By A Web Design
anahata free healing, tilbyder gratis healing, har du fået åbnet for dine kanaler, og vil du gerne videre på din vej, tilbyder vi dig at guide dig.
Gennem porten
De grundlæggende årsager til sygdom
Her fra begyndelsen af vore studier vil jeg fremhæve, at den endelige årsag til sygdom, selv om den skulle være mig bekendt, ikke ville kunne forstås af Jer. Årsagen ligger langt tilbage i en fjern fortid i vor planets historie, i det planetariske livs livsbane, og har sine rødder i det, der bliver betegnet som det "kosmiske onde". Dette er et fuldkomment intetsignende udtryk, men er dog en symbolsk beskrivelse af en bevidsthedstilstand, der kendetegner visse "ufuldkomne guder". Når vi som første forudsætning antager at guddommen selv arbejder sig fremad mod en fuldkommenhed, der ligger langt ud over vor forståelse, så kan vi drage den slutning, at der for guderne selv og for Gud må eksistere visse begrænsninger og visse bevidsthedsstadier eller -områder, der fremdeles venter på at blive mestret. Disse begrænsninger og relative ufuldkommenheder kan forårsage definitive virkninger i disse guders manifesttationslegemer - dvs. i de forskellige planeter, der er udtryksformer for disse liv, og solsystemet som udtryk for et LIV. Ud fra den hypotese, at disse ydre guddommelige legemer, planeterne, er former, hvorigennem bestemte guddomme udtrykker sig, kan vi drage den sande og logiske følgeslutning, at alle de væsener og former, der findes i disse legemer, nødvendigvis også må være underlagt disse begrænsninger og ufuldkommenheder, der stammer fra de bevidsthedsområder og -stadier, der endnu ikke er erkendt og erobret af disse større gudesønner, som er inkarneret i planetariske og solare former. Det postulat, at enhver form er en del af en større form, og at vi i sandhed "lever", røres og har vor "væren" i Guds legeme, betyder, at vi som en integreret del af det fjerde naturrige må tage del i denne gnerelle begrænsning og ufuldkommenhed.




















