end tosidighed kan skabe. Den finder sit eget
tyngdepunkt og sin egen balance. Dette gælder ikke kun fysiske ting, som fx stabiliteten hos en trehjulet
cykel sammenlignet med en tohjulet, men det gælder også i åndelig henseende. Enhver verdensreligion
lærer, at Gud er en Treenighed. Guds liv, som strømmer ind i og gennem menneskeheden, er et liv som
manifesteres i tre væsentlige aspekter, og mennesket selv er fuldkomment beskrevet som legeme, sjæl og
ånd.
4. Hvad består netværket af?
Netværket består af tråde af lysende mental substans, hvorigennem den gode viljes energi strømmer.
Forholdsvis få mennesker, og sikkert ingen, som tænker intelligent og uafhængigt, er i dag tilfredse med en
tolkning af livet, som kun omfatter materielle forhold. At der findes noget mere bag det synlige og det, som
sanserne kan opfatte, er erkendt, men hidtil kun i ringe grad forstået.
Menneskelige relationer i det ydre liv i verden og menneskeligt ansvar for skabelsen af nye og bedre
betingelser er helt afhængige af, hvad mennesker vurderer højest. Hvad lægges der vægt på? På ting, på
følelser, på tanker - eller på syntesen af disse tre i et integreret hele, brugt som et redskab til at udtrykke
åndelige energier, som påvirker den materielle verden fra den kun lidet kendte verden af usynlige kræfter.
Lidt efter lidt lærer menneskeheden, hovedsageligt som et resultat af videnskabelig forskning, at det, som
tidligere blev anset for at være fast materie, i virkeligheden er energi i bevægelse. Materien er energi, lys er
energi, tanker er energi, god vilje er en energi, der er udtryk for Guds kærlighed. Triangel-arbejdet udgør
således en drivkraft af energi, tilskyndet og vitaliseret af den usynlige kilde af åndelig kraft, motiveret af
kærlighed til menneskeheden og ønsket om at tjene. Fra det højeste åndelige væsen på planeten strømmer
nyt liv ind i dagligdagens ydre verden.
5. Hvordan opbygges det?
Netværket opbygges og holdes ved lige ved at hver Triangel-medarbejder daglig påkalder åndelige energier
og bruger sin tankes skabende kraft.
Næsten som billedhuggeren former sin idé i ler, således opbygger også Triangel-medarbejderne netværket
af lys og god vilje i mental substans. Først danner billedhuggeren sit mentale billede. Det ydre tager form i
overensstemmelse med klarheden, skønheden og nøjagtigheden i hans tanke og hans evne til at overføre
sin idé til leret.
Ethvert menneske i verden former og skaber hele tiden mental substans til en uendelig mangfoldighed af
former, for at udtrykke sin holdning og sine følelser. Ved sin tankes kvalitet påvirker ethvert menneske til
stadighed den mentale »atmosfære«, som menneskene lever i. Forholdene i verden er forårsaget af tanken,
på samme måde som tanken i billedhuggerens sind er årsag til den skabte form.
Det er således indlysende, hvor vigtigt det er at skabe rigtigt i mental materie, og hvor stærkt menneskene er
påvirket af deres egne tankeformer. Det er også klart, hvilken stor opgave det er at hjælpe til med at løfte og
rense den mentale atmosfære på planeten, og hvor tvingende nødvendigt Triangel-arbejdet er, som med
nøjagtighed opbygger det strålende netværk af lys og god vilje over hele Jorden. Den rette anvendelse af
mental energi er en form for tjeneste for menneskeheden. Netværket skaber klare linjer af åndelige
forbindelser mellem mennesker i hele verden. Det virker som et radionetværk ved at kaste stråler af lys fra
punkt til punkt. For at være effektiv må hver Triangel visualiseres nøjagtigt, og en strøm af åndelig energi må
sendes kraftfuldt gennem netværket. Planen for arbejdet fremgår klart i følgende enkle trin:
Forening i tanken hver dag med de to andre medlemmer af hver Triangel.
Visualisering af lys og god vilje, som strømmer gennem de tre punkter i hver Triangel og ud i
netværket som helhed.
Intonering af Den store invokation i kærlighed til menneskeheden.
Ved denne enkle, men dog stærke formel, kan en forenet menneskehed anvende Guds kraft til at skabe de
rette relationer, hvori mennesket kan leve i fred.
6. Hvordan udføres arbejdet?
Det enkelte menneske forener sig i tanke og hensigt med de to andre medarbejdere i sin Triangel, eller sine
Triangler, og ser vitale energier af lys og god vilje cirkulere fra punkt til punkt. Derpå leder det strømmen af
energi ud i netværket, idet det klart visualiserer det strålende, verdensomspændende netværk af Triangler,
som dets egen Triangel er en del af. Derefter fremsiger det ordene fra Den store invokation med
koncentration og intensitet.
Ofte er det blevet hævdet, at selve arbejdet, som hver Triangel-medarbejder udfører, er meget enkelt. Det
ser endda så enkelt ud, at dets væsentlige og dybe åndelige betydning ofte overses eller undervurderes.
Det hænder undertiden, at Triangel-medarbejderne er af den opfattelse, at de kan øge virkningen af deres
arbejde ved tilføjelser eller ændringer i henhold til individuelle interesser og tilbøjeligheder. Uanset hvor
velment det måtte være, tjener et sådant initiativ imidlertid blot til at forvirre og forvride hensigten med
Triangel-arbejdet og dæmper strømmen af energi ud i og gennem netværket af lys og god vilje.
I arbejdets ydre enkelhed ligger dets indre effektivitet og midlet til at åbenbare det gode, det skønne og det
sande.
7. Hvorfor anvende invokationen?
Anvendelse af invokationen fokuserer på og frigør åndelige energier, som er til disposition for at vitalisere
hele netværket.
Der er to kilder af åndelig kraft til rådighed for netværket, nemlig lyset og den gode vilje i hver Triangelmedarbejder.
Disse to grundlæggende guddommelige egenskaber i enhver af os er en del af vor
menneskelige arv som »børn af den ene Fader«, for »vi er skabt i Hans billede« og »i Ham lever, røres og er
vi«. Dette er en dyb og mystisk sandhed.
Religion forbinder i henhold til definition og praksis mennesket med Gud. Den vigtigste metode til at skabe
forbindelse har gennem tiderne været bønnen. Vi har hovedsagelig brugt den til at bede om noget, oftest til
fordel for os selv, for vore kære, for vort land, vor religion og andet. Instinktivt har vi været motiveret af begær
efter det, som hører os til, eller som vi ønsker.
Den store invokation, som vi anvender hver dag i vor Triangel-gerning, rækker ud over denne ældgamle
individuelle bevidsthedstilstand om hjælp og støtte. Vi arbejder ikke i Triangler med henblik på, hvad vi får ud
af det. Vi samarbejder i en verdensomspændende tjeneste for hele menneskeheden. Triangel-medlemmerne
som gruppe udviser en høj grad af uselviskhed. Vi har forstået den nye tidsalders idé, at vi praktisk talt lever i
et verdensfællesskab og handler i fællesskab.
Dette er vor styrke og vort sikre virkelighedsgrundlag i menneskelige værdier.
Lyset, som vi påkalder ved vor brug af Den store invokation, »strømmer ind i menneskers tanker«, - i alle
menneskers, ikke blot i vore venners eller vor nations. Kærligheden, som vi påkalder, strømmer ind i
menneskers hjerter, - i alle menneskers. Guds vilje og hensigt gælder alle mennesker. Virkningen af Guds
plan, betragtet som kærlighed og lys, er til rådighed for hele menneskeheden som én gruppe eller ét center
af guddommeligt liv.
Den store invokation er en uselvisk, upersonlig, universel bøn. Når vi anvender den, handler vi som
medlemmer af den menneskelige familie, idet vi tager del i det »Ene Liv« til gavn for alle mennesker overalt i
verden. Ved at bruge den dagligt bliver vi i mere bevidst forstand »børn af den ene Fader«, end vi nogen
sinde før har været.
Denne invokation brugt af Triangel-medarbejderne fremkalder og leder gennem netværket til menneskene
den aldeles nødvendige guddommelige kraft, som må være til stede, hvis vore bestræbelser skal lykkes.
God vilje er det menneskelige hjertes udtryk for Guds vilje-til-det-gode. Den sikrer at Guds plan lykkes for
mennesket. Den gode vilje i os bygger vi ind i netværket. Derefter påkalder vi Guds vilje til det, som er godt
og bør være det ifølge Hans plan. Som medarbejdere i Guds plan står vi og virker vi, og god vilje strømmer
vedvarende og stadig stærkere ind i menneskers hjerter og tanker på grund af det, vi gør.
8. Hvad er det rette motiv ved tilslutning til Triangler?
Motivet er ikke personlig fordel, men verdenstjeneste. Vort arbejde i Triangler er en tjeneste for
menneskeheden. Vi danner ikke Triangler for egen åndelig fordel eller for vort eget velbefindende, men for at
skabe et netværk, hvorigennem de guddommelige energier af lys, kærlighed og kraft kan strømme ind i
hjerte og sind hos alle mennesker.
I dette arbejde modtager vi for at give, og dette er tjenestens sande mening. Det er blevet sagt, at det
højeste ideal er at tjene, og al historie bærer vidnesbyrd om, at virkeligt store mennesker vier deres liv til
tjeneste for deres medmennesker. I Triangel-arbejdet spiller vi roligt og stilfærdigt vor rolle i historiens
evolutionære mønster, som nu er nået til et afgørende stadie i menneskehedens åndelige udvikling.
Ethvert medlem af en Triangel, som er motiveret af kærlighed til sine medmennesker, er et kraftcenter, som
frembringer åndeligt lys. Dette lys bliver overført gennem det verdensomspændende netværk skabt ved vore
fælles anstrengelser, og det hjælper med til at sprede de mørke skyer, der knuger så mange af den
menneskelige familie. Dette åndelige lys hjælper med til at skabe det mentale klima, hvori De fire friheder* vil
blomstre, og hvori mennesket skal kende sine medmennesker som brødre: det klima, hvori den nye
civilisation vil vokse frem som udtryk for det gode, det sande og det skønne.
Dette er den plan, som vi tjener, og ved at tjene hjælper vi med til at genoprette Guds plan på Jorden.
* De fire friheder
6. januar, 1941
I den fremtid, som vi søger at sikre, ser vi en verden, der bygger på fire væsentlige menneskelige friheder.
Den første er tale- og udtryksfrihed - overalt i verden.
Den anden er frihed for enhver til at tilbede Gud på sin egen måde - overalt i verden.
Den tredje er frihed for nød - hvilket i global forstand betyder økonomiske aftaler, som vil sikre
enhver nation et sundt, fredeligt liv for dens indbyggere - overalt i verden.
Den fjerde er frihed for frygt - som i global forstand betyder en verdensomspændende nedrustning til
et sådant stadium og på en så gennemgribende måde, at ingen nation vil have mulighed for at begå
en handling af fysisk aggression mod nogen nabo - nogetsteds i verden.
Franklin D. Roosevelt
9. Hvordan vokser netværket: a) I kvantitet? b) I kvalitet?
a. Det er enhver Triangel-medarbejders ansvar at gøre andre af god vilje interesserede og at danne
nye Triangler for at styrke og udvide netværket.
b. Triangel-netværkets magnetiske og lysende kraft afhænger af hver enkelt Triangels åndelige bidrag
til helheden, og den enkelte Triangels bidrag afhænger af hver enkelt Triangel-medarbejders daglige
indsats.
Netværket af lys og god vilje omslutter hele verden. Hver enkelt Triangelmedarbejder er et levende punkt af
lys i dette netværk. Han står derfor i åndelig og magnetisk forbindelse med enhver anden Triangelmedarbejder,
og når han erkender dette grundlæggende faktum, ved han, at han er en del af en
verdensomspændende gruppe, der har viet sig til tjeneste for menneskeheden.
Åndelige kræfter virker gennem den menneskelige familie, hvad enten vi erkender dem eller ej, men hvis vi
skal spille vor rolle som åndelige medarbejdere, er det væsentligt, at vi erkender disse åndelige kræfter som
virkelige og lærer at kontrollere dem ved vor tankes kraft. Det er derfor af stor betydning for det fremtidige
arbejde, at ethvert Triangel-medlem helt klart forstår betydningen af Triangel-arbejdet.
Vi kommer helt naturligt til spørgsmålet om, hvordan netværket af Triangler vokser i omfang og kvalitet. Et
enkelt menneske som en enhed blandt mange tusinde spredt over hele verden kan godt være en sand
deltager i en stor verdensomspændende indsats, men det fællesskab, som han skaber ved den
arbejdsmetode, som vi benytter, sætter ham i en speciel forbindelse med to andre mennesker. Det er denne
forbindelse, som, når den bruges bevidst dag efter dag, skaber et strålende brændpunkt af lys og et
kraftcenter af god vilje, som langt overstiger det, der kunne opnås af de samme tre mennesker, hvis de hver
især arbejdede alene.
Det er derfor indlysende, at udbredelsen af netværket af lys og god vilje over hele verden afhænger af, om
nye Triangler dannes. Det betyder, at det enkelte Triangel-medlem i sin daglige kontakt med andre helt
naturligt bliver opmærksom på en lignende holdning og muligheden for samarbejde med to andre
mennesker, som med glæde ville være med, hvis de havde kendskab til hans egne gode erfaringer med
Triangler. Triangler dannes over hele verden naturligt og spontant og absolut ikke ved sekterisk propaganda
eller organiserede kampagner for medlemmer.
Når et menneske går med i en Triangel, fordi han eller hun ikke vil skuffe en ven, har det ingen vægt, og i
stedet for at styrke arbejdet, opstår der et svagt punkt i netværket. Netværket vokser i omfang ved dannelsen
af nye Triangler af mennesker, der er virkelig interesserede i åndelig fremgang, og som med glæde påtager
sig det daglige arbejde, der er nødvendigt. At øge netværket er derfor ikke en pligt og en opgave. Det er et
spontant udtryk for, at vi selv vurderer arbejdet højt og ønsker at udvikle netværket til endnu større tjeneste i
verden. Triangler, der er dannet på denne måde, har den grundlæggende kvalitet, som er nødvendig for
sandt åndeligt arbejde. Denne kvalitet opbygges og støttes af hver enkelt Triangel, for når tre mennesker
arbejder på denne måde, vil virkningen uundgåeligt øges.
Den åndelige kraft, som strømmer gennem hele netværket, virker uafbrudt. Den stopper ikke eller begynder
på ny, når de individuelle Triangler rundt omkring gør deres daglige arbejde. Den er en konstant flydende
strøm af stærk energi af god vilje og lysende substans. Når en Triangel er dannet, oprigtigt og intelligent, og
begynder at virke, bliver hele processen forøget og vitaliseret. Enhver anden Triangel i verden bliver styrket
og hjulpet, og hele hensigten med Triangler fremmes.
10. Hvordan opretholdes en Triangel?
Triangel-medarbejderne holder kontakt med hinanden pr. brev eller personligt, hvor det er muligt, for at sikre
sig, at deres Triangel opretholdes som en fungerende enhed inden for netværket.
Som vi alle ved, skabes og vedligeholdes styrken og værdien af Triangel-netværket ved det arbejde, som
hvert enkelt Triangel-medlem udfører. Det er vor indsats, som gør det virkeligt. Med mange tusinde af os i
virksomhed over hele verden bliver vort arbejde for at hjælpe mennesker overalt stærkt og effektivt.
Det betydningsfulde kendetegn for arbejdet er dets triangulære grundlag. Vi arbejder i grupper på tre. Når
disse triangulære grupper virker korrekt, bliver hver af dem et center af lys i det verdensomspændende
netværk af lys og god vilje. Det vil derfor være nyttigt endnu engang at tænke over, hvordan disse
brændpunkter af lysenergi fungerer.
Trianglerne, i hvilke vi arbejder, må være virkelige Triangler, der arbejder som en enhed. Hvert Triangelmedlem
må være i kontakt med de to andre medlemmer og være bevidst om deres arbejde sammen med
ham. Når et Triangel-medlem forsømmer sin pligt, påvirker han de to andre. Det, der betyder noget, er
arbejdet i Trianglen, tre menneskers fælles støttende arbejde.
Denne Triangel-virksomhed og det netværk, den skaber, er klart, stærkt, mentalt arbejde. Dagligt forbinder vi
os i tanken med de to andre medlemmer i vor Triangel, idet vi erkender overensstemmelsen i vor hensigt.
Enhver tilsluttet Triangel bliver et strålende lyscenter, og hver enkelt af os bliver »borte i dette lys«. Trianglen
fungerer da som et lyscenter i netværket.
11. Hvem kan blive medlem?
Alle intelligente mennesker af god vilje overalt i verden uden hensyn til race, tro, kaste eller farve er der brug
for i Triangel-netværkets tjeneste.
Menneskehedens håb ligger i enhver af os, i det liv, vi fører, og i måden, vi omgås andre på. Vort problem og
menneskehedens problem er spørgsmålet om relationer - relationer til tanker og ideer, ting og især til andre
mennesker. Når vi løser vore relationers problem, løser vi vort problem.
I vor begrænsede hverdagsverden synes vor andel i større menneskelige begivenheder at være ubetydelig,
indtil vi ser mening og mulighed i den måde, hvorpå vi forbinder os med vor egen verden. Forbindelser, som
er rigtigt motiverede, sunde og klare, og som breder sig ud i lys og god vilje for at omfatte alle verdens racer,
grupper og nationer, giver den menneskelige familie en ny vision. De stimulerer muligheden for et samfund
af mennesker, som lever sammen i godt fællesskab, forenet inden for de mange divergerende tanker og
måder at leve på.
I den moderne verdens forvirring og indviklede tilstande er netværket af lys og god vilje fast forankret i
menneskehedens bevidsthed. Det er et netværk af mennesker af god vilje, af alle racer og trosretninger,
forenet i Triangler i det godes tjeneste. De, som er med i Triangelarbejdet er det på grund af deres
sensitivitet over for verdens tilstand og menneskehedens nød. I en større forståelse af livets hensigt og i en
forenet god vilje blandt Jordens folk ses grundlaget for det nye verdenssamfund.
12. Er Triangler en religiøs bevægelse?
Triangler er ikke forbundet med eller begrænset til en af de store verdensreligioner. Triangler er et universelt
åndeligt projekt, som i praksis omfatter mennesker af alle trosretninger. Hvis vi læser dette spørgsmål og
svaret omhyggeligt, ser vi, at der skelnes mellem, hvad der er »religiøst«, og hvad der er »åndeligt«.
Triangler er ikke en religiøs bevægelse, men de er et åndeligt projekt. Som sådan indgår de i alle religiøse
retninger. »Ånd« er selve essensen af Guds guddommelige liv. »Religion« er den menneskeskabte form til at
omfatte og udtrykke den med.
Triangel-medarbejderne lever og virker alle steder i verden og udgør en naturlig del af deres eget nationale
og racemæssige mønster. De tilbeder den ene Gud under det navn, som de er fortrolige med. Arbejdets
rigdom og effektivitet ligger i rækkevidden af det verdensomspændende medlemsskab. Det omfatter alle, og
alle mennesker nås og berøres gennem netværket.
I Trianglerne har vi derfor et redskab til at skabe menneskelig enhed og de rette relationer til de åndelige og
materielle verdener, et redskab til at sætte lys og god vilje i cirkulation og til at genoprette planen.
»Alt arbejde er åndeligt, når det er rigtigt motiveret«. De åndelige kræfter for det gode arbejder i det stille
gennem æterne, over alle grænser, og uanset alle hindringer. I denne proces har vi som Triangelmedarbejdere
af alle trosretninger taget vor plads, og dér tjener vi planen.
Hvordan dannes en triangel
Spørgsmål som: »Hvordan dannes en Triangel?« og: »Hvilken måde er den bedste til at introducere
netværket af lys og god vilje for mennesker?« bliver ofte stillet.
Mange mennesker har gjort den erfaring at en Triangel »dannes af sig selv« uden synlig indsats eller
anstrengelse eller planlægning, næsten som om den allerede »eksisterede«, før dens medlemmer mødtes
eller blev enige om at arbejde sammen. Men lige så mange andre har med besvær søgt i lang tid uden held.
Hvad kan de gøre, når de står over for en øjensynlig mangel på mulige medarbejdere?
Mental forberedelse
Behovet for den rette mentale forberedelse i en sådan situation bliver ofte glemt. Vellykket Triangel-arbejde
forudsætter en vis »ligesindethed«. Vi må være i stand til at »stille ind« på Triangel-bølgelængden. Der
findes ganske givet ingen bedre måde at finde medarbejdere på, end at vi selv først bliver en »mental
sendeenhed«, som sender ideen om Triangler og behovet for medarbejdere ud til vore mentale omgivelser.
Samtidig bør vi øge vor forståelse ved at læse og tænke således, at vor bevidsthed bliver præget og
gennemtrængt af »Triangel-essens«. Hvordan skal vi ellers kunne skabe den attraktive magnetisme, som vil
vække genklang, når den rette medarbejder dukker op?
Forbindelsen med netværket
Vi kan samtidig begynde på, dagligt at skabe en mental forbindelse med netværket af lys og god vilje, idet vi
anvender Den store invokation og handler som om den ventede Triangel allerede eksisterede. Vi
visualiserer derved de to andre lyspunkter i sikker forventning om, at i rette tid vil de rette mennesker dukke
op for at realisere dem.
Denne daglige forbindelse med netværket tjener også til at fylde vort bevidsthedsområde og vore mentale
omgivelser med magnetisk kraft, der øger tiltrækningskraften af den Triangel-»tankeform«, som vi opbygger.
Den rette ydre handling
Den rette indre forberedelse må følges af den rette ydre handling. Det er ikke vanskeligt i dag at tale med
mennesker om bøn og meditation. Mennesker af god vilje er ivrige efter at finde måder, hvorpå de kan tjene
deres medmennesker. De ved instinktivt, at menneskeheden trænger til lys og god vilje, og de behøver ikke
først at overbevises om, at tankens kraft kan anvendes i konstruktiv tjeneste.
Alligevel er vi alt for ofte tilbageholdende og tøvende. Vi har skjulte hæmninger, der hindrer os i at tale så
åbent og helhjertet, som vi kunne. Dette smitter af på andre og er en af de hindringer, som må overvindes,
hvis vi skal kunne tiltrække nye medlemmer til Triangel-arbejdet.
En anden vanskelighed, som ofte erfares, ses i reaktionen: »Hvorfor bør jeg tilslutte mig en gruppe? Er det
ikke lige så effektivt, hvis jeg beder og bruger Den store invokation på egen hånd?« Menneskeheden er nået
langt, for den erkender sin indre subjektive enhed, og når mennesker beder til Gud, uanset hvornår eller
hvor, er de derfor forbundet med hele den menneskelige families altid tilstedeværende higen efter og
påkaldelse af guddommen.
Alligevel er individuel bøn hverken så effektiv eller så åndeligt nyttig som bevidst gruppeinvokation. Vi må
understrege, at den nye tidsalders videnskab om gruppeinvokation er et vitalt kendetegn i det daglige
Triangel-arbejde.
Netværket
Afsluttende kan vi pege på to fuldstændigt enestående karakteristiske kendetegn ved Trianglerne. Disse er
selve Trianglens eksistens og netværkets eksistens. Uden kanaler ind i dagligdagens verden er ånden
ude af stand til at påvirke menneskelige anliggender. Netværket dannet af mange tusinde
sammenhængende Triangler er først og fremmest en verdensomspændende gruppekanal, gennem hvilken
åndelig energi strømmer ind i den menneskelige bevidsthed. Netværket er også et kommunikationssystem.
Al energi behøver en form for formidlende redskab, hvorigennem den kan strømme og bringe sin kraft i
funktion. Triangel-netværket sikrer, at lys og god vilje, påkaldt af hver enkelt Triangel, kan cirkulere ud over
hele Jorden og derfor få verdensomspændende indflydelse.
Trianglen
Triangulære mønstre er af universel og grundlæggende natur. Videnskaben er kategorisk på dette punkt, og
religioner lærer den sandhed, at en treenighed findes i hjertet på enhver levende form. Triangler er i
virkeligheden en yderst enkel åndelig tjeneste, der har forbindelse med såvel de religiøse som de
videnskabelige tilnærmelser til livet. Triangler kan også iagttages i almindelige menneskelige relationer, for
tre er det mindste antal, der kan danne en gruppe, og den triangulære forbindelse er den grundlæggende
enhed og kerne i alt gruppearbejde.
Når vi taler om Triangler, kan vi derfor pege på, at netværket er forankret i en universel virkelighed, og at
enhver, som deltager i Triangler, identificerer sig med et af planetens fundamentale livsmønstre. Det vil
måske ikke altid lykkes for os at vække interesse. Men når vi arbejder med opgaven at udvide netværket,
styrker vi en åben kanal, hvorigennem åndelige energier strømmer ned, og opbygger et mere omfattende
universelt system for overførsel og udbredelse af lys og god vilje Jorden rundt.
Yderligere forslag til at danne og opretholde Triangler
1. Forstå først af alt, at arbejdet ikke kan lykkes for dig, hvis ikke du er dybt og ikke kun overfladisk
interesseret.
2. Forstå dernæst, at mange af dine venner er oprigtigt ivrige efter at hjælpe nu i denne verdenskrisens
tid, og at de tror på guddommelig ledelse, selv om de ikke har diskuteret dette med dig.
3. Begynd at tale om planen for dette netværk af lys og god vilje uden at presse folk til at tilslutte sig.
Tal om det enestående ved ideen (for den er enestående), idet du nævner den kendsgerning, at
sådanne Triangler nu eksisterer over hele verden. Tal om deres stadige vækst gennem mange år og
om, hvor enkelt dette arbejde er - blot nogle få minutters meditation hver dag samt en levemåde
baseret på oplyst god vilje. Lad derefter ideen ligge og spire.
4. Når du føler, at virkelig interesse er blevet vakt, bed da de interesserede om at slutte sig til dig for at
danne en Triangel, og begynd så at benytte fremgangsmåden for arbejdet inden for netværket af lys
og god vilje.
5. Det er ikke nødvendigt for medlemmerne af din Triangel at bo på samme sted som du selv. Det ville
naturligvis være gavnligt, hvis Triangel-medlemmer kunne mødes nu og da for samarbejde og
samtale, men det er ikke væsentligt. Triangel-medlemmer må føle sig fri til at udføre det fornødne
arbejde, både med hensyn til tid og arbejdsmåde.
6. Hold kontakt med medlemmerne i din Triangel. Da det er dig, der har dannet en ny Triangel, er det
dit ansvar at holde interessen levende hos dine to venner, indtil de er fast etableret i arbejdets rytme.
Fortsæt med at holde kontakten ved lige, og forsøg at styrke og vitalisere det arbejde, I udfører
sammen inden for Triangel-netværket.
7. Hvert medlem i din Triangel bør opmuntres til at danne andre Triangler, og det er du ansvarlig for.
Prøv at gøre dem opmærksomme på opgaven og gør, hvad du kan for at give dem hjælp og
inspiration i deres bestræbelser. Det er kun på denne måde, at arbejdet kan vokse og udbredes, som
det bør.
8. Som et resultat af jeres subjektive arbejde inden for netværket af lys og god vilje skulle det blive
stadig lettere for dig og medlemmerne af din Triangel at tale om - i jeres virkefelt og i jeres
omgivelser - den praktiske værdi og virkningen af lyset, kærligheden og den gode vilje, påkaldt ved
det daglige Triangel-arbejde. Det personlige eksempel på et liv levet på rette måde i forhold til andre
er inspirerende og smittende.
Hvordan udføres arbejdet
Triangel-arbejdet er meget enkelt. Det behøver kun at tage nogle få minutter hver dag, og med lidt øvelse
kan det udføres næsten hvor som helst og når som helst. Mens medarbejderne for sig selv må opdage de
arbejdsmetoder, der passer dem bedst, er der visse grundlæggende principper, som alle kan følge.
Nedenstående forslag skitserer kort en fremgangsmåde, som særligt er beregnet på at hjælpe nye
medlemmer.
1. Arbejdssted. Det er altid at foretrække at vælge et sted, hvor du kan være i ro og uforstyrret i fem
minutter. Sid afslappet, men rank, med lukkede øjne. Skyd hverdagens tanker og følelser til side og
fokusér på opgaven at tjene menneskeheden gennem Trianglerne. Med lidt øvelse kan dette gøres
næsten øjeblikkeligt, omtrent som om radioen bliver indstillet på en speciel bølgelængde - i dette
tilfælde på netværkets.
2. Stå mentalt i forbindelse med hvert enkelt medlem af din eller dine Triangler, fra det højeste punkt
du kan nå i din bevidsthed, og »se« hver Triangel som en enhed »med sindets øje«. Visualisering er
en stor skabende kraft. For nogle er det let at skabe et mentalt billede. Andre opbygger ved
imagination, ved mentalt at gentage deres medarbejderes navne, eller ved ganske enkelt at tænke
på hver Triangel. Nogle kombinerer flere metoder. I henhold til princippet, at energi følger tanke, kan
vi være overbevist om, at mens vi tænker på dem, bliver forbindelsesledet skabt og holdt vitalt
levende ved dette daglige arbejde.
3. Et strålende, levende netværk af Triangler er blevet opbygget hele planeten rundt som et resultat
af Triangel-medlemmernes daglige arbejde. Visualisér de Triangler, som du arbejder i, som en vigtig
del af det verdensomspændende Triangel-netværk.
4. Visualisér lys og god vilje, der strømmer ind i hvert af de tre punkter i din Triangel (eller Triangler),
cirkulerer rundt i Trianglen fra punkt til punkt og strømmer ud gennem netværket ind i hjerter og sind
hos mennesker overalt. Sjælen eller kristusprincippet findes som et centralt punkt inden for enhver
Triangel, og mange mennesker visualiserer dette centrale punkt som kilden til lyset og den gode
vilje, som bruges i dette arbejde. Vær bevidst om, at idet lys og god vilje udbredes, forøges hele
netværkets stråleglans. Den deraf følgende udstråling har en uundgåelig konstruktiv og lægende
virkning, som løfter og omdanner menneskelig bevidsthed og skaber rette menneskelige relationer.
5. Fremsig Den store invokation, højt eller i dit stille sind, efter valg eller omstændigheder. Når du
fremsiger hver strofe, så forestil dig, at netværket virker som et forbindelsesled mellem den åndelige
virkelighed og menneskeheden og som en kanal, hvorigennem lys, kærlighed og guddommelig
hensigt strømmer ind i menneskers verden.
6. Sammendrag af fremgangsmåden:
• Forbind dig mentalt med medlemmerne af din Triangel (eller Triangler).
• Visualisér din Triangel (eller Triangler) som en del af det verdensomspændende netværk.
• Visualisér, at lys og god vilje strømmer fra punkt til punkt i din Triangel (eller Triangler) og
gennem netværket ind i den store menneskelige bevidsthed.
• Anvend Den store invokation, der sikrer den varige strøm af åndelig energi.
Nogle tilføjelser
1. Det er ikke nødvendigt for medlemmerne at synkronisere det tidspunkt, på hvilket de hver dag
udfører Triangel-arbejdet og i virkeligheden er dette heller ikke muligt, når medlemmerne bor
forskellige steder i verden. Når først Trianglens led er opbygget i mental substans, kan de »bringes til
live«, når et hvilket som helst medlem udfører arbejdet. Den sande synkronisering ligger i hensigten
og intentionerne hos dem, der udfører arbejdet, ikke i spørgsmålet om tid.
2. Antal Triangler. Nogle mennesker deltager i flere Triangler, og det er de velkomne til. Der er
imidlertid en praktisk begrænsning vedrørende det antal Triangler, som en enkelt person kan arbejde
effektivt i. Det spørgsmål opstår: Hvor mange Triangler er du i stand til at visualisere og holde klart i
dit sind på samme tid? Vi anbefaler derfor, at medlemmerne enten begrænser antallet af Triangler,
som de arbejder med i, således at hver enkelt kan være en vitalt fungerende enhed, eller at de
benytter tilstrækkelig ekstra tid til denne verdenstjeneste for at sikre, at enhver Triangel-enhed er fast
opbygget og bliver regelmæssigt vitaliseret.
3. Hvis noget medlem af din Triangel (eller Triangler) indstiller arbejdet som følge af svindende
interesse, dødsfald eller af nogen som helst anden grund, giv da besked der, hvor din Triangel er
registreret. I sådanne tilfælde håber vi, at der snarest findes en ny medarbejder. Skønt Triangelmedlemmer
nu og da ønsker at fortsætte med en Triangel, som rent bogstaveligt er ufuldstændig
gennem et medlems død, fraråder vi denne praksis. Netværket af lys og god vilje er forankret i
æterisk substans. Dette kræver forankring på det fysiske plan ved alle Trianglens tre punkter.
Bøn - meditation - invokation
»Vi får altid - i tid og rum - hvad vi påkalder, og kendskab til dette faktum, brugt videnskabeligt,
vil være en af de store frigørende kræfter for menneskeheden«.
Skønt vi kun forstår lidt af det, skaber enhver form for menneskelig meditation eller koncentreret tanke helt
afgjort det, som ønskes. Alt hvad der ses, ejes, benyttes og kendes i de fysiske, emotionelle og mentale
verdener, er et resultat af følgende syv trin af skabende, meditativt arbejde.
1. Begær: Dette fører til opnåelse af det, som det mindre udviklede menneske ønsker, og omfatter
former for begær, der kendetegner de laveste typer af menneskelige væsener, og alle
mellemliggende former for begær helt op til og inklusive mystikerens aspiration.
2. Bøn: Dette er det trin, hvor aspiranten, mystikeren eller det åndeligt orienterede menneske blander
det personlige begær med higen efter sjælsforbindelse og -kontakt; han opdager gennem bønnens
beviste effektivitet mere subtile kræfter og realiteten af livets essentielle dualisme; han ser, at han
selv er både et lavere selv og et højere selv.
3. Mental refleksion eller koncentreret tænkning: Dette skaber med tiden integration og virkelig
personlighedsfuldbyrdelse, som til sidst fører til kontrolleret refleksion og videnskabelig eller
koncentreret tanke; denne type af tænkning har skabt alle de kreative undere i vor moderne
civilisation, og den kulminerer i den koncentration, der opnås i okkult meditation. Denne meditation
tilvejebringer til slut reorienteringen af personligheden og sjælsfusion.
4. Direkte meditation: Dette er en fokuseret, koncentreret, mental indstilling og fikseret refleksion; af
natur er den skabende, for den skaber det »nye menneske i Kristus« eller frembringer den
sjælsintegrerede personlighed; denne personlighed går da videre med at nyskabe sit miljø og
bevidst at samarbejde i Hierarkiets skabende arbejde.
5. Tilbedelse: Dette er menneskehedens forenede anerkendelse og deraf følgende refleksion over
eksistensen af guddommelig transcendens og guddommelig immanens. Den er fulgt op af
verdensreligionerne, og den skabte vejen, som fører tilbage til det guddommelige livs center eller
kilde, som verdens religioner og menneskets hjerte i lige høj grad bærer vidnesbyrd om.
6. Invokation og evokation: Denne form for åndelig, dynamisk meditation er hovedsagelig i hænderne
på den subjektive gruppe kendt som den nye gruppe af verdenstjenere og mennesker af god vilje i
alle lande. Disse vil i almindelighed være ukendte for hinanden, men de stræber kreativt og tænker
skabende på en højnelse af menneskeheden; de arbejder ivrigt på skabelsen af en ny verdensorden
og for en manifestation af en mere udpræget åndelig civilisation.
7. Hierarkisk meditation: Denne er baseret på evokationen af menneskelig reaktion på højere
åndelige værdier. Den tilsigter at skabe de betingelser, hvorunder disse nye værdier kan blomstre i
harmoni med den guddommelige plan. Den fokuserer på det umiddelbare aspekt af vejen, som
menneskeheden er nødt til at gå. Dens hensigt er at lede menneskers begær, aspirationer,
refleksioner og koncentrerede meditation hen imod skabende aktivitet, uanset deres særlige trin i
udviklingen, således at en mægtig, sammenhængende og uovervindelig bevægelse bliver skabt,
som må og vil resultere i skabelsen af den nye himmel og den nye jord. Dette er én måde at
udtrykke betydningen af Guds riges komme på Jorden og skabelsen af en ny orden og livsform
Fokuseret hensigt, koncentreret meditation, visualisering og styret invokation (der fremkalder evokation og
fører til resultater) er skabelsens vigtigste processer på alle niveauer og for alle væsener. Bøn, fokuseret
begær, meditation og fokuseret hensigt er de gradvise, på hinanden følgende lektier, som menneskeheden
må lære. Tilbedelse eller anerkendelse af guddommelig transcendens og guddommelig immanens ligger til
grund for al masseerkendelse af åndelig kraft. På denne måde trænger planetens meditation ind i det, som
ligger hinsides planeten, sammensmeltes og blandes i solar forstand med Hans stemme, som har kaldt alt til
live, og med Hans vilje, som fører alle former af Hans livsfylde hen imod den fuldkommenhed, som Han stiler
mod, og på denne måde fremmes de store forløsningsprocesser.
Tankens love
Sindet er det stærkeste skabende instrument, som mennesket har til rådighed. Mange bøger er skrevet om
mental kraft og tankens love, og det er ikke muligt i dette hefte at gøre mere end at præsentere visse
hovedideer som grundlag for yderligere tanke og refleksion. Vi håber, at disse vil vise sig nyttige både for
Triangel-medarbejdere ved opbygningen af netværket af lys og god vilje og for alle, som søger at bruge
sindet som et redskab for tjeneste.
Tænkeren
Tænkeren er sjælen, »tankens søn«, det essentielle ego eller individualiteten som bruger tænkeevnen som
et redskab for tanken. Tænkeren er »mennesket skabt i Guds billede«.
Sindet
Der er to hovedinddelinger af sindet og tankens trin. For det første: Den konkrete eller analytiske
tænkeevne, som vi alle er fortrolige med, og som vi bruger til at tolke og organisere den information om
hverdagens verden, der kommer til os gennem de fem sanser.
Og for det andet: Den abstrakte eller synteseskabende tænkeevne, som beskæftiger sig med symboler,
principper og værdier, og som er det redskab, som tænkeren bruger til at kontakte den åndelige verden med.
Relativt set er ideer abstrakte og tanker konkrete, og en af den konkrete tænkeevnes funktioner er at
omskabe ideer til tankeformer og aktivitet, som kan komme til udtryk i den håndgribelige daglige verden.
Ideernes oprindelse
Store skabende ideer har deres oprindelse i åndens verden hinsides tænkeevnen. Ved at løfte tænkeevnen
til et tankens højdepunkt kan tænkeren kontakte ur-ideerne, som er kilden til al menneskelig inspiration og
evolutionær udvikling.
Tankens renhed
Tænkeevnen kan bruges til det gode eller til det onde, til at opbygge eller til at ødelægge. Udsagnet: »Som
et menneske tænker i sit hjerte, sådan er han« betyder, at vi bliver det, som vi tænker. Vi former os selv og
skaber vore omgivelser i vor tankes billede. Renhed i tanke og motiv er den første lov for en konstruktiv og
sund tænkning.
Energi følger tanke
Energi strømmer automatisk ind i en hvilken som helst idé, plan eller aktivitet, som vi støtter med vedvarende
tanke og opmærksomhed. Koncentreret tanke udvikler mental energi. Når tanken trækkes tilbage, ophører
den livgivende impuls.
Tankens kraft
En idés temporale kraft afhænger af dens appel til den almene tænkning og den grad af mental kraft eller
begær, der står bag den. Dens åndelige kraft og vedvarende appel afhænger af den nøjagtighed, klarhed og
sandhed, hvormed tanken reflekterer sin guddommelige arketype. Der findes ikke noget stærkere end »en
idé, hvis tid er kommet«.
Skabende arbejde - visualisering
Visualisering er det primære middel, hvormed sindet skaber. Visualisering opbygger et billede »i sindets
øje«. Billedet er ikke imaginært. Det eksisterer virkelig i mental substans på det mentale plan og vedvarer i
overensstemmelse med styrken og varigheden af skaberens tanke. Det er ved hjælp af visualisering, at et
menneske fortolker de åndelige verdeners ideer og vision til mentale begreber og handlingsplaner på det
fysiske plan. Visualisering kan være både abstrakt (ideer, energikvaliteter og symboler) og konkret og
således beskæftige sig med emner, der er mere kendte i sansernes verden.
Lyd og ordet
Sindet anvender også ord som bærere af tanke og skabelse. Sproget giver ideerne form og organiserer
mental substans til tankeformer. Enhver form i naturen vibrerer på en eller anden tone, toneart eller akkord,
og tankeformer er ingen undtagelse. Når den rigtige grundtone anslås mentalt, bliver tankeformer
magnetiske og får skabende kraft. Dette er en af hemmelighederne ved bønnens og invokationens magt.
Den skabende anvendelse af tankeenergi
Den kloge og sikre brug af tankeenergi i tjeneste er for de fleste mennesker ikke en automatisk proces. Den
kræver indsats og disciplin og forståelse af de principper, som den skabende brug af tænkeevnen kan
baseres på. De følgende punkter viser nogle af grundtrækkene i denne sindets mentale videnskab.
1. Tanken er skabende, idet den opbygger ved hjælp af formulering, udvikling og afklaring af ideer.
Den er kommunikativ, da tænkeevnen projicerer tankeformen til dens bestemmelsessted.
2. Skabende tankeopbygning kræver en følelsesmæssigt rolig og stabil bevidsthed, et sind, som kan
fastholde fokus og koncentration på en idé eller et tema uden afbrydelse eller distraktion, og fysiske
forhold, som muliggør opnåelse af begge dele.
3. Renhed i motiv er påkrævet for dette arbejde. Dette er ikke et spørgsmål om fuldkommenhed, men
formålet med at gøre arbejdet må være upersonlig, uselvisk tjeneste til bedste for og højnelse af hele
den menneskelige familie.
4. Tanken må være forenet med hjertet i skabende åndelig tjeneste. Kristus sagde: »Som et menneske
tænker i sit hjerte, således er han«, og hvis tænkeren arbejder, uden at hjertet er åbent for
kærlighedens strøm, vil hans tanke mangle den nødvendige magnetisme til at nå målet.
5. Der er mange måder at gennemtænke et emne på for at afklare og udvikle det. Men man bør
anstrenge sig for at trænge bag om ydre skin og søge efter mening, betydning og sammenhæng
med andre ideer eller tankeretninger, og se efter årsager, ikke på virkninger. Forsøget på at gøre
dette vil lede tænkeren til at reflektere over det, som ikke hører formernes verden til, og dette kan
føre til kontemplation, som er kilden til inspiration og illumination.
6. Tænkeren bør på et vist trin løfte sin bevidsthed til sjælen - kristusbevidstheden i mennesket - og
idet han reflekterer sjælens lys forbinde sig i tanken med det åndelige Hierarki, planens vogtere. På
denne måde vil han hjælpe med at opbygge forbindelsen mellem Guds sind og menneskets sind, og
via denne kanal kan planen hjælpes til at nedfældes i den menneskelige bevidsthed. Han kan også
påkalde strømmen af lys og kærlighed og viljen til det gode via denne kanal ind i menneskers hjerte
og sind.
7. Tænkeren bør forstå, at han faktisk vil være en del af en subjektivt forenet verdensgruppe af
tænkere i et hvilket som helst skabende tjenende arbejde, som han måtte påtage sig med
tankeenergi. Han vil bidrage til at trække på et gruppe-»tankereservoir«. Ved bevidst at forbinde sig
med denne gruppe, mens han arbejder med tankeenergi, vil han øge værdien af sit eget og andres
bidrag.
8. Tankeformer bør opbygges med lige så megen omhu og nøjagtighed, som der anvendes, når der
bygges et hus. Ligesom en arkitekt må tage hensyn til plan, materialer, beliggenhed, telefon- og
elinstallationer, opvarmning og sanitetsarbejde og afpasse dem alle til et hus, der er smukt, praktisk,
økonomisk og godt at bo i, således må den, der arbejder skabende med tanken, tage hensyn til de
tilsvarende faktorer i det, han vil skabe mentalt. Ligesom der er millioner af dårligt planlagte og
dårligt byggede huse i verden, således er der millioner af dårligt gennemtænkte og relativt nytteløse
tankeformer. I denne proces med at opbygge tankeformer er visualisering den vigtigste mentale
teknik.
Reglerne for skabende brug af tankeenergi er de samme som for meditation, men dette bør her forstås i en
mere omfattende betydning. Videnskabsmanden, som arbejder i sit laboratorium for at afsløre naturens love,
udøver en slags meditation. Omhyggelig planlægning for at hjælpe nødlidende er meditation. Afklaring af
filosofiske begreber og formulering af filosofiske principper er meditation. Brug af tankens kraft på
regeringsproblemer og på internationale forhold er meditation. På alle disse områder benyttes de samme
tankeprocesser. Der er forskel på emnerne og på det, der lægges vægt på, men processen er den samme.
Når som helst motivet til dette arbejde er alles velfærd, og når som helst det gennemføres med uselvisk
formål, kan et sådant arbejde betragtes som værende inspireret af planens impulser.
Guddommelig energi må påvirke menneskenes tanker, som - i deres samlede effekt - er det eneste
instrument, som Guds viljes energi kan komme til udtryk gennem. Menneskets plads i den kosmiske plan
bliver mere vital og åbenbar, når det erkendes, at et af menneskenes hovedansvarsområder er at styre
energistrømme fra det mentale plan og at skabe det, som ønskes ifølge Guds hensigt med skabelsen. Som
helhed gennemgår menneskene en evolutionær udvikling, for at de kan blive samvittighedsfulde skabere i
materien. Dette indebærer en erkendelse af det arketypiske plan, en bevidst proces af villet skabelse,
således at mennesket samarbejder med idealet, arbejder under loven og frembringer, hvad der er på linje
med planen.
Hvordan man visualiserer
Et af de mest almindelige spørgsmål, som nye triangel-medarbejdere stiller, er: »Hvordan visualiserer man
en Triangel?« Hovedproblemet er, at de, der påtager sig dette arbejde for første gang, prøver at bruge den
tredimensionelle hjerne til at visualisere en firdimensional virkelighed. Og selv når vi virkelig har en klar
opfattelse af sindets natur og dets love, må den aktuelle arbejdsmetode i vidt omfang blive et spørgsmål om,
hvad den enkelte foretrækker. Hvad vi derfor vil gøre, er at angive nogle af grundprincipperne og overlade til
Triangel-medarbejderne at udforme den teknik, der passer bedst for dem.
Der er to slags visualisering: objektiv og subjektiv, konkret og abstrakt. I førstnævnte tilfælde visualiserer
eller »ser« vi med »sindets øje« de virkninger, vi ønsker at skabe i tredimensional forstand, som fx et globalt
netværk af triangler, lyslinjer osv.; vi kan skabe eller forestille os disse billeder efter ønske. - I sidstnævnte
tilfælde visualiserer vi med den højere overensstemmelse til sindets øje, som opfatter kvalitet, mening og
betydning; med andre ord er det, vi skaber, ikke blot »konkret«, men afbalanceret ved indbygningen af
»kvalitet«.
Med lidt udholdenhed er det forholdsvis let at »se« noget, som allerede er os bekendt med hensyn til form,
farve eller lyd, og at forandre formen i overensstemmelse med vor hensigt. Det er imidlertid vanskeligere at
visualisere forskellige kvaliteter som fx altomfattende kærlighed, formål og vilje og at lede disse abstrakte
uhåndgribelige begreber ind i formens verden, hvor de kan indgydes i og påvirke den menneskelige
bevidsthed og skabe en tilsigtet virkning.
I vort Triangel-arbejde bør vi være i stand til at bruge begge typer visualisering - konkret og abstrakt. Vi er
ved at opbygge et netværk. Dette er en form i æterisk substans, et lysnet i et triangulært mønster, som
omslutter Jorden og lader energi cirkulere. Vi visualiserer energistrømmen - som er abstrakt, uhåndgribelig,
og dog synlig for de åndelige sanser, som opfatter de levende kvaliteter såsom lys og kærlighed og kraft -
idet disse energier påkaldes og sendes rundt gennem Triangel-netværket og ind i hele menneskehedens
bevidsthed. Dette er lige så eksakt som en videnskabelig formel, et middel hvorved den guddommelige idé
eller plan kan udfolde sig og manifesteres i substans. Energi »følger og retter sig altid efter tanken«.
Vi opbygger og skaber derfor ved hjælp af visualisering af vore valgte former og ved vor sensitivitet over for
abstrakte principper, som vi har fået kontakt med og kendskab til via de subtile sanser. Det hele sættes i
gang ved styring af vor tanke og ved den skabende forestillingsevne, der responderer på hensigt og plan.
Således tjener vi den menneskelige evolution på alle bevidsthedsplan samtidig.
Tjeneste
Gruppetjeneste
»At kunne underordne personlige interesser, familiens eller en anden persons vel er et
almindeligt fænomen, for det menneskelige hjertes skønhed har manifesteret sig ned
gennem tiderne. At finde en sådan holdning i en gruppe mennesker og at se et sådant
synspunkt opretholdt i en ubrudt rytme og tilkendegivet spontant og naturligt - dette vil være
det store i den nye tidsalder.«
Grundlæggende for hele Triangel-virksomheden er forestillingen om uselvisk motiveret gruppehandling - en
aktivitet, der er bestemt til gavn for hele den menneskelige familie, idet den styrker de æteriske forbindelser,
der allerede eksisterer, og gør det muligt for Hierarkiet at knytte den forbindelse med menneskeheden, som
er nødvendig, hvis planen skal realiseres.
Det store netværk eksisterer allerede. Mennesker er forbundet med hinanden på æteriske plan, hvad enten
de erkender det eller ej. Men indtil de erkender det og samarbejder med dette faktum, forsinkes fremgangen
hen imod broderskab og rette menneskelige relationer. Triangel-arbejdet gør menneskene bevidst om deres
fundamentale samhørighed og gør den praktiske forbindelse mellem mennesker mere virkelig og vital og
giver erfaring om broderskab, den videnskabelige realitet, som ingen nok så ophøjet idealisme
tilnærmelsesvis kan give.
Vi anerkender Trianglen på tre personer som den grundlæggende tjenestegruppe, som i sig selv udfolder
kraft, men som er en enhed, der kan udvides, ved at en af de oprindelige tre eller alle tre slutter sig sammen
med andre, som forstår værdien af denne aktivitet og føjer nye lystriangler til netværket. Med hver ny
Triangel bliver netværket stærkere, og Hierarkiet har en mere effektiv kanal til at hjælpe menneskeheden
med at hjælpe sig selv og de lavere riger op ad evolutionsstigen.
At skaffe nye medlemmer til gruppen er én af måderne til at øge det enkelte medlems nytte for netværket.
Dette kan man gøre enten som initiativtager eller som punkt i en Triangel, startet af en anden.
En anden måde, hvorved den enkelte kan øge hele netværkets kraft, er at foretage et dybt, meditativt
studium af selve Den store invokation. For det at arbejde vedholdende med at lodde den indre betydning af
denne store bøn vil frigøre de kræfter, der kanaliseres af invokationen til brug i netværket. Større forståelse
betyder større effektivitet i håndteringen af de energier, der er til rådighed, og netværket bliver tilsvarende
mere vitalt og effektivt.
For nogle er der en tredje måde at tjene menneskeheden og netværket på. Ofte opdager Triangelmedarbejderen,
at han ved at spille sin rolle ikke blot føjer noget til netværket, men at han også ganske
utilsigtet selv modtager en øget stimulans og energi, som han kan anvende. Når det er tilfældet, og
omstændighederne tillader det, har han den yderligere mulighed, at han kan overføre denne energi til det
fysiske plan og således faktisk eksternalisere netværket. Hans tjeneste kan antage mange former, men
den vil altid være karakteriseret ved en ny sans for ansvarlighed over for hans medmennesker og fremme af
god vilje og rette menneskelige relationer. Det kan resultere i, at medlemmerne i en Triangel arbejder
sammen som en enhed i en eller anden form for tjenesteaktivitet, når det er muligt, eller det kan på grund af
omstændighederne være en individuel indsats, som gør hans nye indsigt tilgængelig i andre
gruppesammenhænge. Gruppernes muligheder for tjeneste er ubegrænsede.
I alle tilfælde vil netværket selv have gavn af det, når et Triangel-medlem gennem sin tjeneste har øget sin
egen evne til at kanalisere og håndtere energi. Hans øgede effektivitet tilføres den Triangel, som han
arbejder i, og netværket som helhed.
Tjenestens væsen
Hvad tillægger vi værdi, og hvad finder vi er vigtigt? Det er blevet sagt, at disciplen tjener planen, dem, som
planen tjener, og dem, som tjener planen, og i netop den rækkefølge. Det betyder, at vore lærere og
medaspiranter står i anden række i forhold til menneskeheden, og at menneskeheden er af mindre betydning
end selve den guddommelige plan. For menneskeheden er ikke det centrale punkt i den guddommelige plan,
som angår alle livsformer. Og alligevel har alle dele af det Ene Liv - menneskeheden, dyreriget, planteriget,
mineralriget og Hierarkiet - hver sin plads i planen, og helhedens vel må omfatte de enkelte deles vel, for alle
dele er indbyrdes afhængige.
Derfor må den, som i sandhed vil tjene, vedvarende søge og stræbe efter bedre forståelse af helheden og
planen, skønt han uundgåeligt må begrænse sine aktiviteter og sit tjenesteområde. Måske kunne Kristi
påbud om »først at søge Guds rige« gælde den elementære nødvendighed for at opnå en vis forståelse af
planen.
Hvad tillægger vi altså værdi? Hvad er faktisk det vigtigste i livet for os? Vi kan utvivlsomt blive enige om, at
materielle ting ikke er det vigtigste, selv om frihed for nød er en væsentlig rettighed. De fleste af os kan også
blive enige om, at formålet med menneskelivet mere er forbundet med bevidsthedsudvidelse, større
forståelse af og åbenhed for ånden, end med en voksende bankkonto og flere materielle goder.
Da det forholder sig sådan, er det så ikke paradoksalt, at så mange mennesker ikke føler, at de virkelig har
ydet nogen tjeneste, medmindre de har gjort noget håndgribeligt og lindret fysisk nød? Fysiske behov er så
åbenbare, så virkelige og ofte så presserende, at mennesker af god vilje automatisk reagerer på dem, og
denne automatiske reaktion viser succesen af den evolutionære proces og det menneskelige fremskridt. Vi
kan altså se resultaterne af denne tjeneste. Dette giver os tilfredsstillelse. Vi føler, at vi virkelig har gjort
noget af værdi, og det har vi også, når vi har lindret ægte fysisk nød. Lad os klart se i øjnene, at den fysiske
nød hos størstedelen af den menneskelige familie råber på vor opmærksomhed, og at den kun bliver
utilstrækkeligt afhjulpet. Den behøver at blive højere prioriteret, ikke lavere.
Samtidig er det en tragedie med alvorlige konsekvenser for fremtiden, at sindets, hjertets og det åndelige
behov hos menneskeheden ikke vækker den samme følelse af, at det haster, og den samme spontane
reaktion som fysisk nød. Behovet for vision, for god vilje og forståelse, for lys og en dybere erkendelse af,
hvad livet virkelig er, er af største vigtighed. Planen er i sit væsen lys og kærlighed og vilje til det gode, og
det er disse energier frem for alt andet, som i dag tiltrænges.
Alt dette fører tilbage til spørgsmålet om, hvad vi tillægger værdi. Mener vi i virkeligheden ikke noget med
det, når vi taler om uhåndgribelige behov og værdier og derefter bruger vor energi udelukkende på det
fysiske plan? Lader vi chancer til at fremhæve og demonstrere god vilje og kærlig forståelse og til at give
mennesker en ny vision og højere værdisæt gå uudnyttede forbi os, fordi der ikke er resultater at se? Svaret
er sandsynligvis »ja«, om end helt ubevidst.
Det er en banebrydende og vanskelig vej som betrædes af de mennesker, der vil tjene menneskeheden ved
at indføre de nyere ideer og de højere og uhåndgribelige værdier. Men den er uhyre vigtig, for det, der sker i
verden i dag, er ideernes udmøntning. Verden af i dag virker så forvirrende, netop fordi menneskeheden har
fået en ny vision og reagerer på nye ideer. Her ligger der et særlig frugtbart tjenesteområde for det enkelte
Triangel-medlem. Det er også et tjenesteområde for netværket som helhed, eftersom netværket bør tjene
som en »klangbund« og et »mentalt radarnet« til at opfange de nyere ideer, når de dukker frem fra det
universelle sind og tager form som den guddommelige plan og projiceres ind i den menneskelige bevidsthed.
Når dette er sagt, må vi også huske på den anden definition af tjeneste - at den er »det spontane resultat af
sjælskontakt«. Tjeneste udført som en pligt, som noget vi bør gøre, er ikke sand tjeneste, skønt den kan
være nyttig. Den er et indre kald, som vi må respondere på, og som vi bør søge. Skønt behovet for vision og
forståelse vedvarende er vigtig, kan det i egentlig forstand kun opfyldes af dem, som er spontant optændt af
trangen til at opfylde dette behov.
Tjenestemuligheder
»Der er arbejde at udføre, og mennesker af god vilje må gøre det.«
Det siges somme tider, at den enkelte kun kan gøre lidt for at tjene og for at påvirke begivenhederne i denne
massebevægelsernes tidsalder. Vi foreslår nedenfor seks hovedtyper af den nye tidsalders tjeneste, som
behøves i alle grupper og på alle områder og som er grundlæggende for ethvert handlingsprogram hos
mennesker af god vilje. De byder på muligheder for næsten alle typer af tjenere.
Opdrage. Offentligheden må undervises i de principper, på hvilke den nye tidsalder kan opbygges,
og hjælpes til at forstå, hvordan de kan anvendes.
Tolke. Selv den tænksomme har vanskeligt ved at finde formålets og meningens røde tråd og se den
guddommelige plan i det tilsyneladende kaos i verden i dag. Der er hårdt brug for dem, som kan
tolke tendenser, forklare begivenheder og give livet mening.
Inspirere. Uden inspirerende vision kan der ikke gives nogen sand tilskyndelse. Mennesker af god
vilje og menneskemasserne behøver en mindre jordbunden og materiel vision, end der sædvanligvis
bydes dem, for at de kan fatte håb til fremtiden og mod til at arbejde.
Styrke. At styrke og give støtte, at stimulere og samarbejde, at stå ved andre menneskers side og
gøre deres arbejde muligt og succesrigt er en af de mest vitale af alle funktioner skønt ofte
forholdsvis upåagtet. Dette er en tjeneste, der står åben for alle og er i særlig grad en funktion for
mennesker af god vilje.
Finde og tilknytte. Mennesker af god vilje må findes, inspireres og sættes i arbejde. Der findes
millioner, som ikke erkender sig selv som mennesker af god vilje, og som hidtil har været inaktive i
tjeneste for deres medmennesker. Hvis de kan findes og tilknyttes gennem arbejde og nyttig
tjeneste, kan meget opnås af det, som nu er umuligt.
Iværksætte. Mennesker af god vilje må mobiliseres til handling. Der må være mennesker, som
erkender et behov og kan tage de nødvendige skridt til at opfylde det. Lederskab er en væsentlig
funktion inden for ethvert område af menneskelig aktivitet.
Når vi vælger at arbejde som undervisere, som fortolkere, som dem, der styrker og samarbejder, og som
dem, der finder mennesker af god vilje, som ledere og igangsættere eller ved at kombinere hvilke som helst
af disse arbejdsområder, da vil vi aldrig komme til at mangle arbejde.
Den esoteriske Triangel-meditationsgruppe
Triangel-netværket blev indstiftet for over fyrre år siden og er vokset lige siden. Det består nu af et indre
netværk af mange tusinde mennesker, der har forpligtet sig til at virke for god vilje, til at bruge invokationens
magtfulde kraft og til at fremme forståelsen i verden. Da netværket fortsat vokser, behøver det styrken og
den stabiliserende støtte fra en skolet kerne af meditative arbejdere, som kan hjælpe med til at opretholde
den esoteriske side af Trianglerne og også styrke og opretholde den magnetiske forbindelse mellem
netværket af lys og god vilje og planetens åndelige Hierarki.
Den esoteriske Triangel-meditationsgruppe er en verdensomspændende gruppe af medarbejdere, som
erkender den skabende meditations overordentlig store betydning for opbygningen og styrkelsen af
netværket, og som hver uge forbinder sig subjektivt for at reflektere og meditere på Triangel-netværkets
formål, funktion og rette udvikling. De fleste af medlemmerne er i høj grad skolede og dygtige til meditation
og har arbejdet sammen i mange år.
Disse esoteriske arbejdere foretager fortsat deres regelmæssige daglige Triangel-arbejde, der omfatter
visualisering af deres individuelle Triangler og det verdensomspændende netværk samt brugen af Den store
invokation for at nedkalde lysets, kærlighedens og den gode viljes kraft gennem hele det planetariske
netværk af Triangler. Men de erkender desuden, at for at gøre arbejdet stadig mere effektivt er de nødt til at
gå dybere ind i Trianglernes betydning og til at fuldkommengøre deres evne til at skabe i mental substans;
dette gør de i deres arbejde med Triangel-meditationsgruppen.
Indre samklang, invokation og projicering af energi er de tre hovedteknikker, som intensiverer og uafbrudt får
strømmen af lys og god vilje gennem netværket til at fortsætte. Den vedholdende fuldkommengørelse af
disse teknikker gennem meditation nedfælder i gruppebevidstheden en vedvarende og stedse dybere
åbenbaring af formålet med netværket af lys og god vilje, idet den virker gennem det planetariske æteriske
netværk. Vor effektivitet i tjenesten indbefatter derfor den konstante fuldkommengørelse af vor teknik til at
skabe indre samklang plus den fortsatte forøgelse af den klarhed og styrke, som vi arbejder med, og gør vor
visualisering af Triangel-netværket stadig mere levende og virkeligt.
Indre samklang er en tosidet teknik, der omfatter både horisontale og vertikale relationer. Enhver af os er
involveret i et komplekst system af relationer: individuelle, familie-, gruppe-, samfunds-, nationale og
internationale relationer. Disse kan beskrives som vore »horisontale« relationer, og enhver af os er ansvarlig
for at holde disse relationer i de rette baner ved den praktiske og konsekvente brug af god vilje. Det globale
Triangel-netværk er et planetarisk eksempel på subjektive, horisontale relationer.
Men mennesket er også del af et andet system af relationer - det »vertikale« - som forbinder ham med
åndelige bevidsthedsplan: med det åndelige Hierarki, med Kristus og med Shamballa, centret for hensigt og
magt.
Dette vertikale system kan være hans aldrig svigtende kilde af lys, kærlighed og vilje til det gode, forudsat at
han kan komme i kontakt med det ved brug af meditation og refleksion. Trianglernes meditationsformel er
beregnet på at udvikle og stabilisere denne samstemmende proces.
Invokationsteknikken er alle Triangel-arbejdere fortrolige med gennem daglig brug af Den store invokation,
og dens succes afhænger af samarbejde med åndelige love. Efterhånden som arbejdet skrider frem, og
kontakt med Hierarkiet finder sted, opretholdes en uhindret forbindelse og energistrøm, vertikalt gennem
Hierarkiet og Kristus og horisontalt gennem netværket af lys og god vilje, til den nye verdenstjenergruppe og
til menneskeheden. Derved forberedes netværket hurtigere til intensivt åndeligt arbejde og gavn for
Hierarkiet og samstemmes mere direkte med udførelsen af planen.
Projiceringen af energi - eller det, vi kalder verdenstjeneste gennem tankens kraft - omfatter for mange af os
ikke aktiv deltagelse i verdens anliggender i en position med indflydelse og ledelse. Men den betyder for os
alle en vedholdende og konstant subjektiv deltagelse i Hierarkiets arbejde ved den rette brug af alle vore
åndelige ressourcer og evner og den rette anvendelse og styring af energi. Jo mere strålende netværket
oplyses, desto stærkere vil dets effekt være, desto mere stabilt dets grundlag og desto mere holdbart dets
virke. Jo mere lys der er i netværket, desto større vil effekten i den menneskelige bevidsthed være, idet mere
af den gode viljes energi vil kunne strømme igennem det.
Det esoterisk arbejdende menneske lærer derfor specielt at opbygge i lys. Han anvender
sjælsgennemtrængt mental energi til at væve og opbygge netværket af oplyste Triangler i planetens æteriske
legeme. Det er lys, som projiceres og udstråles gennem netværket, og som gennemborer den tunge
uoplyste substans, der indhyller Jorden, og skaber begyndelsen til de kanaler, der udgør selve netværket.
Disse kanaler eller tråde af lysende energi tiltager i stråleglans, efterhånden som arbejderne øger deres
esoteriske evne. På denne måde trænger netværket bestandig dybere ind i den menneskelige familie. Ad
disse linjer eller tråde af lys strømmer viljen til det gode som god vilje ud over hele verden.
Triangel-medlemmer, som ønsker at yde endnu større tjeneste, er højst velkomne til at tage del i den
esoteriske Triangel-meditationsgruppes arbejde og føje deres egen meditative kraft til gruppeindsatsen.
Disse gruppemedlemmer stiler efter at meditere mindst en gang om ugen, hvor de end måtte være. Mange
af dem udfører deres meditation kl. 12 middag om mandagen, men dette er ikke væsentligt, for
meditationsarbejdet kan være effektivt, når som helst det udføres.
En meditationsskitse til denne meditation følger tilligemed nogle indledende bemærkninger. Den tilbydes alle,
som ønsker at bruge den. Det er ikke nødvendigt at slutte sig formelt til gruppen, men de, der ønsker at
tilkendegive deres deltagelse i dette meditationsarbejde, kan gøre det ved at skrive til Triangel-hovedcentret
(E-mail:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
), og sådanne meddelelser er velkomne, eller benytte
Triangeltilmeldingen. Fra New York udsendes hvert kvartal en Triangel-bulletin for esoteriske Triangler på
engelsk og Triangelbulletinen oversættes også til dansk.
Forberedelse til meditation for esoteriske Triangler
Praktiske punkter
1. Sid i en behagelig stilling, opret, men ikke spændt eller anstrengt. Slap af. Sørg for, at dit åndedrag
er jævnt og roligt.
2. Det er en hjælp at meditere det samme sted, når det er muligt.
3. Regelmæssige perioder på 10-15 minutter anbefales. Fem minutters regelmæssig meditation er af
langt større værdi end 30 minutter på uregelmæssig vis.
4. Hvis du ikke i forvejen har erfaring med meditation, kan du få vanskeligheder med at koncentrere
dig. Udholdenhed er nødvendig. Om nødvendigt må du føre tankerne tilbage til meditationsarbejdet,
hver gang de glider bort. Tålmodig øvelse medfører stadigt voksende færdighed.
Indstillingen
1. Husk, at dine bestræbelser deles med tusinder af andre Triangel-arbejdere over hele verden.
2. Søg at forstå, at dit inderste væsen er en sjæl, og at du som sådan har telepatisk forbindelse med
alle sjæle.
3. Husk, at energi følger tanken.
4. Husk, at meditation ikke er en passiv, reflekterende form af hengivenhed, men en positiv, skabende,
mental anvendelse af sindet, der aktivt forbinder den indre og den ydre verden.
5. Anvend den skabende imagination til at se dig selv som ét med hele menneskeheden og med alt,
hvad der er fremadskridende, åndeligt og arbejdende for menneskenes trivsel og de rette
menneskelige relationer.
6. Indtag en tillidsfuld indstilling; det fremmer åndelig oplysning. Denne »som om«-indstilling kan give
magiske resultater.
Tid og hyppighed
Gruppemedlemmerne søger at meditere mindst én gang om ugen. De prøver at synkronisere deres
meditation og arbejde omkring klokken tolv om mandagen. Meditationsarbejdet kan imidlertid være effektivt,
når som helst det udføres. Har man kun ganske ringe eller slet ingen erfaring i meditation, bør man i
begyndelsen ikke meditere for ofte.
Ved venskab med andre, som har viet sig til tjeneste, kan vi tænde en vital gnist, som kan få et
åbenbaringens og illuminationens lys til at flamme op og få verden til at tænke i nye baner i retning af
samarbejde til gavn for menneskeheden.
Meditation for esoteriske Triangler
Trin I.
1. Vi mødes som en gruppeenhed på det mentale plan.
2. Identificér dig som sjæl med verdensgruppen, der virker gennem tre planetariske centre som en
lystriangel.
3. Udvid identificeringen gennem den nye verdenstjenergruppes sjæl til Hierarkiet og Kristus, det
transcendente punkt for syntese i midten af hver Triangel, og til energitrianglen, som står bag
Kristus.
4. Erkend Shamballa-centret, centret for hensigt og magt.
Trin II.
Erkend syntesen af tre strømme af kosmisk energi inden for Shamballa, hvor Guds vilje kendes, idet du
anvender dedikationen:
I centret af Guds vilje står jeg.
Intet skal bortlede min vilje fra Hans.
Jeg opfylder denne vilje med kærlighed.
Jeg vier mig til tjeneste.
Jeg, den guddommelige Triangel,
virkeliggør viljen i firfoldigheden
og tjener mine medmennesker.
Trin III.
Visualisér et netværk af lysende Triangler, som ligger til grund for hele den ydre verden af fysisk liv og
fysiske hændelser.
Se for dig netværket:
1. Sammenkædende alle Triangel-enheder og forbindende alle lyspunkter over hele verden.
2. Forbindende de åndelige realiteters verden, Hierarkiet, med erfaringens verden, menneskeheden, og
virkende - inden for menneskeheden - som en distributionskanal for de åndelige energier, der
strømmer gennem Hierarkiet.
3. Omdannende det planetariske æterlegeme, så det kan modtage og sætte sjælens og triadens
energier i omløb: vilje, kærlighed, lys; atma, buddhi, manas.
Trin IV.
Erkend, at lysets, kærlighedens og den gode viljes energier, som er fremkaldt af alle Triangel-medarbejdere
og pulserer gennem Trianglernes planetariske netværk, får en uundgåelig effekt inden for den menneskelige
evolutions tre verdener (den mentale, den emotionelle og den æteriske), idet de hæver den menneskelige
bevidsthed og hjælper med til at skabe lysets vej for Kristi fødder.
Trin V.
Tænk over hensigten, funktionen og den rette udvikling af Triangel-netværket som en hierarkisk virksomhed.
Trin VI.
Forenet med gruppen, stå med beslutsom hensigt som et center af strålende lys inden for lysets og den
gode viljes netværk.
Trin VII.
Fremsig Den store invokation, idet du leder de trefoldige energier gennem Triangel-netværket og gennem
hele menneskehedens bevidsthed.
Den store invokation
Fra lysets kilde i Guds sind
lad lys strømme ind i menneskers tanker
lad lyset komme til jorden.
Fra kærlighedens kilde i Guds hjerte
lad kærlighed strømme ind i menneskers hjerter
må Kristus komme til syne på jorden.
Fra centret hvor Guds vilje er kendt
lad hensigt lede menneskers små viljer
den hensigt mestrene kender og tjener.
Fra centret vi kalder menneskeheden
lad planen for kærlighed og lys fuldbyrdes
må den forsegle døren til det onde.
Lad lys og kærlighed og kraft
genoprette planen på jorden.
OM OM OM
Trianglernes mål
Verden har en åndelig bestemmelse. Bag evolutionen er der en blivende hensigt, som vi kalder Guds plan.
Enhver, som responderer på åndelige behov, kan på sin egen måde og inden for egne omgivelser
samarbejde om fuldbyrdelsen af den guddommelige plan.
Planen virkeliggøres gennem menneskeheden. Vi er ansvarlige for at forstå den og for at gøre, hvad vi kan
gennem vort daglige liv for at udtrykke dens mening og betydning.
Triangler fremmer den guddommelige plan ved at arbejde for følgende mål:
At etablere rette menneskelige relationer og at udbrede god vilje og forståelse (lys) mellem
mennesker.
At hæve det menneskelige bevidsthedsniveau og at omdanne planetens mentale og åndelige klima.
At styrke og støtte det arbejde, som udføres af mennesker af god vilje i verden.
At tilvejebringe et tankereservoir og at inspirere til praktisk og konstruktiv handling til gavn for
menneskeheden.
World Goodwill Danmark





















